Sådan konkluderer ekspert på baggrund af tal for kvinders jernindtag. Det er nemlig op imod 40 procent af danske kvinder, som ikke for tilstrækkeligt med jern. For kvinder i den fertile alder er det cirka halvt så mange. Og det er problematisk.
Jernmangel er ifølge sundhed.dk den hyppigste ernæringsbrist på verdensplan. Man kan måske nemt foranlediges til at tænke, at det i høj grad må skyldes generelle udfordringer med ordentlig kost i den tredje verden, men faktisk er jernmangel også et stort problem herhjemme.
Allerede tilbage i 2006 kunne forskere fra Københavns Universitet konkluderer, at omkring 40 procent af danske kvinder led af jernmangel. Tal fra 2015 viser, at det for kvinder i den fertile alder er omkring 20 procent. Det tal kan dog nemt være i den lave ende. Vi optager jern gennem kosten, og kan både få det fra kød og grøntsager. Der er dog forskel på optageligheden fra de to fødevaregrupper.
[relateredehistorier]
For mens kroppen som udgangspunkt kan optage omkring 25 procent af jern fra kød, kan det tal være helt nede på nogle få procent fra de ikke-animalske produkter. Derfor forudser professor på Institut for Klinisk of Forebyggende Ernæring på Københavns Universitet Susanne Gjedsted Bügel også, at jernmangel kan blive et mere udbredt problem i fremtiden.
– (…) I lyset af det store fokus på at spise mindre kød, kan jeg sagtens forestille mig, at flere kvinder vil opleve jernmangel i fremtiden, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Og den bekymring er ikke uberettiget. Tal fra Coops grønne forbrugerindex viser, at 48 procent allerede køber mindre kød end tidligere.
Jernmangel nedsætter koncentrationen og gør, at man ikke indlærer optimalt. Derfor er Susanne Gjedsted Bügel også ked af tallene.
– Selvom der ikke er nogen tydelige symptomer på, at man får for lidt jern, så nedsætter jernmangel koncentrationen og gør for eksempel, at man ikke indlærer optimalt. Det er ganske bekymrende, at 40 procent af kvinderne ikke får tilstrækkeligt med jern, og derfor ikke performer så godt, som de kunne, siger hun.
Man kan dog være opmærksom på tegn som åndenød, træthed og uoplagthed, der kan være indikationer på jernmangel. Det er som nævnt en stor portion kvinder, som ikke bliver tilstrækkeligt dækket ind, og det skyldes, at menstruerende kvinder har et større dagligt behov for jern end andre grupper. De skal gerne indtage mellem 12-18 mg om dagen.
Det kan man sikre ved at spise en jernholdig kost, som i høj grad betyder kød. Men man skal også være opmærksom på, hvad der kan henholdsvis hæmme og fremme optagelsen af jern – særligt, hvis man lever plantebaseret.
Spiser man kød, vil bare en lille smule kød i et måltid også fremme optaget af jern fra grøntsagerne. En anden fremmer er C-vitamin. På den anden side er der fødevarer, som hæmmer optaget, det er eksempelvis fuldkorn, te og klid.
Derfor er det en god ide ikke at spise disse ting sammen med sine jernholdige grøntsager, hvis man vil have noget ud af dem. Spiser man fisk, kan det også være en hjælp.
Slutteligt kan man, både som kødspisende eller plantekostbaseret kvinde skele til kosttilskud. Her skal man igen være opmærksom på, om tilskuddet indeholder nogle af de fremmende stoffer som eksempelvis C-vitamin, så man får det maksimale ud af tilskuddet.
Forrige artikelStræk er godt for kroppen! Hvor langt har du strakt dig i dag?
Næste artikelDu har droppet kødet, men hvad betyder det for din sundhed?