Nyheder

Otte veje væk fra stress

27. juni 2022

Op mod ni pct. af den voksne befolkning føler sig meget stressede. Vi giver otte tips, der kan få bugt med folkesygdommen.

 

Stress er mere end en fornemmelse. Men ordet bliver tit brugt i forkerte sammenhænge, når travlhed omtales som stress. Stress findes imidlertid i klinisk form og kan diagnosticeres af en læge. En  blodprøve kan påvise blodets indhold af stresshormonerne cortisol og adrenalin, ligesom anspændthed, ængstelse, rastløshed, irritation, hovedpine, mavepine og søvnproblemer er tydelige indikatorer på stress.

Stress er udbredt

Det er svært at finde nøjagtige tal på stressproblematikken i Danmark, men det er sikkert, at problematikken er voksende. Pensionsselskaberne melder om en stigning i forsikringsudbetalinger relateret til stress, og en undersøgelse med et par år på bagen viste, at ni pct. af den voksne befolkning ”ofte følte sig stressede”. En nyere undersøgelse fra EU viser, at op mod hver tredje europæer er ramt af stress i større eller mindre grad.

Stress kan på den lange bane true dit helbred på fysisk og psykisk, så der er god grund til at skrue ned for tempoet. Du må gerne have travlt, men tempoet i hovedet skal længere ned, hvis du har tegn på stress.

Kend din krop

Det er vigtigt, at du lytter til din krop, så du kender signalerne. Nogle gange kan du have så travlt, at du slet ikke bemærker ændringer. Men hvis du en nat pludselig ikke kan sove, eller hvis du oftere får diare eller andre maveproblemer, er det måske værd at stoppe op. Stresssymptomer kan vise sig på et utal af måder. Måske får du pludselig udslæt eller reagerer med overfølsomhed på madvarer, du før har kunnet spise uden problemer.

Dyrk motion

Motion er vigtigt, hvis du vil undgå stress. Der er sikkert mange, der bliver ”stressede” ved tanken om at skulle lægge motion ind i et i forvejen stramt dagsprogram, men det betaler sig. Stå en time tidligere op og løb en tur før morgenmaden, eller cykl på en træningscykel i aftentimerne. 30 minutter er nok, og det behøver ikke være hver dag. Tre gange om ugen er tilstrækkeligt, når det handler om at brænde stresshormonerne af. Måske kan du også tage træningstøjet med på arbejde og bruge hjemturen på enten løbe eller cykeltræning? Alle kan finde 30 minutter i løbet af døgnets 24 timer, hvis viljen er til stede.

Prioriter 

Lær at sige nej. Du skal prioritere din tid og fravælge det, der er mindst vigtigt. Måske sidder du i en foreningsbestyrelse på tiende år, og din loyalitetsfølelse forhindrer dig i at sige stop. Men samtidig kan du godt mærke, at du ikke får noget ud af det længere, og alle møderne og aktiviteterne gør samtidig indhug i din tid. Prioriter din familie og dit helbred – de fleste har det med at glemme det vigtigste, når tiden skal fordeles.

Skriv ned

Køb en kalender og skriv alle aftaler ned. Stress har gode vækstbetingelser, når du ofte glemmer vigtige ting. Det er ofte følelsen af ”ikke at slå til”, der gør os stressede. Så hav styr på aftalerne. Systemer forhindrer kaos i din hjerne.

Slap af

Det er vigtigt at slappe af. Afslapning er ligeså vigtig som motion. Du skal slappe helt af, så det er ikke nok at snuppe en kop kaffe ved kaffeautomaten. Brug et pulsur, så du kan se, hvor meget du slapper af. Læg dig ind i et rum uden støj og koncentrér dig om dit åndedræt. Tjek pulsen. Hvis du dyrker regelmæssig motion bør du snildt kunne få pulsen ned under 60, mens du ligger der. Er du i god form, kan du måske få den ned under 50. Brug 20 minutter og se, hvor langt du kan få pulsen ned.

Sov nok

Sørg for at få syv til otte timers søvn. Måske hører du til blandt dem, der hårdnakket påstår, at de kun skal bruge fem timer – men det er sandsynligvis noget sludder. Det er en meget lille andel af mennesker i den vestlige verden, der ikke har brug for syv eller otte timers søvn i døgnet. Du kan naturligvis godt overleve på mindre, men din krops evne til at restituere forringes og du vil oftere være syg, når du ikke sover tilstrækkeligt.

Se positivt på livet

Fokuser på det positive. Det gælder især i den mørke tid, vi bevæger os ind i. I stedet for at ærgre sig over, at det er regnvejr, skal du hellere glæde dig til dagens første kop kaffe eller gensynet med kollegerne. Glæd dig over de ting, du får lavet i stedet for at ærgres over de ting, du ikke fik lavet. Det er klicheen med at se glasset som halvt fuldt i stedet for halvt tomt – men det virker.

Vær proaktiv

Du skal huske at tage ansvar. Lad være med at skyde skylden på andre. Når du eksempelvis bevæger dig ud i myldretidstrafikken, er det ikke gavnligt at give alle andre bilister skylden for din stressfølelse. Slap af, når du bevæger dig rundt i trafikken. Du vinder alligevel højst fem minutter ved aggressiv kørsel frem for den afventende og tålmodige af slagsen. Det er dit eget valg, om du vil køre ind i indkørslen med en puls på 70 eller 150. Lær at acceptere tilstande, du alligevel ikke kan ændre på. Sig ”pyt med det” i stedet for at fare i flint.

Forrige artikelTovlig Tofu

Næste artikelCoaching: Det udsatte sind, I følelsernes vold