Øm forfod

Kan du svare mig på, hvorfor jeg bliver ved med at døje med hård hud under den forreste ”trædepude”? Det gør nogle gange ret ondt at gå på. Jeg filer og filer, men det holder ikke. Hvad er det? Hvad kan jeg gøre?

Tak på forhånd

Den hårdhudede


Den hårde hud kommer pga. tryk, i dette tilfælde indefra, altså fra knoglerne. Der er højst sandsynligt sket det, at dine knogler i forfoden er sunket ned. Derfor kan du file i evigheder uden varigt resultat.

Du kan forsøge at træne fodens muskler op, så de bedre bliver i stand til at holde foden i god facon.

En enkel øvelse til det er at krumme og sprede tæerne så meget, du kan mange gange hver dag. Får du krampe af det, så gør det alligevel, bare blidere til at begynde med. Nogle har held med at undgå kramper, hvis de laver fodøvelserne i et varmt fodbad.

Desuden skal du være meget kritisk med dit fortøj. Høje hæle gør det hele værre.

Held og lykke.

Mange hilsner Tine

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*