Krop

Overfølsom: Hvad tåler du?

16. januar 2017

Gluten, støv, mælk, parfume – der er stor forskel på vores største allergener, men måske skal en del af forklaringen findes i samme område, selvom vores allergi har meget forskellig udtryksform?

Vi har alle noget, som vi ikke tåler, men der er forskellige måder at reagere på, når vi kommer i kontakt med det, vi ikke kan tåle.

Allergi skyldes, at immunsystemet fejlreagerer eller overreagerer. Det skal beskytte os mod noget, der kommer udefra. Det kan for eksempel være pollen, noget man smører på huden eller kommer i kontakt med – eller noget i maden. Der er utrolig mange forskellige ting, der kan medføre allergi, både ved kontakt med hud og slimhinder i øjne, næse, hals og i mave-tarmkanalen, hvor allergi eller intolerance for fødemidler og tilsætningsstoffer er meget udbredt.

Ved allergier er der en stærkere reaktion fra immunsystemet på ting, der normalt ikke skader os eller udløser kraftige reaktioner. Det kan reagere på specielle ting med reaktioner som for eksempel astma, høfeber eller nældefeber, hvor reaktionen kommer hurtigt. Er der tale om allergi over for fødemidler, eller noget der kommer på huden, kan reaktionen komme med det samme, men der kan også gå op til tre dage, før du mærker noget. De ting, man reagerer på, kaldes allergener.

Intolerance skyldes ofte, at man mangler eller har for få enzymer, der skal nedbryde noget i maden, for eksempel laktose (mælkesukker), frugtsukker, gluten eller kostfibre som inulin i hvidløg og jordskokker. Det bliver af bakterier omdannet til gas, så man får luft og ondt i maven.

 

Utæt tarm gør dig overfølsom

I tarmen sker der en fordøjelse og optagelse af næringsstoffer, men tarmen har også til opgave at modvirke forgiftning af kroppen, og den indeholder immunstoffer og -celler, som beskytter mod infektion og invaderende mikroorganismer. Normalt vil kun de stoffer, der er gavnlige for kroppen, blive optaget gennem tarmslimhinden, men ved utæt tarm er gennemtrængeligheden af tarmslimhinden blevet så stor, at der kan slippe giftstoffer og ting, som kroppen kan reagere allergisk på, ind gennem slimhinden. Disse ting kan medføre betændelsesreaktioner, allergiske reaktioner og nedbryde tarmslimhinden.

Mange sygdomme har deres udspring i en utæt tarm og i takt med, at vi spiser en dårligere kost med sukker og raffinerede fødevarer, er der blevet flere og flere af dem. Mange af disse sygdomme er autoimmune, hvor den utætte tarm er stærkt involvereret.

Når man ved utæt tarm optager skadelige stoffer, går de med blodet til leveren, hvor de afgiftes og udskilles med galden, men afgiftningen medfører en høj dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der angriber cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne, skader DNA, svækker cellerne og oxiderer – forharsker – fedtet i cellevægge og blod. Behovet for antioxidanter stiger hermed kraftigt.

 

Symptomer og årsager til utæt tarm

Symptomerne ved utæt tarm kan være træthed, dårlig tilpashed, smerter i led og muskler, feber uden anden årsag, fødevareintolerans, mavesmerter, oppustet mave, diaré, udslæt, problemer med hukommelsen og koncentration, åndenød og dårlig kondition.

De almindeligste årsager til utæt tarm er betændelse med mikroorganismer som skadelige bakterier, virus eller parasitter, alkohol og gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen eller diclofenac. Antibiotika fremmer en unormal tarmflora med skadelige bakterier og for mange candidasvampe, som så danner mycelium, der gør tarmslimhinden utæt. Samtidig danner candidasvampene gifte. Mad og drikke kan være inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier.

Alkohol og koffein er stærkt irriterende for tarmen, og det samme gælder for kemiske stoffer i maden, som for eksempel farvestoffer, konserveringsmidler, andre tilsætningsstoffer og forharskede fedtstoffer. Mangel på enzymer, som for eksempel laktase, og cøliaki kan medføre problemer med utæt tarm, og det kan binyrebarkhormoner og p-piller også. Mangel på livsvigtige fedtsyrer spiller også en stor rolle.

Højraffinerede kulhydrater som hvidt sukker, slik, kager, søde sodavander og hvidt brød er ofte årsagen, blandt andet fordi de fremmer væksten af skadelige mikroorganismer og candidasvampe.

 

Ond cirkel af overfølsomhed

Der er sammenhæng mellem utæt tarm og fødevareallergi og intolerance. Allergiske reaktioner i tarmen skader den og gør den utæt, og når der på grund af den utætte tarm kommer mere af det, man ikke kan tåle, ind i kroppen, forstærkes den allergiske reaktion.

Der kan opstå en ond cirkel, der kan ende med multiallergi.

Det er stoffer som histamin og serotonin, der formidler den øgende utæthed. En nedsat eller manglende produktion af mavesyre kan medføre en overvækst af skadelige bakterier – foruden en dårlig fordøjelse.

 

Behandling af tarmen

For at forebygge eller hjælpe en utæt tarm, må man for det første forsøge at undgå det, som kan skade tarmen og gøre den utæt. Det gælder i første række alkohol og gigttabletter af NSAID-type samt anden medicin, der kan skade tarmen.

Det er også vigtigt med en sund kost med så få raffinerede fødevarer som muligt og især ikke sukker og fint hvidt brød. Mælk og hvede er hyppige årsager til problemer med tarmene. En kostdagbog kan hjælpe til at identificere fødevarer, man ikke kan tåle. Man skriver alt op, som man har spist eller drukket i dagene, inden symptomerne bliver forværret. Med tiden vil det samme dukke op igen og igen, og så har man mulighed for at forsøge at undgå det.

Er der mistanke om, at skadelige bakterier er involveret, kan man bruge grapefrugtkerne-ekstrakt, for eksempel Citricidal, kinesisk malurt (Artemisia annua) eller olivenbladsekstrakt, der alle har virkning på skadelige tarmbakterier, svampe og parasitter.

Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter. Mod nedsat eller manglende mavesyre kan man tage tilskud af betain hydroklorid, der kan købes sammen med fordøjelsesenzymer.

 

Få nok antioxidanter

Der er mange næringsstoffer, der kan hjælpe en skadet og utæt tarmslimhinde til at komme sig igen. Der er brug for tilskud af vitaminer og mineraler, blandt andet alle B-vitaminerne, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, E-vitamin, zink, selen, kobber, molybdæn, mangan og magnesium. Også alfa-liponsyre og Gingko biloba er kraftige antioxidanter og gode for tarmslimhinden.

For at slimhinden kan vokse sig sund igen, er EGF nødvendigt. Det er en vækstfaktor for overfladeceller, som findes i store mængder i spyt, så det er vigtigt at tygge maden grundigt, indtil den bliver flydende. Det er også vigtigt med god probiotika, for eksempel mælkesyrebakterier af typen Lactobacillus casei og Lactobacillus acidophilus, Bifido bakterier eller Vita Biosa. Eller gode surmælksprodukter uden sukker. Sunde tarmbakterier beskytter mod allergi.

 

Kost og tilskud, der beskytter tarmen

Aminosyren L-glutamin er tarmcellernes vigtigste brændstof til vedligeholdelse og reparation, og der er en betydelig mængde beviser for, at glutamin kan styrke tarmslimhindens barrierefunktion mod virus, bakterier og antigener fra føden. Det er også vist, at glutamin kan reducere skader på cellerne og betændelse.

Svovl er vigtigt for tarmslimhinden, og en god svovldonor er det naturlige stof methylsulfonylmethane (MSM), som også har vist sig at gøre tarmslimhinden tættere og modvirke allergi. Stoffet N-acetyl-glucosamine (NAG) virker helende på vævet omkring cellerne i tarmslimhinden.

Antioxidanterne quercetin (løg, broccoli, squash, blå druer, æbler) og andre flavonoider modvirker frigørelsen af histamin og andre stoffer, der fremmer betændelse. Hvis man spiser disse ting før et måltid, kan de blokere for allergiske reaktioner.

De livsvigtige fedtsyrer (EFA) danner i kroppen hormonlignende stoffer ved navn prostaglandiner, som påvirker betændelsesagtige forandringer (inflammation) betydeligt, så de rigtige fedtsyrer kan modvirke skader i tarmslimhinden. Fiskeolie, hørfrøolie, gammalinolensyre, Livets Olie, Nutridan Strong og Udo’s Choice er gode tilskud for tarmens trivsel.

Samtidig skal du undgå store mængder af flerumættede fedtsyrer i kosten (planteolier som majsolie, solsikkeolie, sojaolie og tidselolie samt margarine), blandt andet fordi de øger indholdet af frie radikaler i galden og øger betændelsesreaktioner i kroppen på grund af bakteriegifte (endotoxiner).

Stoffet DGL (deglycyrrhizineret lakrids) er godt for cellerne i tarmslimhinden. Blandt andet lever cellerne længere, overfladebeskyttelsen bedres, og blodcirkulationen forbedres. DGL giver også en hurtigere heling af sår i mave og tarm og nedsætter risikoen for nye sår.

Indholdet af kostfibre har betydning for både tarmslimhindens gennemtrængelighed og sammensætningen af bakterierne i tarmen. En kost med et lavt fiberindhold (raffineret kost) øger utæthed i tarmslimhinden, mens en kost med uopløselige fibre som for eksempel cellulose, gør tarmen mere tæt.

 

Histamin – vigtigt og problematisk

Histamin er et signalstof eller budbringerstof med mange virkninger i kroppen. Blandt andet stimulerer histamin dannelsen af mavesyre – og det spiller en afgørende rolle ved allergi, hvor det kan udløse astma og nældefeber, og det er et vigtigt signalstof i centralnervesystemet.

Foruden den dannelse af histamin, der sker i kroppen, kan vi også få histamin udefra med vores mad. Dette histamin kan medføre meget ubehagelige reaktioner, hvis det ikke bliver nedbrudt i tarmslimhinden. Det sker ved hjælp af enzymet DAO, di-amino-oxidase.

Mangler man DAO, vil man kunne få kraftige histaminreaktioner, når man spiser noget med meget histamin. Rødvin, champagne, salami, ost, sauerkraut og fisk har et særlig stort indhold af histamin. Især tun, makrel og sardin. Frisk fisk indeholder dog intet eller meget lidt histamin.

DAO-aktiviteten kan også hæmmes af lægemidler (smertestillende, blodtryksmidler, antibiotika, astmamedicin) og alkohol. De reaktioner, der kan komme, er for eksempel mavesmerter, meget luft i maven, diarré, forstoppelse, migræne, rindende næse, nældefeber, svimmelhed, psykiske ændringer, lavt blodtryk og svimmelhed.

 

Udrensning hjælper kroppen

Vi ophober giftige stoffer i kroppen, hvis tarmslimhinden er utæt og dårligt fungerende, især hvis vi spiser en kost med skadelige og giftige stoffer. Leveren vil så ikke kunne klare at udskille giftene (toksinerne) hurtigt nok. Afløbet fra leveren vil blive fyldt med giftige stoffer, der også kan skade bugspytkirtlen. Vi udskiller ikke kun gifte gennem leveren og tarmen, men også via blodet og lymfen gennem nyrerne, lungerne og gennem huden. Det er derfor vigtigt at give kroppen muligheder for udrensning.

Det kan ske ved at faste nogle dage, hvor man kun indtager grønsagssaft og anden saft, men faste kan frigøre toksiner fra fedtvævet så hurtigt, at der kommer symptomer fra maven og tarmene. Faste medfører også, at kroppen ikke får de næringsstoffer, der er nødvendige for at kunne binde toksinerne.

Bedre er det at spise færre kalorier. Man kan for eksempel blande et godt proteinpulver med frugt- eller tomatsaft og holde sig til det nogle dage. Man kan også erstatte et eller flere måltider med frugt. Til udrensning kan man også bruge broccoli, marietidsel, artiskok, mælkebøttesaft og rødbeder.

 


Råd mod utæt tarm

  • Spis en grov, grøn og uraffineret kost.
  • Undgå sukker og margarine, mælk og hvede.
  • Bland ikke kød og stivelse (f.eks. brød, kartofler).
  • Spis ikke for meget.
  • Spis en varieret kost.
  • Undgå tilsætningsstoffer.
  • Undgå alkohol og gigttabletter.
  • Undgå kunstige kemiske stoffer.
  • Tyg maden grundigt.
  • Tag tilskud af sunde fedtsyrer.
  • Tag tilskud af mælkesyrebakterier.
  • Tag gode kosttilskud og antioxidanter.
  • Brug regelmæssigt en udrensningskur.

Mere viden …

Læs mere om immunsystemet og fordøjelsen i bogen ”Styrk Immunforsvaret” af Pernille Lund.


Gode produkter

  • Tomentosa (Cat’s Claw) renser og afgifte hele tarmkanalen og er effektivt mod utæt tarm, da det balancerer tarmfloraen.
  • D-vitamin er et af de vigtige næringsstoffer, når det kommer til en velfungerende tarm og immunforsvar.
  • Super Digestaway med planteenzymer, som kan hjælpe din fordøjelse med at nedbryde kosten. Lavet af planteenzymer.
  • Vita Biosa er en fermenteret urtedrik med masser af mælkesyrebakterier, der styrker tarmfloraen.
  • Selen er et af de vigtige spormineraler, som vi sjældent får nok af, men som styrer mange vigtige processer i kroppen.
  • Komplet B – det er vigtigt at få alle B-vitaminerne, når du skal supplere kosten, så vælg altid et kompleks.

 

Forrige artikelMyntekage

Næste artikel5 fødevarer du roligt kan spise efter udløbsdatoen

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.