Nyheder

Økologisk flæskesteg er bedre for klimaet

10. december 2008

Hvis man er klimabevidst forbruger, som bekymrer sig om global opvarmning, bør man vælge en økologisk flæskesteg til julemiddagen.

En økologisk gris er mere klimavenlig end en konventionel en af slagsen. Det viser rapport fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS). Dels kræver økologisk kost generelt mindre energi at producere, og dels betyder græsarealerne i de økologiske sædskifter, at emissionen af drivhusgasser er mindre end fra konventionelle svineproduktioner. Den umiddelbare emission af drivhusgasser er større fra en økologisk gris, men fordi man i økologisk produktion benytter sig af flerårige kløvergræsarealer, er kulstofbindingen i jorden meget større end hos en konventionel svineproduktion, hvor der typisk kun er et-årige afgrøder som for eksempel korn i sædskiftet. – Selv med relativt konservative estimater af jordens kulstoflagring vil emissionen af drivhusgasser være lavere i økologisk sammenlignet med konventionel svineproduktion på grund af græsarealerne i de økologiske sædskifter, hedder det i rapporten fra ICROFS. Rapporten fastslår også, at selvom økologisk produktion kræver mindre energi pr. kg kost, så kræver den til gengæld mere jord.

Forrige artikelMotion mindsker risikoen for brystkræft

Næste artikelHold igen med kokosfedt

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.