Ondt i hjertet

Foruden ulykkelig kærlighed kan ondt i hjertet være en advarsel om, at man ikke har passet på den utrolig arbejdsomme dobbeltpumpe, som vores hjerte er.

Med 60-80 hjerteslag i minuttet sikrer hjertet, at vi via kredsløbet får ilt og næring til alle kroppens celler livet igennem.

Får hjertet de rigtige muligheder gennem en sund kost, de rigtige kosttilskud og motion, og ødelægges det ikke gennem tobaksrøg, stress, forkert kost og betændelsesforandringer, kan hjertet forny og reparere sig selv livet igennem. Rettidig omhu vil kunne beskytte hjertet, så det kan klare sit store arbejde.

Vi tager en tur rundt om vores måske kæreste organ for at se på de mest almindelige hjerteskavanker, og hvordan vi passer godt på det. Den trykkende hjertekrampe Det er hyppigst mænd i 50-60 års alderen, der får angina pectoris – hjertekrampe -, og de typiske symptomer er klemmen, pressen eller tyngde i brystkassen bag brystbenet. Der er sjældnere egentlige smerter. Symptomerne tiltager ret hurtigt og forsvinder i reglen efter 1-5 minutter i ro. Hos især ældre kan der også optræde åndenød, træthed og slaphed i forbindelse med iltmangel i hjertet.

Der kan være udstråling til venstre skulder eller begge arme, evt. til ryggen, nakken, kæben, tænderne og opadtil i maven. Er der sværere smerter med udstråling, skal man tænke på muligheden af en blodprop i hjertet.

Sidder smerterne til venstre, under venstre bryst, er der sjældent tale om iltmangel i hjertet. Man skal snarere tænke på, om smerterne stammer fra musklerne mellem ribbenene eller fra ryggen (overført smerte, facetsyndrom), som ofte kan afhjælpes ved manuel terapi (læge eller kiropraktor).

Angina pectoris opstår typisk ved anstrengelse eller ved følelsesmæssig stress, og symptomerne forsvinder i ro. Kulde kan også udløse angina pectoris. Angina pectoris kan dog også opstå i ro, for eksempel efter stærk kaffe, tobaksrygning eller et stort måltid. Er der ikke en oplagt årsag, og kommer angina pectoris hyppigere og på forskellige tidspunkter, kaldes det ustabil angina pectoris og kan være forvarsel om en blodprop – du skal derfor søge læge.

Inflammation bag iltmanglen

Den egentlige årsag til angina pectoris er iltmangel i hjertets muskler, enten på grund af krampe i kranspulsårerne eller på grund af åreforkalkning, der forsnævrer eller tilstopper dem.

Der er forskellige ting, der øger risikoen for angina pectoris, især hos yngre.

Alder, køn, etnisk oprindelse og arvelig tendens kan spille en rolle, men det kan til en vis grad modvirkes ved at leve sundt og undgå de øvrige risikofaktorer. En fællesnævner er inflammation. Læs om dette på www.dsgnet.dk.

Det er vigtigt at få opklaret, om du er udsat for nogle af de risikofaktorer, vi har nævnt i boksen til højre, og at få gjort noget ved dem. Langt det meste kan du gøre selv, som du kan se på listen over forhold, der nedsætter risiko for inflammation.

Ved stabil angina pectoris er der ofte ikke noget at finde ved en undersøgelse hos lægen, som vil undersøge for anden sygdom og ofte henvise til en røntgenundersøgelse af brystkassen eller en scanning samt et elektrokardiogram. I sværere tilfælde vil man også foretage en belastningsprøve, f.eks. på en ergometercykel, samtidig med, at der tages EKG. Under en sådan prøve vil man kunne se, at der samtidig med eventuelle symptomer kommer typiske ændringer af EKG (ændringer i ST-segmentet).

Fjern årsagerne

Behandlingen af angina pectoris består først og fremmest i forsøg på at fjerne eventuelle årsager til den. For eksempel at behandle blodmangel, for højt blodtryk, for højt fedtindhold i blodet, rygestop. Man vil rådgive om en eventuel ændring af livsstilen, så den passer til det, man kan klare.

Man vil også oplyse om, hvordan man ved hjælp af passende fysisk træning kan øge iltoptagelsen i hjertemusklerne og bedre kredsløbet i hjertet, hvor der overalt findes små ”omkørselspulsårer”, som kan udvides, når man presser på, så blodet efterhånden løber uden om de for kalkede steder i kranspulsårerne. Men du må ikke presse på længere, end til der kommer symptomer. Så skal du sidde eller stå, til symptomerne er væk.

Medicinsk kan man udvide kredsløbet i hjertet ved hjælp af nitroglycerin, der på trods af forkalkning i kranspulsårerne ofte hjælper godt. Du kan roligt tage nitroglycerin mange gange om dagen under tungen, hvor stoffet hurtigt optages i blodet og virker. Det er også i orden at tage nitroglycerin forebyggende, for eksempel før du skal ud i kulde, eller før du skal gå en tur. Der findes også lægemidler (nitratpræparater) med længere varende virkning (forebyggende), men der skal her indlægges en daglig medicinfri periode på 12-16 timer.

En anden medicinsk måde at behandle angina pectoris på er at nedsætte iltbehovet i hjertet ved hjælp af lægemidler, der sænker pulsen og hæmmer hjertemusklernes evne til at arbej de hårdt og sænker blodtrykket. Her anvendes typisk lægemidler af typen betablokkere eller kalciumblokkere. De har en række bivirkninger, som lægen vil oplyse om. Betablokkere vil blandt andet kunne medføre mangel på Q10, der er vigtigt for cellernes kraftværker, og mangel kan medføre svækkelse af hjertet.

Risikofaktorer for angina pectoris – hjertekrampe Tobaksrygning Højt blodtryk Metabolisk syndrom, syndrom X Diabetes Overvægt Højt homocystein (mangel på B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin) Højt C-reaktivt protein (CRP), inflammationstegn Mangel på motion Højt fedtindhold i blodet (forharsketLDL-kolesterol, triglycerid) Højt stressniveau, skifteholdsarbejde,dårligt psykisk arbejdsmiljø Stofskifteproblemer Lav blodprocent Hormonbehandling af kvinder efterovergangsalderen Mangel på D3-vitamin Mangel på zink og selen

Samtidig vil man forebygge blodpropper i hjertet og andre steder ved hjælp af stoffer, der modvirker sammenklæbning af blodpladerne, som er starten på blodpropper. Her anvendes typisk acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), men alternativt kan man tage tilskud af fiskeolie, Evitamin, ingefær og hvidløg, der alle modvirker blodpropper og er gode for kredsløbet. En anden god mulighed er Pycnogenol.

Er der ændringer i EKG og sværere symptomer, vil man i dag gå videre og foretage en undersøgelse af kredsløbet i kranspulsårerne – coronar arteriografi – med henblik på en operation (bypass) eller indsættelse af en stent, der kan holde kranspulsåren åben.

Den sunde forebyggelse

En sund kost, kosttilskud og motion kan med tiden modvirke og nedsætte forkalkningen i pulsårerne, så kredsløbet bliver bedre. Vi får ofte at vide, at vi skal spise meget fedtfattigt, men det er især mættet fedt (dyrefedt, mælkefedt) og allermest margarine, du skal spare på.

En stor indtagelse af mælkeprodukter kan forklare 43 pct. af dødeligheden på grund af forkalkede kranspulsårer. I modsætning hertil viser en fransk undersøgelse, at 76 pct. af dødeligheden kan forklares ved manglende indtagelse af vin, især rødvin (Serge Renaud: La Regime Sante.1998).

Noget mættet fedt er nødvendigt, blandt andet for hjernen, så man må gerne spise lidt økologisk smør og bruge kokosfedt til stegning. Kolesterol er ikke et problem, for hvis man får mere kolesterol i maden, laver leveren mindre kolesterol. Se under kolesterol på www.dsgnet.dk

Det var først, da man opfandt cigaretterne, margarinen og det hvide sukker (før første verdenskrig), at blodpropper og kræft blev almindelige sygdomme. Det sunde fedt i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er det nødvendigt at få nok af. Det er lige så vigtigt som vitaminer. Forskning viser, at omega-3 fedtsyrer (f. eks. fra fisk, fiskeolie og hørfrøolie) nedsætter inflammation og forebygger rytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød samt blodpropper. En oversigt over forskningen på området har vist, at mens de kolesterolnedsættende statiner nedsatte risikoen for hjertedød med 22 pct., så nedsatte omega-3 fedtsyrerne risikoen med 32 pct.

Tilskud og skånsom behandling

En undersøgelse fra 2008 har vist, at jo højere indhold af D3-vitamin i blodet, jo mindre åreforkalkning i kranspulsårerne, hvilket giver mindre risiko for blodprop i hjertet. Behovet er mindst 50 mikrogram dagligt, undtagen i maj, juni og juli – hvis du får sol på kroppen. Nogen har brug for over 100 mi krogram dagligt. Kalktilskud (calcium), som mange kvinder tager efter overgangsalderen, havner ikke i pulsårernes vægge. Kun hvis du mangler magnesium, hvilket desværre er ret almindeligt med moderne kost og livsstil. Mangel på magnesium kan også bidrage til hjertekrampe, så det må tilrådes at tage et tilskud af magnesium på 500 eller 600 mg (ikke Magnesia) samt 50 mg B6-vitamin. Mennesker med forkalkede pulsårer har en tendens til at have mindre kalk i knoglerne end normalt, og omvendt har mennesker med mere kalk i knog lerne en mindre tendens til årefor kalkning.

Er der konstateret forkalkning i kranspulsårerne, er det muligt at få behandlet dette ved hjælp af EDTA-behandling. Stoffet EDTA gives direkte i blodårerne og fjerner derved skadelige tungmetaller og kalk fra årevæggene. EDTA-behandling gives af orthomolekylære læger, der er privat praktiserende. Læs mere i artiklen på side 52 og www.dsgnet.dk under EDTA-behandling. Akupunktur er også en mulighed.

Alkohol udvider pulsårerne og kan være en god nødhjælp, men du skal passe på ikke at tage for meget eller at blive afhængig. I kulde vil du tabe varme, hvis du har drukket alkohol, og det kan være farligt. Du kan også bedre dit kredsløb ved at være aktiv, så det er bedst ikke at stå stille ude i kulden.

Har du tendens til hjertekrampe og skal ud i kulden, er det bedst at tilvænne sig ved at opholde sig i et koldt rum eller i forgangen i nogle minutter, før du går ud.

De fleste vil også være forsynet med nitroglycerin-tabletter (der kan købes i håndkøb, men med tilskud ved recept), og de kan med fordel tage en nitroglycerin tablet eller et pust med en nitroglycerin mundhulespray, før de går ud i kulden.

Det svære syndrom X

Ved det kardiologiske syndrom X er der smerter i brystet af typen hjertekrampe, selvom kranspulsårerne er normale, altså ikke forsnævrede, men hvor der alligevel er iltmangel i hjertet på grund af dårlig cirkulation i de bittesmå pulsårer inde i hjertemusklen.

Ved syndrom X er der oftere et for højt fedtindhold i blodet og nedsat insulinfølsomhed i forhold til resten af befolkningen. Der er derimod ingen forskelle i faktorer som rygning, fedme og forekomst af hjerte- og kredsløbssygdomme i familien. Der er fl ere kvinder end mænd med syndromet, og ofte har de i lang tid haft svære og invaliderende brystsmerter, typisk ved anstrengelse, men smerterne kan også forekomme i hvile. Der kan også være muskeltræthed og smerter i resten af kroppen, som ved f.eks. fi bromyalgi.

Diagnosen stilles på en hjerteafdeling og er svær, da man ikke kan se de bittesmå pulsårer ved røntgenundersøgelse, men man kan undersøge stofskiftet og blodgennemstrømningen i hjertets muskler for at udelukke andre årsager.

Almindelig behandling af hjertekrampe med f.eks. nitroglycerin og andre stoffer som kalciumblokkere og betablokkere virker her ofte dårligere end normalt. Ofte er det nødvendigt med morfi nstoffer, men de kan skabe problemer med tilvænning og afhængighed.

I modsætning til mennesker med hjertekrampe pga. tilstoppede kranspulsårer, er der ved syndrom X ingen særlig risiko for blodprop i hjertet eller død, men risikoen for at miste arbejdsevnen og blive førtidspensioneret er ret stor pga. de kroniske smerter. Hos en tredjedel ser det dog ud til, at smerterne med tiden aftager i hyppighed og styrke. Det er vigtigt for de ramte at vide, at sygdommen ikke er farlig.

Noget peger på, at nedsat følsomhed for insulin kan have en rolle ved syndrom X. Nedsat insulinfølsomhed kan give problemer med optagelsen af sukker i hjertemusklen, der har brug for sukker til at lave energi af. For meget sukker øger dog infl ammation. Det vides, at en række krydderier kan forbedre insulinfølsomheden, f.eks. kanel, bukkehornsfrø, karry, løg og hvidløg, gurkemeje, ginseng, kryddernelliker, laurbærblade, selleri og koriander. Mere end to tredjedele af mennesker med det metaboliske syndrom X (insulinresistens syndrom) har magnesiummangel.