Ondt i maven efter måltid

Jeg har set dig svare på spørgsmål vedr. mad også, derfor spørger jeg: Jeg spiser ret store portioner til aftensmad, for jeg har det, som om jeg ikke kan blive mæt. Bagefter har jeg ofte ondt i maven og føler mig træt.
Men hvis jeg ikke spiser nok, kan jeg ikke falde i søvn, fordi jeg er sulten. Hvad gør jeg forkert?
I øvrigt dejligt at man nu via en brevkasse kan lære noget om sig selv og sin nærmeste: en selv. Tak til Naturli.
Hilsen en flittig læser,Susanne Nielsen

Tak for din ros! Du beskriver et problem, som jeg møder meget ofte, når jeg underviser på arbejdspladser. Mange voksne har en vane med ikke at få mad nok i løbet af dagen. Vi spiser måske frokost kl. 12 og får ingenting, måske bare et æble, i løbet af dagen og så aftensmad kl. 18.30. Det er for længe, 6½ time uden mad og med masser af aktivitet.

Så du kan vænne dig til at spise noget, der mætter kl. 15. Brød med banan, rugbrød med pålæg eller lign. Frugt er jo fint, men et æble mætter ikke nok.

En anden ting, der kan hjælpe dig, er at du til din aftensmad sørger for at få noget af det gode fedt. Det vil gøre, at du bliver hurtigere mæt og ikke behøver at spise så meget, at du får mavepine. Det gode fedt får du f.eks. ved at lave en oliedressing til din salat, få mandler, nødder, avocado på tallerkenen.

At føle sig træt efter måltider er tit, fordi man spiser for meget og måske får noget man ikke kan fordøje så nemt. Mange grøntsager, gerne dampede, er gode. Og så noget fedt fra planter af prima kvalitet.

Mange hilsner Tine

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*