Nyheder

Vi stigmatiserer overvægtige

26. april 2011

Den øgede fokus på fedme og usund livsstil i en sundhedsøkonomisk sammenhæng bidrager til en øget stigmatisering af overvægtige.

Hvad ville du ofre for at undgå fedme? Dette spørgsmål stillede man de studerende på Arizona State University. Svarene var tankevækkende. Hele 75 pct. ville hellere stå uden job end være overvægtige. 40 pct. var villige til at opgive et leveår, hvis de derved kunne undgå overvægt, og hver fjerde ville hellere miste synet end blive overvægtige.

Resultaterne viser meget godt, hvor stigmatiserede overvægtige mennesker er blevet i den vestlige kultur. Hvis man lavede en tilsvarende undersøgelse i Danmark, ville resultaterne næppe blive så meget anderledes.

Fedme som kulturspørgsmål

Studiet på Arizona State University blev gennemført med forskeren og forfatteren Alexandra Brewis. Hun har tidligere forsket i fedme i socialvidenskabelig sammenhæng og står bag bogen ”Obesity: Cultural and Biocultural Perspectives” fra i fjor.

– Som kultur er vi blevet meget optaget af fedtindtag og de holdninger, vi sætter i forbindelse med det. Selvom fedme øger risikoen for mange alvorlige sygdomme, såsom diabetes og hjertekarsygdomme, betyder det ikke, at overvægtige mennesker nødvendigvis lever usundt, pointerer Alexandra Brewis.

– Vi er lidt hurtige til at drage nogle konklusioner om fedme, der er baseret mere i kulturopfattelse end videnskab. Faktisk er dødeligheden i de fleste lande højere blandt undervægtige end blandt overvægtige, og der går mange normalvægtige rundt med forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal, fortæller Alexandra Brewis.

U-lande stigmatiserer også overvægtige

Forskeren har tidligere lavet en lignende undersøgelse på tværs af kulturer sammen med udenlandske kolleger. Deltagerne i dette projekt blev stillet overfor udsagn, som: ”En overvægtig har grund til at være flov over sin krop”, som deltagerne så skulle erklære sig enig eller uenig i.

Ret overraskende var stigmatiseringen af overvægtige mest udtalt i udviklingslandene, hvor man for bare 20 år siden i langt højere grad accepterede – ja faktisk foretrak – mennesker med lidt ekstra på sidebenene. Dengang var lidt overvægt lig med øget autoritet og troværdighed. Alexandra Brewis forklarer forskellen med udviklingslandenes øgede adgang til vestlige hjemmesider og de kommercielle budskaber om sund livsstil og slankekure, der dominerer her.

1 milliard overvægtige

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at mere end én milliard mennesker er overvægtige, defineret som et BMI på over 25. Derudover menes omtrent 42 millioner børn under fem år at være overvægtige. Førhen var fedme noget, man mest forbandt med de rige lande, men overvægt er et voksende problem i alle lande – selv udviklingslandene.

Enkelt at tabe sig

– Det største problem med fedme er, at alle mennesker ved, hvordan man bliver tynd: Spis mindre og bevæg dig mere. Det lyder enkelt, men for overvægtige kan det være noget nær en umulighed at efterkomme. Alligevel har vi udviklet en kultur, hvor man siger, at hvis man er et godt menneske med rygrad, er det enkelt at tabe sig, siger Alexandra Brewis.

Overvægt er tegn på misbrug

En anden forsker fra Arizona State University, William Nganje, giver Alexandra Brewis ret. Han mener, at fedme ikke blot er et spørgsmål om mad og bevægelse, men i højere grad en konsekvens af madmisbrug, der kan sammenlignes med misbrug af stoffer og alkohol.

I 2008 deltog William Nganje i et forskningsprojekt, der viste, at mennesker bliver overvægtige af at spise usund mad en gang imellem – og at en afhængighed af søde sager er en sikker indikator på fedme. Der er altså ikke nødvendigvis tale om, at overvægtige mennesker generelt spiser usundt, men de opbygger nogle mønstre og vaner igennem livet, der langsomt – men sikkert – får livvidden til at vokse. Projektet viste også klare sammenhænge mellem uddannelses- og indkomstniveau og fedme. De højtuddannede har lettere ved at gennemskue mærkningen af fødevarer og ved, at selvom en fødevare er mærket ”sund”, skal man alligevel spise den i moderate mængder.

– Det er en væsentlig sandhed, at mængden af mad tit er mere vigtig end typen af mad. Portionsstørrelsen kan ofte være vigtigere end hvilken mad, der er på tallerkenen, fortæller William Nganje.

Fedtafgifter virker ikke

Et andet resultat fra undersøgelsen er særlig interessant i den danske debat om fedtafgifter. Man brugte data fra mere end tyve års undersøgelser af mere end 60.000 mennesker, der var overvægtige og normalvægtige. Man havde spurgt ind til deres madvaner, og de mest overvægtige var dem, der reagerede mindst på prisstigninger på usunde fødevarer. Det indikerede, at overvægtige menneskers afhængighed af søde sager og usunde fødevarer er en såkaldt ”nærsynet afhængighed”, hvilket kommer til udtryk ved, at ”misbrugeren” ikke træffer rationelle valg i forbindelse med misbruget. Mens de normalvægtige købte mindre af den usunde mad, når priserne steg, fortsatte de overvægtige ufortrødent med at træffe de dyre, usunde valg.

– Opfattelsen af, at fedme er en tilstand, der let kan gøres noget ved, øger de sociale omkostninger for de overvægtige. Ud over de fysiske komplikationer, der skyldes den øgede vægt, skal overvægtige også slås med følelsen af at være socialt udstødt og nedvurderet af omgivelserne, understreger William Nganje.

En undersøgelse viser, at lav tolerance overfor fedme er særlig udtalt blandt de ansatte i den amerikanske sundhedssektor, hvilket gør det endnu sværere for overvægtige at søge lægelig hjælp. En tilsvarende dansk undersøgelse mangler, men det vil altid kræve overvindelse som overvægtig at søge hjælp i sundhedens højborg.

Forrige artikelMandelmuffins med violer

Næste artikelHøns: Nyttedyr med fjer