Krop

Ortomolekylær: Den gamle læge bliver ny

27. juni 2022

Både tv-serier og anekdoter hylder idéen om den gamle huslæge, der tog ud og besøgte sine patienter og som kendte dem så godt, at sygdomme hurtigt kunne diagnosticeres. Der er langt til nutidens praktiserende læge med 10 minutters konsultation og en receptblok ved hånden. Til gengæld er den ortomolekylære læge vokset frem.

Ortomolekylære læger kunne også kaldes økologiske læger. Det er historien om, hvordan nogle læger vælger at stille medicinen i baggrunden og se på patienten som et menneske, der skal styrkes bedst muligt ved at få tilført alt det, som kroppen har brug for gennem kosten og kosttilskud. Desuden ved at give hjælp til at kunne rense det skidt ud, som kroppen bliver forgiftet af, så de selvhelbredende kræfter kan komme til at virke. Økologisk medicin handler også om, hvordan sind, ånd og krop hænger sammen, og sygdom kan afhjælpes med naturlige midler.

Økologisk lægekunst

Ordet økologi består af det græske ord oikos, der betyder hus eller bolig, og ordet logos, der betyder diskussion, drøftelse eller samtale. I moderne forstand er økologi studiet af organismen som helhed i relation til dens omgivelser eller miljø. Ordet lægekunst omfatter traditionelt evnen til god kommunikation og til at forstå patienters og deres omgivelsers behov og reaktioner i relation til sundhed og sygdom. Lægen må forholde sig til patienten som et menneske. Ellers kan der ikke udøves lægekunst.

Lægekunstens fader er traditionelt i vores del af verden Hippokrates, der levede på den græske ø Kos. Han blev født 460 år f. Kr. og har præget udøvelsen af lægekunst mere end nogen anden. Det er i øvrigt ganske interessant, at det, som i dag kaldes alternativt og helhedsmedicin, var grundlaget for lægekunsten, som først og fremmest Hippokrates grundlagde i Europa, men som man også kan finde i for eksempel den indiske ayurvediske medicin, i kinesisk og i arabisk medicin.

Hippokrates gik ind for forebyggelse gennem mådehold og en sund levevis og mente, at hvis folk blev syge, så var det på grund af en eller anden ubalance i systemet med fysisk eller psykisk baggrund. Han mente, at lægekunstens opgave først og fremmest var at hjælpe naturen, da det er naturen selv, der er det vigtigste middel til helbredelse. Lægen er blot en medhjælper. Det er mennesket og ikke sygdommen, der skal behandles, og lægen må derfor skaffe sig indsigt i patientens hele liv, til den syges vaner, arbejde, livsforhold, måde at tænke og leve på.

Lægen skal undersøge hele mennesket, ikke blot dets organer eller legemsdele. Sammen med symptomerne var det grundlaget for en diagnose og for den behandling, der skulle gives.

Medicin var for Hippokrates kun støtte for anden behandling og ikke hovedmidlet. Og kirurgi skulle kun anvendes i yderste nød og kun, hvis alt andet ikke hjalp, da det var at øve vold mod naturen.

Hippokrates betragtede altså sygdom som en ubalance i det enkelte menneske, og det var lægens opgave at hjælpe med at genskabe den rette balance og at anskue mennesket som en helhed. Hippokrates betragtede symptomerne som et sammenhængende tegnsystem, som det for behandleren gælder om at tolke rigtigt, ud fra sit kendskab til den pågældende patient og dennes livsform og livsanskuelser. Symptomerne kan have forskellig betydning fra den ene patient til den anden. Han var i fuld overensstemmelse med den økologiske tankegang og det økologiske virke.

Naturvidenskaben rykkede ind

Hippokrates var alternativ i forhold til nutidens lægegerning, der er meget stærkt præget af den naturvidenskabelige udvikling, der skete på Newtons og Descartes tid for omkring 35o år siden. Der udvikledes et mekanistisk verdensbillede. Opfattelsen var, at begivenhederne i den materielle verden er bevidstløse, og den ydre verden derfor tilfældig og usammenhængende, indtil menneskets fornuft sætter tilværelsen i system.

Den konventionelle, officielt accepterede medicin angriber derfor symptomerne og sygdommen, men glemmer ofte det menneske, der bærer sygdommen eller symptomerne. Uddannelsen til læge koncentrerer sig stadig om mennesket som en kompliceret maskine og sygdom som en fejl i maskineriet, der skal kureres med en gang smøring og olieskift, evt. med et par nye reservedele.

Lægerne lærer meget om sygdom, meget lidt om syge mennesker og næsten intet om sundhed. Viden om ernæring fylder for eksempel næsten intet, i modsætning til i dyrlægeuddannelsen. Dyrene skal nok få den helt ernæringsrigtige mad, mens menneskene må nøjes med, hvad de har lært i skolen eller hjemmefra. Lægernes manglende viden om ernæring har blandt andet udmøntet sig i, at mindst 30 procent af de indlagte på sygehusene bliver underernæret eller fejlernæret, på trods af at en god og målrettet ernæring ofte overflødiggør anden behandling. Hvilken økologisk eller biodynamisk landmand sørger ikke for, at hans dyr og planter får alt nødvendigt for trivslen?

Læger lærer også alt for lidt om at lytte, om kommunikation, psykologi og pædagogik. Så det er ikke noget under, at der er en stigende utilfredshed, selvom langt de fleste mennesker stadig har stor tillid til deres læge. Kan man ikke lytte, vil man aldrig blive i stand til at udøve lægekunst, især ikke økologisk lægekunst, hvor det jo netop handler om mennesket som helhed i relation til dets omgivelser eller miljø.

Dertil taler læger et særligt sprog, som mange af deres patienter opfatter dårligt. En undersøgelse har vist, at patienternes tankegang om lægelige emner ofte er afvigende fra lægernes. Hvis ikke lægen og patienten forstår hinanden, vil patienten ikke kunne få den viden, der er en af forudsætningerne for at kunne tage ansvaret for egen behandling, sådan som Lov om patienters retsstilling fordrer.

Økologisk lægekunst er at kunne indleve sig i patientens liv og opfattelse af sin virkelighed samt at kunne hjælpe patienten med at lære så meget om sin sygdom, at han eller hun bliver specialist i den.

Lægen i os alle

Der er meget, der kan komme i vejen for den økologiske lægekunst. Lægerne er i dag invalideret af en stadig stigende lægesøgning. Folk går i Danmark meget mere til lægen end i vores nabolande. De er utålmodige og vil behandles her og nu. De vil ikke finde sig i at have nogen symptomer, og er i øvrigt hundeangst for at det kunne være alvorligt, ikke mindst på grund af den megen udspredning af angst, der går under navnet sundhedsoplysning.

Lægen kan sammenlignes med en lagkage, der skal deles i lige så mange stykker som antallet af patienter, der søger hver dag. Og i dag er stykkerne blevet så små, at folk er sultne. Og sult gør utilfreds. Der er kun tid til at behandle symptomer, hvilket medfører, at folk kommer igen og igen, hvilket jo ikke gør det daglige antal patienter og ventetiden mindre.

Økologisk lægekunst udøves ikke kun i lægens konsultation eller på sygehuset. Ligesom Hippokrates sad under det berømte årtusindgamle platantræ på øen Kos og holdt foredrag om sundhed, syge mennesker og deres muligheder for at blive helbredt, så vil de økologiske læger være at finde i forsamlingshusene, i foredragssale, på skoler og andre steder, hvor raske og syge samles for at få at vide, hvad sundhed er, og hvad de selv kan gøre for at opbygge, forbedre og bevare den.

Økologisk lægekunst udøves i langt højere grad af ikke-læger end af læger. Vi kan alle være både præster og læger for hinanden, og sundhed bør vi alle have forstand på. Det har vi også, hvilket klart viser sig under omstændigheder, hvor det normale sundhedsvæsen bryder sammen – for eksempel på grund af krig og ved katastrofer. Her falder normalt både sygelighed og dødelighed. Ikke på grund af lægernes fravær, men fordi mennesker begynder at passe på sig selv og at tage sig af hinanden.

Mange dygtige alternative behandlere udøver også økologisk lægekunst. Det handler i bund og grund om at hjælpe folk med at opfylde de grundlæggende behov, som deres krop, sind og sjæl har, og om at hjælpe dem med at slippe af med de gifte og affaldsstoffer, der har hobet sig op inde i dem. Økologien er jo også giftfri. I modsætning hertil er bivirkninger af lægemidler nu den fjerde hyppigste dødsårsag, og kuren skulle jo nødigt være farligere end sygdommen. Økologiske lægemidler stammer fra naturen, der viseligt har sammensat dem, så de yderst sjældent gør skade.

Lægekunst i køkkenet

Det er min erfaring, at mindst to tredjedele af de sygdomme og skader, vi pådrager os, har at gøre med det, vi spiser, hvordan vi fordøjer det, og hvordan vi kommer af med det igen. Vi har en selvstændig “mavehjerne”, hvis eksistens er videnskabeligt bevist. Vi burde have så stor respekt for vores krop og sind, at vi ikke putter alt muligt kunstigt og kemisk ned i vores mave, og derved påvirker vores krop og sind negativt.

Vores immunsystem og øvrige selvhelbredende kræfter er i høj grad afhængigt af vores fødevarer og ernæring. Og i højeste grad af vores tarmbakterieflora, som er med til at producere vitaminer, holde tarmslimhinden hel og velfungerende, den modvirker skadelige bakterier og svampe, modvirker både diaré og forstoppelse samt udvikling af kræft. Det er biodynamik, så det batter, og vores fordøjelsessystem skal selvfølgelig forkæles med økologisk eller biodynamisk føde og næringsstoffer fra den.

Fra tidernes morgen har det også været kvinderne i familien, der har udøvet den økologiske lægekunst, på baggrund af nedarvet viden og intuition om, hvad der er vigtigt for familiens sundhed. Uden for byerne har Vorherre sit apotek spredt ud på marker, enge og skove. Den østrigske Maria Treben kaldte det for “Guds Apotek”.

Jeg kan selv huske fra min barndom på landet under krigen, at vi meget sjældent havde brug for lægen eller lægemidler. Dem havde vi i køkkenhaven samt rundt omkring i naturen. Jeg havde blandt andet til opgave at plukke ægte kamille. Vi ved også, at planter, der har vokset vildt i naturen, har et langt højere indhold af aktive plantestoffer, som kan være gode at få i kampen mod sygdom og for sundheden. Kunstgødning ødelægger jorden og balancen i den, og påvirker sundheden skadeligt.

Jeg har i ti år været sommerlæge ude på bygderne på Færøerne. Der mødte jeg en dame, der har skrevet en økologisk kogebog på færøsk. Hun fortalte mig, at det først var, da de begyndte at bruge kunstgødning på hendes faders gård, at børnene begyndte at blive syge. Vi bør alle blive økologisk bevidste og anvende økologisk tankegang i alt, hvad vi gør og laver.

Ortomolekylær medicin

Udtrykket ortomolekylær medicin stammer fra 1968, hvor den amerikanske nobelpristager Linus Pauling brugte ordet for første gang. Det betyder de rette eller rigtige molekylers medicin. Molekyler er kroppens mindste byggesten, og ortomolekylær betyder anvendelsen af de molekyler, som kroppen allerede kender, i de rigtige mængder, der passer til det enkelte menneskes behov. Ortomolekylær behandling går ud på at bevare et godt helbred og behandle sygdomme ved at sikre, at kroppen har den normale og rigtige mængde til rådighed af naturlige næringsstoffer.

Dansk Selskab for Ortomolekylær Medicin er en sammenslutning af cirka 80 læger og tandlæger, samt enkelte andre akademikere med særlig relation til sundhedsvidenskab. De har en fælles målsætning om sundhedsfremme gennem styrkelse af medborgernes egenomsorg og udvikling af metoder til opsporing og behandling af de grundlæggende årsager til sygdom ved brug af stoffer, som kroppen kender i forvejen. Det er helt i Hippokrates ånd. Han skrev allerede for 2.400 år siden: “Lad din mad være din medicin, og lad din medicin være din mad”.

Ortomolekylær udrensning

Udrensning af skadelige stoffer, der har ophobet sig i kroppen, blandt andet tungmetaller, er en væsentlig del af ortomolekylær behandling. Problemet er, at flere af hjælpestofferne skal gives direkte i blodet, da optagelsen fra tarmene ofte er svækket. Det gælder blandt andet for behandling med stoffet EDTA, som fjerner tungmetaller, f.eks. kviksølv fra amalgam, og kalkaflejringer i pulsårerne. Der er kun få og sjældne bivirkninger, og i forhold til almindelig medicin er de ubetydelige. Da det etablerede sundhedsvæsen er imod ortomolekylær behandling på denne måde, skal man desværre selv betale for behandlingerne, men samfundet kunne spare enorme udgifter ved at bruge dem her – i stedet for til medicin og operationer for åreforkalkning.

Der er i sundhedsvæsenet brug for en helhedsmedicin med større vægt på at bekæmpe de grundlæggende årsager til sygdom med naturlige næringsstoffer og naturlige midler. Der er brug for økologisk og ortomolekylær medicin samt energimedicin, som jeg er sikker på bliver en væsentlig del af fremtidens medicin.

Læs mere om åreforkalkning og behandling med EDTA på radiodoktoren.dk

Forrige artikelHvor farligt er dit franskbrød?

Næste artikelMetasundhed og den psykiske svulst