Hverdagen anno 2022 kræver mentalt overskud, og der er ikke noget i vejen med at søge støtte i fiskeolie for at få mere energi.
Fiskeolie er et af de mest populære kosttilskud, der findes, og det er med god grund. Ikke alene gavner omega-3 fedtsyrerne dit hjerte og kredsløb. De er også det tætteste på en livret, din hjerne kan ønske sig.
I hvert fald har omega-3 olie en vedligeholdende og dermed styrkende funktion i hjernen. Flere studier har peget på styrket indlæringsevne og et reduceret hukommelsestab som resultatet af vedholdende indtag af fiskeolie. Nogle studier har peget på en direkte forbedring af hjernens funktion og en positiv indvirkning på patienter med Alzheimers sygdom.
Man kan konstatere en forbedret tilstand hos mennesker, der lider af angst og depression, når de gennem en periode på 4-5 uger har taget tilskud af fiskeolie.
Vigtigst for hjernen er fedtsyrerne DHA og EPA, der findes i omega-3 olie. Begge er essentielle fedtsyrer, som kroppen har brug for, men ikke selv kan producere. Derfor er der brug for at få dem tilført, og det sker normalt via kosten.
DHA er den vigtigste fedtsyre i forhold til hjernen. Den menneskelige hjerne består i vid udstrækning af DHA (som hos alle pattedyr).
Derfor var man tidligere meget fokuseret på DHA, når fiskeolie var målrettet som brændstof for hjernen. Senere har man opdaget, at EPA har en afgørende funktion i forbindelse med kroppens optagelse af DHA. Derfor er det vigtigt, at fiskeolietilskud indeholder begge mikronutrienter.
Det fremføres nogle gange, at omega-3 olierne har bedst effekt, når man indtager dem i form af fisk i kosten. Sandheden er nok snarere, at effekten er bedst, jo renere produktet er. Så – som vi ofte anbefaler her i bladet – bør du gå efter de mest nænsomt forarbejdede omega-3 produkter.
Et godt eksempel på dette er Bio-Marin, der er produceret på basis af vildfanget fisk. Bio-Marin indeholder en meget ren fiskeolie, der har gennemgået en meget grundig rensningsproces. Selve olien er indkapslet i fiskegelatine i et iltfrit miljø, som garderer imod forharskning. Som det eneste produkt på det danske marked er olien i naturlig triglycerid-form som såkaldte ”frie fedtsyrer”, der er lette for kroppen at optage, også hvis kroppen i andre tilfælde har svært ved at spalte fedtsyrer.
Når fokus er på at styrke hjernen, kan man med fordel vælge Bio-Marin Plus, som er tilsat to vigtige B-vitaminer. Det er B-vitaminerne B12 og folinsyre, der begge har dokumenteret, understøttende effekt på normale psykiske funktioner.
Man regner med, at op imod 10% af befolkningen lider af en grad af efterårs- og vinterdepression. Som forebyggelse er det vigtigt, at man kommer udenfor i naturligt lys mindst en time hver dag.
Forrige artikelSjippetræning med nye knæ
Næste artikelKan man være fysisk aktiv på plantebaseret kost?