Ondt på ydersiden af fødderne?

Jeg har smerter på siden af fødderne. Især på ydersiden. Det gør virkelig ondt. Også rundt om hælene har jeg smerter.

Min mand har hælspore. Det virker ikke som om, det er sådan noget, jeg lider af, for jeg har ondt under hele fodsålen. Det føles rart a la massage, når jeg krummer og spænder i tæerne. En slags hård trykken på siden af fodsålen virker også behageligt, selv om det samtidig er virkelig ømt, sådan som hvis man havde en byld.

Jeg har købt fornuftigt fodtøj med gode såler. Og også et par “massage-zoneterapi-sko”. Men det hjælper ikke rigtigt. Jeg dyrker noget pilates. Pga. andre skader løber jeg ikke særlig meget og danser heller ikke mere lige for tiden. Dette gjorde jeg før. Smerterne var der også dengang, og de er ikke blevet bedre, siden jeg stoppede den slags motion.

Jeg har i øvrigt også noget uro i benene. Hvad kan det mon være?

Venligst Lisbeth

 


 

Tusinde tak for dit spørgsmål. En ”rigtig” hælspore vil give smerter midt under hælen og ikke andre steder.

Når jeg læser om dine gener, så er jeg helt sikker på at dine smerter kommer fra spændinger/træk længere oppe fra. Det kan være fra hoften, balden, læggen …

Så find alle de strækøvelser frem, du kan finde for disse steder og lav dem et par gange hver dag.

Massage af læggen er nem at gøre på sig selv:

Sæt dig i sofaen med benet oppe. Bor dine fingerspidser ind langs med skinnebenets inderside og vip med foden, indtil du mærker, det slipper lidt/trykket ikke gør helt så ondt længere. Start oppe ved knæet og flyt fingrene nedefter, når du har trykket kontinuerligt og vippet med foden 8-10 gange.

Gør det bagefter på skinnebenets yderside.

Magnesium er vigtigt både for spændinger og for uro.

Du kan tage tilskud i form af tabletter eller creme/olie.

Bedste hilsner

Catrine Marcussen, bevægelsespædagog og akupunktør

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*