Ondt i nakke og kortere hals?

Jeg bliver ved og ved med at have ondt i nakken og tit også i skuldrene, eller nærmere, mellem skulderbladene og faktisk også inden under, (hvis man kan have det?). Når jeg ser mig i spejlet, synes jeg, min hals er kortere end ellers – eller er det bare dobbelthager?

Har du forslag til, hvad jeg kan gøre?

Mvh

A J

 


Din nakke er vist kommet ud af balance. Eller rettere, de muskler, der danner ”krave” rundt om nakkehvirvlerne trækker ikke lige, dem på forsiden af halsen er blevet for korte og trækker dermed hovedet frem. Deraf tantebulen og ømheden mellem skulderbladene. Det sker meget nemt fordi vi arbejder så meget fremadrettet, uanset hvad du end måtte beskæftige dig med. Så med strækøvelser skal dit hoved op på plads igen med en lang nakke.

Flere gange dagligt bør du lave denne øvelse:

1. Sæt dig med ret ryg og afspændte skuldre.

2. Lad nu hagen falde ned mod brystet.

3. Tril så hovedet, så det ene øre kommer over mod skulderen. Hvis du kan forestille dig, at der kommer vand ud af dit øre, vil det rende både foran og bagved skulderen. Træk vejret dybt og roligt. Drej ansigtet så du kigger lidt op og derefter skråt ned.

4. Lad så hagen forsigtigt falde ned mod brystet igen og kom over til den anden side.

Du kan købe en lille massagebold og massere dine skulderblade med, mens du står op ad en væg. Hvis du løfter armen lidt kan du komme ind og masserer under skulderbladet. Der kan være ret ømt, men massér så det føles rart, og så du kan trække vejret samtidig.

Hav det bedre ☺

Tine

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*