Opskrifter

Omelet med champignon, gedeost og morgenkål

Foto: Columbus Leth
15. april 2020

Omelet til frokost? Find grøn opskrift efter ketoprincipperne her. Her får du både grøntsager og sunde fedtstoffer i en mættende og velsmagende blanding.

1 portion

Du skal bruge

2 æg

3 spsk. piskefløde 38 %

½ tsk. salt

Lidt stødt muskat

Evt. lidt frisk timian

30 g champignon, skåret i skiver (kan erstattes med spinat)

2 spsk. koldpresset rapsolie eller ekstra  jomfruolivenolie

1 tsk. smør

3 skiver gedeost, President gederulle

Morgenkål

10 g babyspinat

25 g spidskål, fintsnittet

1 håndfuld friskhakket persille eller løvstikke

1 spsk. pistacienøddeolie

10 macadamianødder eller valnødder, finthakket

20 g parmesan, revet (kan erstattes med cæsardressing, se opskrift side 172)

Lidt saltflager

Lidt nigellafrø, tørristet

Læs også: Både grøn og klimavenlig keto kur

Sådan gør du

Pisk æg, fløde og krydderier godt sammen i en skål, og tilsæt champignoner. Varm fedtstoffet op på en pande. Fordel æggemassen på panden, og rør let i bunden af æggemassen med en paletkniv. Læg skiver af gedeost oven på omeletten. Steg omeletten i 4-5 minutter.  Dæk omeletten med et låg, sluk for varmen, og lad den bage færdig, cirka 5-8 minutter. Bland grøntsager og urter i en skål. Hæld olien over, og top med nødder og parmesan. Pynt med saltflager og nigellafrø.

Kulhydrat pr. omelet: 4 g

Protein pr. portion: 36 g

Grøn Keto, Maksimal forbrænding af Alice Hartvig og Majbritt Engel. Pris 269,95 kr. (Gyldendal)

Forrige artikelDet nyeste indenfor hudpleje – bakterier!

Næste artikelBeskyt de danske bier