Ondt i led og tynd mave?

Jeg har de sidste mange måneder haft ondt yderst på begge skuldre, lige der hvor skuldre og arme mødes. Jeg er også meget øm med smerter i skuldre (kraven), og har her de sidste par måneder også fået smerter i venstre albue og i begge håndled. Jeg får også nogle gange tynd mave, når jeg har spist.

Hvad mon det er for noget ?

Venlig hilsen

kvinde på 46 år

 


Tak for mailen. Du kan have haft en maveinfektion med bakterier eller virus, der har udløst en reaktion fra dit immunsystem i form af reaktiv ledbetændelse.

I din alder er der mange kvinder, der kan få ledsmerter mm., blandt andet på grund af faldende produktion af hormonet østrogen i overgangsalderen. Østrogen modvirker den inflammation – betændelsesagtige reaktion – der er årsag til smerterne.

Carpal tunnel syndrom (snævert håndledsbånd) kan have forbindelse med et for lavt stofskifte eller gigt.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*