Nyheder

Skånsom

16. september 2013

Naturens midler er ofte milde og skånsomme, modsat kan de sagtens være effektive…

Ahh – køligt!

Fysiske smerter opstår oftest på grund af spændinger eller forkerte enten gå-, sidde- og liggestillinger. Ved sådanne smerter dannes der ofte væske omkring det ømme område. Denne væske kan ikke bortledes naturligt, og står derfor og trykker på nerverne.

Et godt alternativ til smertestillende håndkøbsmedicin, der langt fra er sundt i længden, er koldterapi. Og et let og brugbart produkt til det, er Biofreeze kølende gél, som er baseret på 100% ren mentol. Dette produkt går ikke i dine blodbaner og skader dermed heller ikke på langt sigt dine organer.

Biofreeze – fungerer bedre end is (koldterapi), og arbejder i dybden, uden at beskadige din hud. Må benyttes 3-4 gange dagligt.

Biofreeze fås bl.a. i helsekostbutikker. Skulle du have lyst til at prøve en anden form for lindring af dine fysiske smerter, kan du uden omkostninger rekvirere gratis prøver og brochure ved at sende en mail til info@yourcare.dk


Husk fibrene!

Lavkarbo er den store bølge inden for kostomlægning i øjeblikket. Lever man efter lavkarbo-princippet, gælder det om at skrue op for indtaget af fedt og protein – og ned for kulhydrater fra traditionelt brød, pasta, kartofler m.v.

Mange oplever, at en sådan kostomlægning gør, at blodsukkeret bliver mere stabilt, og at de har lettere ved at tabe sig. Modsat er brød er en stor del af vores kultur – og det kan være svært for nogle at undvære det. 

FiberHUSK har nogle unikke evner til at binde ingredienser sammen, så det faktisk er muligt at bage lækre og velsmagende lavkarbo brød, boller, pizza- og tærtebunde. Som et ekstra plus er FiberHUSK spækket med sunde fibre, der holder din mave i gang – 85 pct. fibre, der samtidig er fri for kulhydrater og skånsomme for maven.

Frøskallerne suger væske til sig og bliver til en geleagtig masse. Derfor er frøskallerne rigtig gode til at binde ingredienser sammen, så brødet ikke smuldrer og f.eks. farsen ikke bliver vandet. Find opskrifter på FiberHUSK.dk, eller følg eksperten i lavkarbo, Tatjana Albinus, på lowcarb.dk.


Probiotika?

Vi ved, at probiotika – mælkesyrebakterier – kan hjælpe med at skabe og opretholde en god tarmflora, men må fødevarer, der indeholder probiotiske kulturer, fortælle om det? Probiotika betyder ‘for liv’, og denne betegnelse kan muligvis være anprisende i følge Fødevarestyrelsen, så flere producenter tør ikke længere reklamere med betegnelsen.

Er du derfor ude efter probiotika, så kig efter indhold af f.eks. mælkesyrebakterier og bifidobakterier, der har probiotiske egenskaber. Især efter en antibiotika-kur er mælkesyrebakterierne gode til at få genoprettet balancen i tarmfloraen og styrke immunforsvaret.


Kolesterol i kosten er godt

Professor ved University of Illinois, Fred Kummerow, der er 98 år gammel, har studeret sammenhængen mellem hjertesundhed og kost i mere end 60 år. Han konkluderer nu, som mange andre, at kolesterol er godt og ikke vil give problemer med hjertet. Det er kun, hvis kolesterol bliver unaturligt iltet ved stegning og ved mangel på antioxidanter, eller hvis flerumættede fedtsyrer bliver omdannet til margarine og transfedt, at det kan blive skadeligt. Typisk som i fastfood og snacks.

Den anden store medvirkende årsag til hjertesygdomme er rygning.

(American Journal of Cardiovascular Disease, 2013; 3:17-26).

Forrige artikelFrisk?

Næste artikelEn mundfuld