Omskæring sætter mentale spor ind i voksenlivet

Omskæring af drengebørn, hvor forhuden fjernes, er en praksis, der er vidt udbredt på verdensplan. Faktisk er en tredjedel af mænd omskåret. Men indtil nu har der været begrænset viden om hvorvidt indgrebet har mentale senfølger.

Når drengebørn omskæres meget tidligt i livet, har det som regel religiøse årsager. Der har i år været stor debat om hvorvidt den praksis skulle indskrænkes. Det endte dog med, at man fra politisk side ikke besluttede at skride ind, men lade de tidlige omskæringer fortsætte som hidtil. Snakken om emnet bliver ofte følelsesladet, fordi det henholdsvis handler om barnets tarv og ret til at udleve sin religion. 

Der har dog ikke været meget videnskabelig evidens om, hvad det faktisk betyder for voksne mænd, at være blevet omskåret i de første uger af deres liv. Men det er der nu. En international undersøgelse med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet konkluderer nemlig, at mænd, som er blevet omskåret tidligt, har anderledes adfærd og udfordringer end mænd, som ikke har været gennem indgrebet.

[relateredehistorier]

Resultaterne er fundet på baggrund af spørgeskemaer, som henholdsvis 408 mænd, som blev omskåret i den første måned af deres liv, og 211 ikke-omskårne mænd, svarede på. Spørgsmålene handlede om mandens evne til at knytte sig til andre, og hvordan han håndterede stress.

Det bliver sværere at knytte sig

Alessandro Miani og Michael Winterdahl fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har koordineret undersøgelsen. De forklarer, at der i mange år har været uenighed blandt forskere om hvordan omskæring påvirker sundheden, både fysisk og mentalt, og at det netop var det, de ønskede at kaste noget lys over, så forældre kan tage et mere oplyst valg. 

Winterdahl forklarer, at de fandt tydelige forskelle mellem de to grupper i studiet. Han udtaler i en pressemeddelelse:

– Undersøgelsen viste, at tidligt omskårne mænd havde sværere ved at knytte sig til eksempelvis partneren og var mere følelsesmæssige ustabile, mens der ikke blev fundet forskelle i empati eller tillid. Tidlig omskæring var også forbundet med stærkere seksuel drift samt en lavere stresstærskel.

Han forklarer, at man fra tidligere studier ved, at netop evnen til at knytte sig til sin partner og være følelsesmæssigt stabil og vigtige komponenter i forhold til at opretholde et sundt parforhold og familiestruktur. Hvis ikke de elementer er til stede, kan det lede til øget frustration og potentielt mere grænsesøgende seksuel adfærd. 

Når det forholder sig sådan, at omskæringen i den første måned af barnets liv, kan have disse konsekvenser på lang sigt, hænger det ifølge forskerne i høj grad sammen med den mængde af stress, som barnet oplever i en tidlig alder.

Forskel på individer

Forskerne mener nemlig, at selvom indgrebet sker så tidligt, at man kunne tro, barnet ikke ville huske det, og derfor ikke blive påvirket af det som voksen, så forholder det sig anderledes. De kobler den stressbelastning, som proceduren medfører til en ændret adfærd, der først viser sig mange år efter.

Winterdahl understreger dog, at undersøgelsen siger noget om forskelle på populationsniveau, og at konsekvenserne for den enkelte mand kan variere.

– Det er vigtigt at huske på, at vi som individer varierer utrolig meget på stort set alle parametre – altså også på, hvordan vi eksempelvis knytter sig til vores partner, siger han.

På trods af det, mener forskerne bag, at resultaterne er vigtige i forhold til at nuancere en ellers følelsesladet debat, og at de udfordrer den antagelse, der tidligere har været om, at omskæring ikke har nogle mentale konsekvenser på lang sigt. 

Læs også: Hvad gør forhuden egentlig godt for?