Organiske syrer gavner helbredet

Der bor op til to kilo bakterier i tarmen, som på flere måder spiller ind på sundheden. Det gør de blandt andet ved at kunne omdanne kosten til organiske syrer, der kan påvirke immunsystemet og reducere mængden af fedt i blodet.

Tarmens indflydelse på vores generelle velbefindende er vidtrækkende. Det betyder, at en ubalance i bakteriesammensætningen i tarmen kan give mange flere gener end oppustet mave. Forskere er i de seneste år begyndt at få langt mere fokus på, hvordan ubalancen eksempelvis kan spille ind i forhold til humør, overvægt og meget andet.

En del af forskningen er stadig i de tidlige stadier, og er derfor endnu spørgsmålstegn, man forsøger at få besvaret. Eksempelvis sidder forskere på Aarhus Universitetshospital i Skejby og måler molekyler i blodet hos rotter, for at finde ud af, hvad molekylerne, som stammer fra tarmen, betyder for rotternes risiko for at udvikle depression.

Når miljøet i tarmen har så stor generel betydning skyldes det flere ting. Blandt andet finder man den største del af immunforsvaret i tarmen, hvilket naturligvis spiller ind i forhold til sundhed og velbefindende

Men det skyldes også, at de gode bakterier har evnen til at omdanne kosten til gode produkter, der er til gavn for flere dele af organismen.

De kortkædede fedtsyrer

De snørklede fordøjelseskanaler er nemlig ikke lukkede systemer. Molekyler kan diffundere fra tarmen og ud i blodbanen – som netop er grundlaget for den århusianske forskning. For at de gavnlige processer kan finde sted, kræver det som nævnt de rette bakterier. Men det kræver også, at de får den rigtige føde, altså svært fordøjelige kostfibre. Fibrene, som kroppen selv har svært ved at nedbryde, kan bakterierne nemlig omdanne til organiske syrer, herunder kortkædede fedtsyrer, som eddikesyre, propionsyre og smørsyre.

Smørsyren virker eksempelvis gavnligt på immunsystemet og mindsker inflammation, fordi den er med til at holde tarmslimhinden sund. Kronisk inflammation er mistænkt for at spille ind på risikoen for forhøjet blodtryk og insulinresistens og dermed udviklingen af type-2 diabetes.

Propionsyre og eddikesyre har vist sig at have gavnlige effekter på leveren, som er det organ, der optager syrerne, når de kommer fra tarmen og ud i blodbanen. Propionsyren kan nemlig reducere fedtaflejringer, mens eddikesyre nedsætter mængden triglycerider, som er et fedtstof i blodet. Meget fedt i blodet er med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Det har også vist sig, at de to syrer virker særlig godt i kombination med hinanden, fordi det tyder på, at propionsyre kan hæmme omdannelsen af eddikesyre til kolesterol. Ved at kombinere dem øger man forbrændingen af fedt, som er målet.

Hjælp udefra

Tarmen er det eneste sted i kroppen, som har det rette miljø til at omdanne fibre til organiske syrer. Men det er ikke den eneste måde, man kan tilføre dem til kroppen. For den fermenteringsproces, der finder sted i tarmen, kan også skabes i glas, når man fermenterer eksempelvis grøntsager. Og det har vist sig, at de organiske syrer, vi kan indtage direkte, er ligeså gavnlige som dem, kroppen selv skaber.

Man kan få dem ved at spise fermenterede produkter som kefir, eller man kan ty til tilskud som Vita Biosa, som er baseret på fermenterede urter, og som netop indeholder kortkædede fedtsyrer og mælkesyrebakterier, der er gode for tarmmiljøet, og kan være med til at skabe balance i bakteriesammensætningen.

Når man taler om tarmen og dens indflydelse på organismen er der stadig mange teser, som i fremtiden vil blive be- eller afkræftet.

Flere af de forskere, vi har talt med, ser tarmflora som kilden til at forstå organismen og udviklingen af sygdomme på mange flere parametre end hidtil antaget. Og hvad, der kan konstateres, er, at et sundt tarmmiljø med gode bakterier er linket til processer, der rækker langt ud over tarmen alene, og at vi kan påvirke de processer i en positiv retning gennem kost og tilskud.