Nyheder

Olivenolie kan forebygge kræft

2. januar 2007

Ny teknik gør det muligt på kort tid at teste, hvad der er sund kost, og hvad der ikke er.

Olivenolie har for længst fundet vej til danskernes køkkenhylde. Men måske skulle vi også overveje at have en flaske i medicinskabet. Ny forskning peger nemlig på, at olivenolie kan have en markant forebyggende virkning på kræft. Så markant, at en daglig mængde på 25 ml kan forebygge kræft hos ikkerygere i samme omfang som et rygestop kan hos rygere.Så klare budskaber er sjældne på kræftområdet, hvor eksperterne normalt tager en masse forbehold. Men professor Henrik E. Poulsen, chef for Rigshospitalets klinisk farmakologiske afdeling og blandt lederne af den nye undersøgelse, ryster ikke på stemmen.»Vore resultater er meget overbevisende, selv om de naturligvis skal bekræftes af andre forskere. Men hver eneste detalje peger på, at olivenolie er en faktor, der har stor betydning for den lavere forekomst af kræft i Sydeuropa«.Skader på dna repareres af olienI undersøgelsen deltog 200 raske forsøgspersoner, alle mænd, fra Danmark, Tyskland, Finland, Spanien og Italien. Igennem tre uger fik de hver 25 ml olivenolie om dagen, det er en mængde, der svarer til to små pakker smør.»Normalt kræver det rigtigt mange mennesker og en meget lang forsøgsperiode at undersøge, om et kostemne er sundt eller ej. Men ved hjælp af en teknik, som vi har opdyrket her på Rigshospitalet gennem de seneste 10-15 år, er det nu muligt at foretage den slags undersøgelser på få uger. Vi anvender såkaldte biomarkører, som gør det muligt via urinen at påvise bestemte kostelementers påvirkning og skader på dna'et i vores celler. I det aktuelle tilfælde har vi kunnet påvise, at en bestemt mængde af olivenolie reparerer skader på dna, som skyldes iltning, og derved er med til at forebygge udviklingen af kræft. Det kan forklare, hvorfor sydeuropæerne får mindre kræft end os – de spiser langt mere olivenolie i hverdagen«, forklarer Henrik E. Poulsen.Teknikken kan bruges til trin for trin at indsnævre, hvad det nøjagtigt er i de enkelte kostelementer, der har indflydelse på vores celler, og den kan anvendes på mange slags mad. Enkeltumættede fedtsyrer er sundeI tilfældet olivenolie er det lykkedes at vise, at det efter alt at dømme er det høje indhold af enkeltumættede fedtsyrer, der i kraft af deres egenskab som antioxidanter har afgørende betydning. Forskerne ville gerne et lag dybere for at finde en mere specifik forklaring på oliernes kræftforebyggende evne, men det har endnu ikke været muligt.Man havde ellers en begrundet formodning om, at det var de såkaldte polyphenoler, der var årsagen. Men det viste sig, at den kræftforebyggende effekt var den samme, uanset indholdet af polyphenoler i den olie, forsøgspersonerne fik. Undersøgelsen viste altså ikke, at polyphenoler, der også findes i frugt og grønt, har en kræftforebyggende effekt, hvad man i mange år har ment. Derimod bekræftes det europæiske forskerholds påvisning af, at det er olivenoliens enkeltumættede fedtsyrer, der forebygger kræft, af en undersøgelse fra Northwestern University i Chicago. Her fandt man ud af, at olivenolie tilsyneladende beskytter mod den form for brystkræft, der hænger sammen med genet HER-2. En kræftform, der rammer hver fjerde-femte af alle brystkræftofre.Stærke kræfter støtter olivenolieDen nye undersøgelse har fået økonomisk støtte fra EU, som satser stærkt på at udvide olivenmarkedet fra de traditionelle storforbrugere i Middelhavsområdet til de nye nordligere og østligere medlemslande. Her er der ifølge kommissionens forordning fra 2005 »et marked med betydeligt vækstpotentiale«. Årligt bruger EU cirka 30 millioner kroner på oplysningskampagner og salgsfremstød alene for olivenolie og spiseoliven.Har I tænkt på, at I måske får støtte, fordi EU gerne ser jer nå frem til en positiv vurdering af olivenoliens sundhedsmæssige egenskaber, hvorved chancen for at opnå større afsætning af produkterne øges ?»Selvfølgelig er vi da klar over, at der er stærke kræfter, der gerne ser ny forskning, som viser, at olivenolie er meget sundt. Det ville også være mærkeligt, hvis der ikke var lobbyinteresser fra producenternes side i at fremme dette mål. Men jeg kan med god samvittighed sige, at alt er gået efter bogen. Som forskere har vi ikke følt, at vi skulle nå frem til en bestemt konklusion«, siger professor Henrik E. Poulsen.Den nye undersøgelse offentliggøres i tidsskriftet FASEB Journal til januar. Kilde: Politiken

Forrige artikelØkologiske jordbær hæmmer kræftcellers vækst

Næste artikelBørnefamilier svælger i fedt