Der kan være gode medicinske årsager til at føde ved kejsersnit fremfor vaginalt. Hvad, der dog ikke lader til at være en god grund til at vælge indgrebet, er frygten for, hvad en naturlig fødsel får af betydning for sexlivet efterfølgende.
Rundt om i verden vælger flere og flere kvinder at føde ved kejsersnit. Ifølge Ellen Aagaard Nøhr, professor i jordemodervidenskab og forfatter på et nyt studie, er udviklingen alarmerende.
Der er flere fordele for barnet ved en vaginalfødsel. Blandt andet udsættes barnet for nogle bakterier, som styrker deres immunforsvar. Nogle gange kan et kejsersnit dog være nødvendigt, hvis der eksempelvis er komplikationer i forbindelse med fødslen.
[relateredehistorier]
Når Ellen Aagaard Nøhr ser med bekymring på udviklingen, hænger det sammen med, at mange af de kejsersnit, der foretages på globalt plan, ikke har medicinske forklaringer. Hun understreger, at danske kvinder typisk ikke er bange for vaginal fødsel, men hun håber, at det nye studie kan medvirke, til at kvinder, der overvejer et planlagt kejsersnit, kan gøre det på et informeret grundlag.
For en typisk frygt forbundet med den vaginale fødsel er nemlig, hvad fødslen kan få af betydning for sexlivet efterfølgende. Det har man nu undersøgt i et nyt studie, der netop ser på sexlivet flere år efter henholdsvis en vaginal fødsel og kejsersnit.
Det er ikke første gang at emnet er forsøgt belyst i forskning. Men jordemoder Sarah Hjorth Andersen, som er førsteforfatter på det nye studie, forklarer i en pressemeddelelse, at det nye studie adskiller sig på et afgørende parameter.
– Fund fra andre studier tyder på, at kejsersnit kan beskytte mod seksuelle problemer i de første par år efter fødslen, men vores studie viser, at det ikke er tilfældet på lang sigt, siger hun.
I Studiet har man set på mængden af seksuelle problemer op til 16 år efter første fødsel. Her rapporterer 42 procent af kvinder, der kun har født ved kejsersnit problemer. For kvinder, der kun har født vaginalt, er tallet 37 procent. Det gælder også, selvom den vaginale fødsel indebar brug af sugekop eller klip i mellemkødet.
Der er ikke forskel på sexlysten hos de to grupper, ligesom fødselsformen heller ikke ser ud til at påvirke orgasmer. Der, hvor kvinder, som har født ved kejsersnit, skiller sig ud, er, at de oftere rapporterer om smerter under samleje og nedsat fugtighed i skeden.
Forfatterne understreger, at man skal være forsigtig, når man tolker på resultaterne. Studiet kan altså ikke bruges til at sige, at vaginal fødsel beskytter mod seksuelle problemer. Det kan dog bruges til at sige, at frygt for udfordringer med sexlivet, ikke bør bruges som et argument for kejsersnit.
Forskningsprojektet er baseret på den store danske fødselskohorte ”Bedre Sundhed i Generationer”. Her har mere end 30.000 kvinder midt i fyrrene svaret på spørgsmål om deres seksuelle helbred. De svar er så koblet med registerdata om, hvordan kvinderne har født.
Forskerne har kunnet tage højde for, at der kan være forskelle i både fysisk og psykisk helbred mellem de kvinder, som føder vaginalt og de, der får kejsersnit. Derudover skal det pointeres, at langt størstedelen af kvinder, som fik foretaget et kejsersnit, havde medicinske indikationer for proceduren. Det var kun en meget lille del, som valgte det til af ikke medicinske årsager.
Kvinder har født vaginalt siden tidernes morgen. Men i takt med, at vi får mulighed for at føde på anden vis, vælger flere den vaginale fødsel fra. Det kan der være gode grunde til. Men hvis det er fordi, man vil beskytte sit sexliv, bør man måske tænke sig om en ekstra gang.