Amerikanerne har ikke registreret et eneste dødsfald som følge af kosttilskud, vitaminer eller urter. Alligevel har man herhjemme valgt at stramme op på kontrollen og gøre det sværere at være kosttilskudsproducent.
Kosttilskud får i nogle medier nærmest skyld for at være farlige for helbredet. Men ifølge Vitalrådet stiller en ny, amerikansk årsrapport atter spørgsmål ved den påstand. Det burde få myndighederne herhjemme til at genoverveje den meget restriktive lovgivning, kosttilskud og naturmedicin forvaltes under, mener Vitalrådet.
Registrerer forgiftninger ved kosttilskud
”American Association of Poison Control Centers” (AAPCC) er en amerikansk non-profit organisation bestående af 57 centre over hele USA, der gratis behandler og registrerer forgiftninger af alle slags. Hvert år udsender organisationen en rapport med alle registreringer.
Ingen dødsfald blandt 200 mill. brugere
I både 2008 og 2009 har organisationen ikke registreret ét eneste dødsfald forårsaget af kosttilskud, vitaminer, aminosyrer eller urter. Det til trods for, at det amerikanske marked for kosttilskud er langt mere åbent end det europæiske. I USA menes 60 pct. af befolkningen (ca. 200 millioner mennesker) at gøre brug af kosttilskud – endda i en hel anden mængde og koncentration, end det er muligt at opdrive herhjemme. I USA kan man købe flere midler i håndkøb, som kræver recept herhjemme, ligesom midler, der er forbudte her til lands, står frit fremme på hylderne i USA.
AAPCC’s opgørelse skal sammenholdes med, at almindelig medicin i de lægeordinerede doser er den fjerde mest hyppige dødsårsag i USA.
Vitalrådet undrer sig over, at AAPCC’s årlige opgørelser ikke omtales i medierne. De samme medier, der bruger spalteplads på at advare mod kosttilskuds potentielt skadelige virkninger, burde også have plads til at nuancere debatten, mener Vitalrådet.
EU-lov om kosttilskud fortolkes restriktivt
Markedet for kosttilskud i Danmark er underlagt helt andre restriktioner end det amerikanske. Men ifølge Vitalrådet kunne vi godt løsne lidt op for fortolkningen af EU-regelsættet ved blot at tage ved lære af vore nabolande.
Niels Hertz er speciallæge og formand for Vitalrådet. Han er ikke i tvivl om, at EU-lovgivningen fortolkes strammere end nødvendigt:
– Det er en meget nidkær fortolkning af reglerne, Fødevarestyrelsen praktiserer. De truer jo – populært sagt – forhandlerne med bål og brand, hvis de foretager sig noget, der bare kommer i nærheden af en overtrædelse. Der er en elastik i lovgivningen, som man helt undlader at benytte, siger han.
Ifølge Niels Hertz formidles reglerne langt mere liberalt i andre EU-lande.
Fødevareministeriet har bebudet en ”oprydning” på markedet for kosttilskud dette forår. Ifølge Niels Hertz kommer det til at betyde, at hvert enkelt produkt skal vurderes, og hvis produktet har en målbar effekt på den menneskelige organisme, skal den tages af hylden.
– Det svarer lidt til at forbyde rugbrød. Hvis rugbrød var et kosttilskud, ville det også blive forbudt, fordi det har en gavnlig effekt på fordøjelsen, siger Niels Hertz lakonisk.
Fødevarestyrelsen oplyser, at fødevarelovgivningen (som kosttilskud hører ind under) ikke er ændret. Men styrelsen medgiver, at man efter sidste års fødevareforlig på Christianborg kommer til at håndhæve loven mere effektivt. En del af forliget er mere kontrol, som branchen selv skal finansiere. Det betyder, at producenterne årligt skal betale 12.500,- kroner i afgift plus 1.000,- kroner per produkt. Det kommer selvsagt til at gå hårdest ud over små producenter med mange produkter.
Produktionen af kosttilskud kan flytte
Niels Hertz fra Vitalrådet mener, at der på længere sigt er grænser for, hvor meget man kan presse branchen.
– Produktionen af kosttilskud er en stor forretning i Danmark, og mig bekendt betaler producenterne mange skattekroner til statskassen. Men det er da et spørgsmål om tid, før mange af de større aktører vil overveje at flytte produktionen til udlandet, hvor EU-reglerne ikke håndteres så restriktivt, pointerer Niels Hertz.
Af Thomas la Cour
Kilder: www.aapcc.org / www.vitalraadet.dk