Liv

Oscar Umahro Cadogan: morgenkys eller en sur langemand?

25. september 2009

Raffineret mad er som en trailerfuld samleselv møbler uden samlevejledning, transfedtsyrer er en bande hooligans, mens skaldele i fuldkosten indeholder pædagoger, der kan styre kroppen. Oscar Umahro Cadogan elsker mad og at fortælle om virkningen.

Med udsigt til Hells Angels, den somaliske skole, Copenhagen Business Schools kollegium og islamisk trossamfund bor Oscar Umahro Cadogan ligeså farverigt, som billederne i hans kogebog ’Køkkenrevolution på høje hæle’. Efterfølgeren rammer nu boghandlen med titlen ’Køkkenrevolution for hele familien’. Opskrifter, som Oscar Umahro Cadogan vil stå inde for, men som er udsat for steddatterens Telma Pil Jespersens krav til mad, som teenagere vil have.

Som den ene del af Sundhedsrevolutionen er han efterhånden kendt som bagmand til opskrifter, som både kernesunde, antiage og andre revolutionære sundhedsfans bruger. Hans viden om functional food – altså mad, der kan mere end bare mætte og smage – er stor. Men bag denne viden og overflod af smagseventyr gemmer sig en ret personlig oplevelse:

– Jeg har altid været madglad, men i en lang periode var det kun rent kulinarisk, at jeg var interesseret i god mad. Jeg boede i Asien, fra jeg var 12-18 år – og da jeg kom hjem til Danmark fra Kina og Hong Kong, blev jeg ret syg. Faktisk fik jeg symptomer fra alle systemer i kroppen, undtagen hjerte-karsystemet. I seks måneder var jeg løbende ambulant indlagt. Lægerne gættede på kronisk tarmbetændelse – jeg tabte mig 15-20 kilo – men fik besked på at komme igen, når det blev værre. Før ville de ikke kunne stille en sikker diagnose, fortæller Oscar Umahro Cadogan.

Den besked ville han ikke finde sig i. Et år med sygdom var nok, så i stedet for at vente på dommen, startede Oscar Umahro et større detektivarbejde. Tidligere havde den alternative verden aldrig strejfet ham, men nu fandt han opbakning til mange af sine egne teser omkring ernæringen. Med en international studentereksamen med biologi på højt niveau kastede han sig ud i at finde ud af, hvordan han selv kunne styrke kroppen. Tests viste, at Oscar Umahro havde ubudne gæster i tarmene – helt tilbage fra sin første tid i Kina. En massiv antibiotikakur og kure mod parasitter gjorde ikke arbejdet med maden mindre nødvendigt.

– Jeg måtte forholde mig til mad som min medicin. Finde ernæring, der kunne bakke op om stofskifte, immunforsvar osv. Såkaldt funktionel mad – så jeg spiste mig rask. Men jeg nægtede at spise sund mad, som smagte dårligt. Derfor måtte jeg gennem mange forsøg, og det lykkedes: at lave mad, der smager som himmerigsmundfulde – og som er sundt hele vejen igennem.

Bare det virker

For Oscar Umahro blev sygdommen således vejen til en karriere og en hel ny livsstil. Han har siden videreuddannet sig, hovedsageligt i USA, og har, som han selv siger, lært så meget ad bagvejen, at han har en grundlæggende viden om mad, der også kan hjælpe andre. Et af beviserne er hans rolle som en af fagredaktørerne på ’The Textbook of Functional Medicine.’ Verdens første tekstbog om funktionel medicin på universitetsniveau.

Alligevel støder han også ind imellem mod det danske etablerede sundhedssystem, der stadig forholder sig kritisk til de mange nye ernæringsbudskaber.

– Der er mange, der stadig synes, at det er nogle røverhistorier, vi kommer med. Men jeg bliver dog inviteret til at holde foredrag nogle gange. Jeg synes, at det er herligt, at så mange mennesker selv begynder at tage ansvar for deres eget helbred. At syge ser sig selv som individer – ikke som diagnoser. For der ligger så meget ny viden, som det etablerede system ikke benytter sig af, siger Oscar Umahro, der dog godt kan forstå, at det kan være svært for den praktiserende læge, når diagnoserne forvandler sig til individer.

– For hvordan skal læger forholde sig til individer på 15 minutter?

Selvom han har måttet stille op og forsvare sine synspunkter i pressen, er Oscar Umahro ikke interesseret i en skyttegravskrig mod det etablerede system. Dertil er missionen for alvorlig.

– Det handler om folks sundhed. Og den eneste, der virkelig kan tage vare om den, er folk selv. Vi har haft debatten om mælk og gluten. Det er IKKE det rene gift for alle og for en del mennesker går det fint med mælk og gluten, men mange har problemer med det og har haft succes med at fjerne det fra kosten. For de folk er mælk og/eller gluten ren gift. Jeg siger ikke, at hvis du drikker mælk i dag – så er du autist i morgen. Men måske er der en sammenhæng på lang sigt mellem kost og diagnoser. Den information har folk fået adgang til i dag – og det er egentligt underordnet, hvad der bliver gjort. Bare det virker!

Han sammenligner vores forskellige behov og reaktioner på kost med stress.

– Fordi du har et stressende arbejde, er det ikke sikkert, at du bliver stresset. Men derfor kan du alligevel ikke sige, at andre ikke ville få stress af samme omstændigheder.

Ligesom kosten kan give forskellige reaktioner hos os, kan kuren også være vidt forskellig fra person til person. F.eks. viser studier omkring slidgigt, at både homøopati, afstressning, kostændringer, afspænding, kosttilskud og andre tiltag lært som del af et selvhjælpsforløb havde lige så god eller bedre effekt end smertestillende medicin på lang sigt. – Det var forskellige metoder, der hjalp folk – som alle handlede om, at folk selv gjorde noget og deltog. Og det vigtige er vel, at folk fik det bedre?

Køkkenrevolution for hele familien

Oscar Umahro Cadogan har store krav til smag og sundhed, når han laver mad. I kogebogen Køkkenrevolution på høje hæle kombinerede han disse krav med det moderne behov for hurtige og enkle opskrifter, der kan bruges i en hektisk hverdag.
Efterfølgeren har de samme krav kombineret med teenagerens behov for retter, de kender, elsker og ønsker. Thorbjörg Hafsteinsdottirs datter Telma på 13 år har været udfordreren i den opgave. Hun har valgt opskrifter og fået lavet sine yndlingsretter om til sunde versioner.
Som medforfatter har hun stået for kapitlet om teenagere og sund mad og medvirket, når maden skulle styles og fotograferes.

Det hårdføre menneske

Én ting er alle de ting, folk kan spise eller gøre for at få det bedre. En anden er de ting, man kan undlade. Mad kan give dig energi og styrke kroppen – men den kan også dræne dig og skabe rod og kaos.

– Raffineret tilsat sukker kan give inflammation – og for at blive ved slidgigten, så er det nok bedst at undgå sukkeret, hvis man i forvejen har en inflammation som den.

– Når du spiser, taler du til din krop. Spørgsmålet er bare, hvad du siger? Er det et kærligt godmorgenkys eller giver du den to gange langemand? Når du spiser transfedtsyrer, er det en hel bande hooligans, du slipper løs i kroppen. Det er ikke så mærkeligt, at kroppen svarer igen.

Oscar Umahro påpeger, at der er sket en enorm ændring i sammensætningen af den mad, vi spiser i dag, i forhold til den kost, vi som organisme er ’vokset op’ med.

– Det svarer lidt til, hvis du fodrer en tiger med græs. Det er den ikke indrettet til som organisme.

At vi ikke dør af en kost, vi dybest set ikke er beregnet til at spise, viser bare, hvor utrolig hårdfør mennesket er.

– Men vi får måske færre år med fuld levemulighed. Måske bliver vi 80 år, men bliver det så med demens eller det, der er værre? Hvor mange år har vi til sidst, hvor vi ikke er fanget i egen krop?

Oscar Umahro opfordrer os derfor til at tænke over, om det er langemand eller kærlighed, vi vil give vores krop – og hvordan vi selv ville respondere forskelligt på de to tiltalemåder.

– Der er mange forskellige metoder til at lægge kosten om til mad, vores krop kan bruge, men fælles for dem er, at det handler om at spise hel mad. F.eks. har kroppen ikke problemer med sukkeret i et helt æble, men hvis du hiver sukkeret ud af en roe og giver kroppen det raffinerede sukker, så får den et chok. Og så producerer den stresshormoner.

Et stort legebarn

Den hele mad kan kroppen finde ud af at afkode og bruge på den bedst mulige måde.

– De raffinerede produkter svarer derimod til at få Ikea-møbler leveret i en kæmpe bunke uden instruktion, og uden at du ved, hvor eller hvornår. Så jo flere raffinerede fødevarer, jo mere stress vil din krop reagere med. Stress bliver du syg af i længden.

Han sammenligner kroppen med en 3-årig, der kan finde på at sætte hånden på en varm kogeplade, hvis der ikke er voksne til at stoppe det.

– Kroppen kan finde på, at hvis et kolesterol kommer forbi, at brænde det af og deponere det i karvæggen – ikke særlig smart. I hele fødevarer – fuldkorn, nødder, jomfruolier, grøntsager, bær, frugter, bælgfrugter o.s.v. – findes der mange af de såkaldt sekundære stoffer. Det er ofte dem, der indeholder vejledning til, hvad kroppen skal bruge alt det andet til. De kan være de voksne, der siger ”Ja, du kan brænde kolesterolet af, men det er der ingen grund til. Lad det passere og blive til d-vitamin.” På samme måde kan motion virke på din krop. Den hjælper også med at holde kroppen på det rette spor.

De sekundære stoffer er også en af grundene til, at Oscar Umahro anbefaler økologisk eller biodynamisk mad – de indeholder nemlig flere af stofferne end konventionelle madvarer. En anden god grund er selvfølgelig miljø og dyreetik, men også ud fra et rent egoistisk synspunkt kan det betale sig at spise kød fra dyr, der har haft det godt.

– Noget af det nyeste er, at man har mistanke om, at stressen lagrer sig i de animalske produkter, og at menneskekroppen kan opfange stressen og blive påvirket af den.

Hel mad

Hvis du gerne vil spise mad, der indeholder flest mulige hjælpemidler til din krop, så skal du vælge varer med skal og så uraffineret som muligt. F.eks.:
Frugt og grønt
Brune ris
Fuldkorn
Kerner og frø
Jomfruolier, der er første presning
Når du tilbereder ved høje temperaturer, ryger mange af de gode stoffer hurtigt – så spis gerne masser af rå kost.

Vitamin-makværk

Oscar Umahro er ikke i tvivl om, at den rigtige mad kan virke som medicin på kroppen. Lige nu forskes der en del i, hvordan vi kan bruge kosten målrettet til at sætte ind over for vores gener, så de kommer optimalt til udtryk.

– Der er selvfølgelig ingen garanti for, at fordi du spiser 200 gram broccoli om dagen, så får du aldrig brystkræft. Men broccoli har alligevel nogle forebyggende egenskaber i den retning. Bare det at give din krop reel mad, kan virke som medicin, fordi den kan forholde sig til maden og bruge den.

Selv med økologisk mad, der er fyldt med smag, saft og friskhed kan kroppen trænge til ekstra hjælp, og uanset sin baggrund som kogebogsforfatter er Oscar Umahro ikke bange for at supplere med kosttilskud.

– Selvfølgelig kan man få noget godt ud af at tage kosttilskud, især hvis de bliver tilpasset dine helt egne behov. Hvor meget du vil investere kommer an på, om du vil træne til OL eller bare være i stand til at bevæge dig. Normalt vil jeg anbefale en god multivitamin, tilskud af omega-3 fedtsyrer og d-vitamin.

Især omega-3 fedtsyrer har vist sin effekt, eftersom de færreste af os får nok igennem en gennemsnitlig dansk kost. Men mange af de studier, der de senere år er blevet hevet frem for at skræmme folk fra ekstra tilskud, giver Oscar Umahro ikke meget for.

– Flere af de studier er noget makværk. Vi ved, at for meget A-vitamin og jern kan være skadeligt, men resten, mener jeg, er ammestuehistorier. Når alt kommer til alt, ville jeg være mere bange for en cola – den har langt flere skadelige virkninger.

Forrige artikelTræn dit milde blik på dig selv

Næste artikelSmagsprøver fra Umahro