Osteoporose – knogleskørhed

Osteoporose – knogleskørhed – er en multifaktorielt betinget sygdom, den kan altså have mange forskellige årsager. Der er en ret udpræget arvelig tendens, som dog kan modvirkes ved så vidt muligt at undgå andre faktorer. Tobaksrygning øger risikoen, blandt andet fordi rygning ødelægger det østrogene hormon, der bl.a. har betydning for knoglerne. Koffein i kaffe, cola, thé mm. øger risikoen. Lægemidler mod epilepsi samt binyrebarkhormon kan medføre knogleskørhed. Alkohol er også et problem.

Carsten Vagn-Hansen Læge, sundhedskonsulent 27-5-2009

Mangel på motion er en vigtig faktor. Der skal vægt på og træk på knoglerne for at bevare deres styrke. Sidder eller ligger man for meget, afkalker man. Meget anstrengende og vedvarende motion, fx konkurrencesport, kan nedsætte dannelsen af kvindeligt hormon og give afkalkning.

En fire år varende undersøgelse har vist, at man ved hjælp af styrketræning og anden vægtbærende motion samt tilskud af calcium (calcium citrate) ikke alene kan standse afkalkning af knoglerne, men også styrke dem og opnå en bedre knogletæthed (BMD). (Osteoporosis Int. 2005; 16: 2129-2141).

En schweizisk undersøgelse har vist, at et tilskud af kalium citrat i et år øgede knogletætheden med 1 procent, mens en kontrolgruppe, der fik kalium klorid, tabte 1 procent. Kalium citrat gør kroppen mere basisk, hvilket medfører et mindre tab af calcium med urinen.

De er ikke ny viden, at syre-base balancen helst skal være til den basiske side. En surgøring af kroppen med for meget kød, kød, fisk, æg og ost, hvidt sukker, slik, kornprodukter, margarine, alkohol, kaffe, medicin, stress og tobak øger risikoen for mange sygdomme, blandt andet kræft og osteoporose.

Tilsvarende nedsættes risikoen ved at holde kroppen basisk, først og fremmest ved hjælp af grønsager og frugter, som indeholder en mængde vigtige vitaminer og mineraler, blandt andet kalium i den rigtige form. Læs mere om syre-basebalancen på www.dsgnet.dk

Hormonmangel spiller en rolle, både det østrogene hormon hos kvinder, som der dannes mindre af efter overgangsalderen, og det andet kvindelige hormon progesteron (gestagen). Der dannes dog fortsat østrogener, men det sker i binyrebarken og i fedtvæv, så overvægtige danner mere østrogen end de tynde. Det vides også, at tynde kvinder, der ryger, er i særlig stor risiko for at få osteoporose. Mineralet bor styrker virkningen af østrogen i kroppen. Findes blandt andet i kalktabletten Osforte.

En nedsat mængde stofskiftehormon (for lavt stofskifte) er almindelig hos kvinder over 60 år, og alene dette kan være årsagen til osteoporose (Arch Intern Med 2000; 160: 526-34).

Mangel på eller et lavt indhold af B12-vitamin i kroppen viser sig også at medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud. Måske har det en sammenhæng med, at for lidt B12-vitamin øger dannelsen af homocystein i blodet, hvilket er en risikofaktor for knoglebrud. Se følgende.

Forskning har vist, at et højt indhold af aminosyren homocystein i blodet øger risikoen for knoglebrud hos mennesker med knogleskørhed, selv hos mennesker med normal knogletæthed.

For at belyse sammenhængen mellem homocystein og risikoen for knoglebrud har forskere undersøgt 2.406 personer i alderen 55 år eller ældre. De kunne herved vise, at et øget indhold af homocystein i blodet øgede risikoen for knoglebrud, også efter at der var justeret for alder, køn, vægten, tobaksrygning og for fald fornylig. Knogletætheden og andre mulige risikofaktorer så ud til at være uafhængige af sammenhængen mellem for højt homocystein og risikoen for knoglebrud.

Studiet viste også, at deltagerne med det højeste indhold af homocystein i blodet havde en dobbelt så stor risiko for at få knoglebrud, sammenlignet med de deltagere, der havde det laveste indhold af homocystein i blodet. Forskerne anbefaler derfor kosttilskud af folinsyre, B12-vitamin og B6-vitamin, som man ved kan nedsætte homocystein. De konkluderer, at et forhøjet indhold af homocystein i blodet er en fremtrædende og uafhængig risikofaktor for knoglebrud ved knogleskørhed hos ældre mænd og kvinder. (Kilde: N Engl J Med May 13, 2004; 350: 2033-41). Undersøgelser

Man kan påvise osteoporose ved knoglescanning, der er en særlig røntgenundersøgelse, hvor man kan måle kalkindholdet i knoglerne. Samtidig måles knogletætheden. Resultatet angives som en T-score, der er udtryk for afvigelsen fra den normale knogletæthed hos en rask yngre person. Angives som standardafvigelsen. Er denne mere end minus 1 (-1) er der tale om mangel på knoglevæv (osteopeni), og er den mere end minus 2,5 (-2,5) er der tale om osteoporose, med en betydeligt øget risiko for knoglebrud.

Der findes også en Z-score, der er udtryk for afvigelsen fra det normale hos mennesker i samme alder og samme køn. Minus-værdier betyder, at man ligger under gennemsnitsværdierne for alderen.

Knoglevævets tæthed kan også måles ved en ultralydsundersøgelse af hælbenet, men denne måling kan ikke anvendes til at stille diagnosen osteoporose (knogleskørhed).

Kosten

Kosten har meget stor betydning. Der er mange faktorer i den, som kan nedsætte risikoen for osteoporose. Flere planter og grønsager producerer forstadier til hormoner i kroppen, og grønsager indeholder calcium og kalium i en form, der er særlig gavnlig for kroppen. Vand, især hårdt vand, indeholder meget calcium, som de nyeste undersøgelser har vist, at kroppen godt kan optage og udnytte.

Korn- eller frøsorten amaranth, der blandt andet bruges meget i Peru og kan købes i herlsekostforretninger, indeholder meget kalk.

Men for at kunne optage kalken fra tarmene er det nødvendigt med tilstrækkeligt D-vitamin, som mange, især ældre og indvandrere, der beskytter sig mod solen med tøj, der dækker næsten hele kroppen, mangler. I vores del af verden har næsten alle om vinteren mangel på D-vitamin. Det reelle behov for D3-vitamin, der er det naturlige vitamin, er mindst 50 mikrogram dagligt (2.000 enheder), hvilket er langt under skadelig dosis.

Grønsager og frugt indeholder også meget magnesium, der er nødvendigt for indbygningen af calcium i knoglerne og for at forhindre frigørelse af kalken fra knoglerne igen. Man må aldrig tage calcium uden at få et tilstrækkeligt tilskud af magnesium, da der ellers er risiko for, at man øger risikoen for forkalkning i kroppen.

En undersøgelse af raske kvinder over 555 år, som i fem år tog tilskud af calcium alene (calciumcitrat) viste en betydelig stigning i risikoen for blodprop i såvel hjernen som hjertet, i forhold til en kontrolgruppe, som ikke fik calciumtilskud.

K-vitamin er også vigtigt for knoglerne og findes i grønsagerne, især grønne bladgrønsager, fx kål og spinat. Man kan købe naturligt K-vitamin i form af K1-vitamin eller K2Natto. K-vitamin er vigtigere for knoglerne end kalk. Det samme gælder kisel. Også de livsvigtige fede syrer i fx olivenolie og kæmpenatlysolie har betydning for knoglerne.

For meget raffineret sukker og for meget sodavand syrer kroppen og kan give problemer med mangel på magnesium og dermed problemer med knoglerne. Sodavand indeholder også meget fosfor, der øger risikoen for afkalkning. Især cola er et problem. Piger, der drikker meget cola, har fem gange så høj risiko for at få knoglebrud som piger, der ikke drikker cola og sodavand. Cola og sodavand gør kroppen sur, hvilket afkalker knoglerne.

Kød og mælk

Kød og mælk i for store mængder er også et problem. Får man for meget protein, surgøres kroppen, kroppens pH falder, og så frigøres der mere kalk fra knoglerne og tabes med urinen. Forskere fra Cornell University, Kina og Oxford har konkluderet, at nedsættes indtagelsen af kød, nedsættes også risikoen for afkalkning af knoglerne. De har analyseret kosten hos 800 kvinder fra fem lande, som spiser en kost, der er meget forskellig fra kosten i Kina, hvor forekomsten af osteoporose er lille. Deres analyser af kosten peger på, at øget indtagelse af protein fra dyr, inklusive protein fra mælkeprodukter, med næsten fuld sikkerhed bidrager til tab af kalk fra knoglerne, mens en kost med mange grønsager klart beskytter mod tab af kalk fra knoglerne. De fandt også, at en kost med meget kød og andet protein fra ikke-mælkeprodukter havde sammenhæng med en høj udskillelse af kalk med urinen, mens en kost med plante-protein nedsatte udskillelsen af kalk med urinen. Det er ikke så meget mængden af kalk i kosten, men kalkbalancen, der betyder noget.

Der er ikke beviser for, at indtagelse af mælkeprodukter i sig selv giver en øget risiko for osteoporose. Det er mængden af protein og især mængden af kød, der giver problemer. Men får man for meget af begge dele, stiger risikoen, og det er tilfældet for det meste af den nordlige del af halvkuglen – de skandinaviske lande, Holland, Storbritannien, USA og Canada, der har den højeste forekomst af osteoporose, på trods af en høj indtagelse af kalk i kosten. Det er i det store og hele kun i lande, hvor man drikker mælk, at man finder knogleskørhed.

Det er heller ikke med sikkerhed bevist, at voksnes indtagelse af mælkeprodukter kan forebygge knoglebrud pga. skøre knogler – tværtimod. Store studier i USA (Nurses Health Study) og i Australien har vist, at mælkedrikkere har en øget risiko. Men det kan udmærket være, at det er kombinationen af for meget kød og mælkeprodukter, der er problemet. Så hvis man drikker og bruger fedtfattige mælkeprodukter med måde, men sparer meget på kød, skulle risikoen ikke være så stor.

Der er også et problem med, at en del mælk bruges på morgenmadsprodukter, der indeholder en del fytin, der binder kalk i tarmene, så den ikke kan optages. Det er også et problem, at de fede mælkeprodukter øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme, men også her vil de magre mælkeprodukter med måde kunne være en løsning.

Når det drejer sig om børn og unge, er der gode beviser for, at de kan styrke deres knogler ved at drikke mælk. Meget tyder på, at det kan voksne ikke, heller ikke når de mangler kalk i knoglerne. Det er vist, at børn og unge der ved høj indtagelse af kalk, også fra mælkeprodukter, har fået stærke knogler, klarer sig væsentligt bedre med stærke knogler senere i livet. Det har sat kalk i ”knoglebanken”. (Kilde bl.a.: Am J Nutr, 2005; 81: 168-74, 175-88). Og der er grund til at råbe vagt i gevær, for en undersøgelse på Århus Amtssygehus har vist, at en trediedel af teenagere mangler kalk i knoglerne. De vil garanteret få store problemer med knogleskørhed senere i livet.

En bidragende årsag er, at de unge spiser alt for lidt af grønsager og frugt, hvillket flere undersøgelser har vist. Sodavand og junkfood snyder knoglerne for kalk.

Nogle børn tåler ikke mælk, enten på grund af allergi eller intolerans, og det kan vise sig ved problemer med hyppige infektioner, ørebetændelse, astmatisk bronkitis, børneksem og problemer med maven. Børn, der ikke vil drikke mælk, tåler det oftest ikke. Man skal ikke presse dem, men sikre, at de får et kalktilskud i stedet, spiser mange grønsager og drikker meget vand. Forskning har fornylig vist, at hvis man giver børn et tilskud af kalk på 850 mg dagligt allerede fra 8 års alderen, får de stærkere knogler (og bliver højere). Samlet har de brug for 1.500 mg kalk dagligt, inkl. det, der er i mad og vand.

Der er meget, der taler for, at det ikke kun er calcium, der har betydning for knoglernes styrke, men også bindevævets sammensætning i knoglerne, og her kommer protein ind som gavnligt. En japansk undersøgelse tyder på, at visse proteiner fra mælk kan modvirke nedbrydning af knoglevæv.

Det er også vigtigt at have nok kobber i kroppen, for at knoglerne skal kunne holde på kalken. Man kan ved hjælp af hårmineralanalyser finde ud af, om man mangler eller har for meget af forskellige mineraler. Fx hos HAIR-Scan, Allerød. Tlf. 4814 1167.

Forebyggelse

Forebyggelse af osteoporose er altså at tage hensyn til alle disse forhold.

Knogleskørhed medfører en betydeligt øget risiko for knoglebrud og sammenfald af ryghvirvler, medførende mange smerter og invaliditet. En del dør også som følge af deres knoglebrud. Forebyggelsen er derfor meget vigtig. Det hyppigste sted for knoglebrud er lårbenshalsen ved hoften. Konsekvent anvendelse af plastic-hoftebeskyttere, som fx fås indsyet i underbukser ( fx Safehip R, Hips m.fl.) kan nedsætte risikoen.

Det er vigtigt at så vidt muligt undgå medicin, der kan medføre svimmelhed, og at træne musklerne og balanceevnen. Dans er her en meget fornøjelig og god træning. Det er vigtigt at ældres hjem er indrettet, så risikoen for fald nedsættes (ingen løse tæpper, ikke overmøblering, ingen dørtrin, god belysning overalt, skridsikre måtte i baderum, håndtag og gelændere at støtte sig til). Syn, hørelse og følesans skal være så god som muligt.

I steder for østrogent hormon, der tidligere har været hovedmidlet til forebyggelse fra osteoporose, men hos disponerede kan give bivirkninger i form af fx bryst- og underlivskræft samt blodpropper, kan man anvende en medicin med østrogenlignende virkning, men kun på visse væv, fx hjertet og kredsløbet samt på knoglerne, men uden uønskede virkninger (kræft) på livmoder og bryst. Midlet raloxifen (Evista R) har således vist sig at kunne give tiltagende knogletæthed, uden at påvirke hormonfølsomme væv. Imidlertid kan raloxifen øge risikoen for blodpropper i benene og dermed lungerne (The Lancet, 1997; 349: 1748).

Et tilskud af calcium og D-vitamin (1.000 mg calcium + D3-vitamin indtil 70 års alderen, og derefter 1.500 mg calcium med D3-vitamin) har også vist sig at kunne styrke knoglerne og nedsætte risikoen for knoglebrud mere end svarende til knogletætheden. Der er dog nogen, der sætter spørgsmålstegn ved værdien af kalktilskud, idet for meget calcium vil kunne bidrage til åreforkalkning og stivhed i kroppen.

Det bedst optagelige calciumprodukt er calcium citrat malat, fx Calcium Forte, der også indeholder D3-vitamin. 4 tabletter dagligt, bedst om aftenen, da calcium optages bedre i løbet af natten. Et andet godt produkt er Osforte. Calciumcarbonat optages meget dårligt. Det ideelle er også at give tilskud af magnesium samtidig. Magnesium hjælper med indbygningen af calcium i knoglerne og hæmmer afgiften af kalk fra knoglerne. Det modvirker også, at calcium aflejres forkerte steder i kroppen.

C-vitamin er en god hjælp i optagelsen af calcium, og det er nødvendigt at have en god dannelse af mavesyre. Behandling med syrenedsættende lægemidler, for eksempel mod halsbrand og mavesår, øger ved fortsat brug risikoen for knogleskørhed.

Det samlede daglige behov for D3-vitamin, der er det naturlige vitamin, ligger langt over det normalt anbefalede. Behovet er mindst 50 mikrogram (2.000 enheder) dagligt, og der er ikke påvist nogen bivirkninger af dette eller doser op til 250 mikrogram (10.000 enheder). D-vitamin er ikke kun et vitamin, men snarere et hormon, der har stor betydning for meget andet end knoglerne, blandt andet for immunsystemet. Man kan købe D3-vitamin i kapsler hos Matas og i helsekostforretninger.

Mineralet strontium er også vigtigt for opbygning af knoglerne. Mellem 340 og 680 mg strontium ser ud til at være den rigtige dosis, den mindste til vedligeholdelse, den største som behandling af osteoporose. Man bruger ved svær osteoporose stoffet strontium ranelat (Protelos), 2 gram ved sengetid..

K-vitamin har som nævnt ovenfor også stor betydning for forebyggelse af osteoporose og for knoglestyrken. . Det bedste at tage er K1-vitamin eller naturligt K-2-vitamin i form af K2-Natto.

Kobber, mangan, bor, molybdæn, kisel, selen og zink er også nødvendige mineraler for opbygningen af knoglerne og knoglestyrken.

De livsvigtige fedtsyrer beskytter også knoglerne og modvirker tendensen hos ældre til, at kalk fra knoglerne aflejres i væv og organer samt i blodårerne. Dyreforsøg har vist, at mangel på essentielle fedtsyrer (EPA, GLA) hos dyr medfører svær osteoporose sammen med øget aflejring af calcium i nyrer og pulsårer. De sunde fedtsyrer giver en bedre optagelse af calcium fra tarmene, blandt andet ved at bedre funktionen af D3-vitamin. De nedsætter tabet af calcium med uirnen og øger indbygningen af calcium i knoglerne, forbedrer knoglestyrken og øger dannelsen af bindevævet i knoglerne. (Kruger, M.C. & Horrobin, D.F. “Calcium metabolism, osteoporosis and essential fatty acids: a review” Prog Lipid Res, 1997; 36(2-3): 131-151)

Behandling i øvrigt:

Er der påvist osteoporose, kan man anvende bisfosfonater, der hæmmer afkalkningen af knoglerne og nedsætter brudhyppigheden. Man skal tage det i perioder af to uger fire gange årligt. De kan have bivirkninger i form af mavesmerter, synkebesvær, diaré og øget luftdannelse. Man skal være forsigtig med dem ved dårlig lever og dårlige nyrer. Desuden kan de give smerter smerter i muskler og knogler samt hovedpine og i sjældne tilfælde problemer med kæbeleddene med ødelæggelse af kæbebenet.

Visse bisfosfonater har også vist sig at kunne give svær forkammerflimren i hjertet. Disse midler kan også medføre stærke knogle- og ledsmerter samt muskelsmerter. Disse gener kan opstå i løbet af få dage, men også efter lang tids brug af disse lægemidler.

En anden og mere almindelig måde at tage bisfosfonater, fx alendronat, på, er et få en tablet en gang om ugen. Den skal tages en halv time før morgenmaden, altså fastende, med et helt glas vand. og man skal forblive oprejst (stå eller sidde) i 30 minutter. Ellers er der risiko for ætsning af spiserøret.

Generelt er det relativt få, der har gavn af behandling med bisfosfonater.

Undersøgelser har endvidere vist, at selvom bisfosfonater kan øge knogletætheden, er de ikke så effektive til at nedsætte risikoen for knoglebrud som hidtil antaget. (N Engl J Med, May 31 2001; 344: 1720-21) (N Engl J Med, Mar 18, 2004; 350: 1189-99).

Hormonet calcitonin (Miacalcic R) kan anvendes ved svær osteoporose med sammenfald af ryghvirvler og derved modvirke smerter, men virkningen er omdiskuteret. Det kan give rødme og kvalme. Kan tages som næsespray.

Jan Falch er overlæge ved Aker Sykehus og specialist i knogleskørhed, også kaldet osteoporose, som er udbredt i Norge. Der er fire gange så stor risiko for at brække lårbenshalsen i Norge i forhold til resten af Europa. Man har der forsket i biskjoldbruskkirtelhormon, også kaldet PTH (parathyreoideahormon). Hidtil har medicin mod osteoporose for det meste kun bremset sygdommen eller øget kalkindholdet i knoglerne lidt, men PTH viser sig at kunne bidrage til et genopbygge tabt knoglevæv. På halvandet år skulle en ældre kvinde kunne genvinde lige så meget knoglemasse, som hun har mistet i løbet af femten år. Man regner med, at PTH som medicin kommer på det norske marked i løbet af næste år.

En undersøgelse, der har været publiceret i The New England Journal of Medicine (Neer RM, Arnaud CD, Zanchetta JR et al. 2001; 334: 1434-41) har vist, at PTH har kunnet nedsætte hyppigheden af knoglebrud (undtagen i rygsøjlen) med 50%. Der forskes også i andre knogleopbyggende stoffer som fx væksthormon og calcitonin.

En dansk undersøgelse med PTH i form af stoffet teriparatid har vist, at kvinder efter overgangsalderen, med mindst et brud på ryghvirvlerne på rund af osteoporose, efter halvandet års behandling med teriparatid. kalk og D-vitamin kunne forbedre knogletætheden med 10-14 procent. Samtidig faldt risikoen for nye brud i ryghvirvlerne med to trediedele i forhold til en gruppe kvinder, der fik virkningsløst stof (placebo). Der er (endnu) ikke konstateret alvorlige bivirkninger af behandlingen, der gives dagligt med en pen, som kvinden selv kan bruge til at sprøjte teriparatid ind under huden (ligesom insulinbehandlede diabetikere gør). En ulempe er prisen, der er på 5.300 kroner for en måneds forbrug. Derfor er behandlingen indtil videre forbeholdt kvinder med svær osteoporose og knoglebrud. Knogleskørhed skyldes ikke kun en, men mange ting, og alene det at tage et dagligt tilskud af calcium (kalk) med D-vitamin og samtidig et magnesiumtilskud og tilskud af K-vitamin har vist sig at kunne forebygge yderligere forværring af osteoporosen.

Smertebehandling

Smerter kan være et stort problem ved knogleskørhed, især fra ryggen. I behandlingen må man være meget opmærksom på ikke at sløve, og at medicinen ikke fremkalder svimmelhed med risiko for fald og knoglebrud. Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på forskellige former for især stærk, smertestillende medicin, så man må prøve sig frem.

Jeg vil anbefale at modvirke inflammation, der er årsagen til smerterne, ved at tage curcumin 1-1½ gram 2-3 gange dagligt, kombineret med andre forholdsregler mod inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

Læs også på www.dsgnet.dk om smerter og naturlig behandling af dem.

Ved behov for lægemidler vil jeg grundlæggende anbefale paracetamol, højst 4 gram (8 tabletter) i døgnet, evt. kombineret med kodein i form af fx Kodipar, Fortamol eller Pinex Comp. Man skal være opmærksom på, at selv ved disse doser kan der opstå skader på leveren. og andre bivirkninger, som fx forstoppelse.

Er det ikke nok, så oxycodon (OxyContin, OxyNorm). Man kan også prøve med Ketogan, der er et andet kunstigt morfinlignende stof. Risikoen for tilvænning og misbrug er meget lille ved sådanne kroniske smerter. Man kan evt. kombinere med et antidepressivt middel i lille dosis, da disse midler også virker smertestillende.

Af ikke medicinsk behandling kan man forsøge med transkutan nervestimulation – TNS. Her sender man en svag strøm igennem området med smerter og dæmper på den måde smertens opstigning til hjernen. Nogen fysioterapeuter lejer TNS-apparater ud, og man kan også leje dem hos fx BC Medical Instruments i Hvalsø, tlf. 4640 7240. Mange mennesker har et sådant apparat, så man kan også spørge sig for hos naboer og venner.

En anden og god mulighed er at bruge magnetfeltbehandling, da magneter både virker smertestillende og bedrer blodgennemstrømningen og opbygningen af væv. Man kan for eksempel enten købe en plade med magneter i og sætte den på lænden, eller man kan få pulserende magnetfeltterapi os en behandler, for eksempel en Vita-Life energimedicinsk klinik.

Gør det pludselig rigtig ondt, kan man lægge en pose frosne ærter eller frosset brun sæbe på det smertende sted, men der skal være et viskestykke imellem. Musik virker meget afslappende og smertestillende, og det er også godt at beskæftige sig med noget, der faner opmærksomheden fuldstændigt, fx en spændende bog eller at male.

De kroniske smerter ved knogleskørhed stammer for det meste ikke fra knoglerne, men fra muskler, senebånd og sener, der bliver udsat for unaturligt træk, og fra betændelsesagtige gigtforandringer (inflammation) i de små sideled til ryghvirvlerne. Her kan man kombinere anden behandling med stoffet MSM (methylsulfonylmethane), 2-5 gram to gange dagligt. Det er et helt uskadeligt stof og kan købes som teknisk pulver hos Matas og i helsekostforretninger. Det er godt at kombinere med glukosamin, et halvt til et gram tre gange dagligt.

Man kan også undertrykke de smertegivende betændelsesagtige forandringer ved at undgå at spise mættet fedt (fra dyr samt mælkefedt), margarine og transfedt fra fx bage- og stegemargarine. I stedet skal man spise fiskeolie, hørfrøolie, natlysolie, der dæmper de smertegivende processer. Man kan fx købe Livets Olie fra Agropharm, Nutridan Strong citron, gerne to spiseskefulde hver morgen. Eller man kan tage en daglig dosis af olien Udo’s Choice.

En rigtig god bog om knogleskørhed er ”Kvinder lever længere. Men er det umagen værd?” af speciallæge i almen medicin Niels Hertz Jensen, blandt andet kendt som brevkasselæge i Ugebladet Søndag.

Rygtræning

Det er vigtigt at hvile sig ofte, enten liggende eller halvsiddende, så de bløde væv i ryggen kan slappe af. Rygøvelser er imidlertid også vigtige for at styrke rygmusklerne. her kan jeg anbefale bogen ”Din ryg længe leve – Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna.

Forebyggelse af fald

Det er i forbindelse med fald, at der hyppigst opstår knoglebrud, så det er vigtigt at forebygge faldulykker. Det er vigtigt at bevare en god balanceevne.

Balancen opretholdes af: Balanceorganet i det indre øre – buegange (sneglen) følehår, ”øresten”.

Det samarbejder med synet, hørelsen og signaler fra trykpunkter under huden, bl.a. under fodsålerne og fra hånden ved brug af stok. Der går også signaler fra musklerne til lillehjernen, som varetager den overordnede styring af balancen ved at samarbejde alle indtrykkene/signalerne.

Opmærksomheden styrker balancen – stress, jag og spekulationer svækker

Fysisk aktivitet styrker muskler, sener, knogler, led, kredsløb og en række andre ting: Man skal så vidt muligt holde sig rask og rørig ved motion og arbejde, bruge sig selv.

Motion giver en sundere appetit, hvilket letter vægttab

• Bedre lungefunktion
• Sundere kolesterol
• Stærkere hjerte
• Bedre kredsløb
• Lavere blodtryk – men modvirker pludselige blodtryksfald
• Modvirker åreforkalkning
• Man bruger sin ilt mere effektivt
• Bedre muskelfunktion og evne til at bruge dem
• Bedre led. Pludselige ledsmerter ved belastning kan medføre tab af balancen
• Stærkere ryg
• Stærkere knogler
• Bedre indlæring – bedre hukommelse – bedre hjernefunktion
• Bedre psykisk bærekraft – bedre stressforvaltning
• Bedre søvn – dagtræthed øger uopmærksomhed
• Bedre immunforsvar – infektioner svækker og kan give dårlig balance
• Mindre risiko for alderssukkersyge – type-2-diabetes
• Bedre sexualitet
• Motion virker smertedæmpende
• Handicappede kan også motionere
• Aldrig for sent
• Motion skal være sjov. Dans er fremragende
• Daglige aktiviteter bedst

Medicin, især sove og nervemedicin samt anden sløvende medicin kan medføre svimmelhed og dårlig balance. Ved balanceproblemer skal man altid tænke på medicinen først. Alkohol kan give problemer. Mange ældre drikker alkohol, og de tåler det dårligere end yngre.

Kosten skal være sund og varieret, og det er nødvendigt med kosttilskud. Som minimum en vitamin-mineraltablet eller to. Evt. en ”snaps” af ”Seks sunde urter”.

Vandmangel er en hyppig årsag til svimmelhed og fald hos ældre. Halvanden til to liter vand eller anden ikke vanddrivende væske dagligt må tilstræbes. Ved dårlige nyrer spørg lægen. Mål væsken, for eksempel ved at bruge en literkande. Det er lettest at drikke vand, som har stået ved stuetemperatur eller er lunet.

Der er øget behov for væske i varme og ved feber. Sveder man meget, er det øget behov for salt. Brug helst havsalt. Vanddrivende medicin øger behovet for væske.

Synet Pas på briller – især med flydende overgang eller dobbeltslebne – især på trapper

Hørelsen Manglende advarsler fra hørelsen kan give forskrækkelse med tab af balancen og fald.

Trykpunkter under fødderne er afhængige af nervefunktionen. Ved nervebetændelse kan følelsen under fødderne blive dårlig eller forsvinde. Dette vil forværre balancen. Der kan være mange årsager til nervebetændelse, også kaldet neuropati. For eksempel forgiftninger og virusinfektioner, mangel på B-12 vitamin og folinsyre samt andre B-vitaminer. Der kan også være tale om neuropati ved sukkersyge.

Jo flere signaler til lillehjernen – jo mindre svimmelhed. Det er derfor en god idé at bruge stok, paraply, rolator eller tre-punkts-støttegreb.

Sygdom kan svække balancen generelt.

Boligindretning er vigtig ved forebyggelse af fald:

• Undgå løse tæpper
• Undgå for mange møbler – overfyldt lejlighed
• Dørtrin bør fjernes.
• Baderum indrettes rigtigt og sikres med håndgreb og skridsikre måttet i badet.
• Dårlige lysforhold må undgås. Lad være med at slukke lysene.

Forhold i lokalsamfundet er også af betydning:

• Trapper, fortove, fliser, manglende gelændere
• Trafikforhold.
• Snerydning, grusning
• Sikring af sko og støvler ved glat føre (og af stokken). Brug evt. nylonstrømper udenpå skoene.
• Pas på høje dørtrin – også i bussen, Søg efter håndtag og gelændere.

Hoftebeskyttere til alle med dårlig balance og syge ældre kan nedsætte risikoen for brud på lårbenshalsen. Findes indsyet i underbukser.

Træning af balancen:

• Daglige aktiviteter i rimeligt tempo
• Ikke lade andre overtage behovet for at bevæge sig
• Dans – også hjemme
• Balanceskiver
• Fitness steder
• Gymnastik
• Lege

Naturmedicin Gingko biloba, fx Tempel, styrker mikrokredsløbet i hjernen og er et stærkt antioxidant. Det samme gælder for det tibetanske urtepræparat Padma 28.