Verdenshavene forsures ganske hurtigt, og ingen er helt klar over hvad en lavere pH-værdi får af betydning for økosystemerne.
Der er megen fokus på den globale opvarmning og temperaturerne i verdenshavene. Det er klart, at en opvarmning på få grader kan få polerne til at smelte og vandstanden at stige, ligesom det på et lidt mere kortsigtet og nærværende plan ændrer fiskebestanden i eksempelvis Nordsøen. Torsken kan f.eks. ikke lide varmere vand og søger væk fra danske fangstpladser.
Men forsuringen af havene er et problem, mange overser. Forsuringen sker, fordi havet optager kuldioxid fra luften. I løbet af blot 150 år er surhedsgraden øget med 30 pct, og forskerne tror, at pH-værdien i verdenshavene vil falde endnu hurtigere de næste 100 år.
Men betydningen for økosystemerne er som nævnt ukendt.
– Ingen ved det i dag. Jeg ved derimod med hundrede procents sikkerhed, at der vil ske forandringer. Visse arter vil dø allerede i løbet af få årtier, hvis vi ikke nedbringer kuldioxidudslippet, siger havbiolog Sam Dupont ved Gøteborgs universitet til svt.se.
Sam Dupont og hans tyske kollega Hans Pörtner efterlyser i det videnskabelige tidsskrift Nature langt mere avancerede og virkelighedstro eksperimenter til at afdække problemet.
Tidligere studier på det relativt nye forskningsområde har primært analyseret forsuringens effekt på udvalgte arter og over en relativt kort periode. Dupont og Pörtner ønsker at undersøge, hvordan problemet udvikler sig med andre faktorer – eksempelvis temperaturstigninger og forurening.
Det er vigtigt, at undersøge forsuringens betydning over en længere periode, for man har set tegn på, at visse arter langsomt tilpasser sig den lavere pH-værdi. Normalt er skaldyr særligt udsatte for syre. Det være sig eksempelvis muslinger, krebs, krabber og østers. Syren slider på skallen og æder kalken. Men forskere har fundet muslingearter, der med tiden udviklede modstandsdygtighed overfor forsuringen.
Kilde: svt.se