Danmark er et dejligt land at bo i. Men klimaet er mindre venligt en del af året, og derfor har de fleste af os vænnet os til vitaminpiller.
Danmark er et dejligt land at bo i. Men klimaet er mindre venligt en del af året, og derfor har de fleste af os vænnet os til vitaminpiller.
Der bor mennesker overalt på kloden. Vi kan nok hurtigt blive enige om, at Danmark ikke er det ringeste sted at have slået sig ned. Hvis bare du anskaffer dig et regnsæt, kan du begive dig temmelig ugeneret rundt det meste af året.
Men der er altid en slange i paradiset. Mange vil nok pege på vores mørke, våde og kølige måneder som en af de mindre charmerende sider. Sammen med regnsættet er det rart at have et par kraftige og tykt forede støvler klar til brug.
Siden gletsjerne trak sig tilbage ved afslutningen af den sidste istid for 15.000-20.000 år siden, så vores forfædre kunne bevæge sig over grænsen, har vinterhalvåret været en udfordring. Vi lærte at bygge varmeisolerede huse og opbygge forråd til mange måneder. Vi anlagde spor og veje, så vi også kan bevæge os vidt omkring trods mudrede eller frosne forhold.
Én svaghed kunne vi ikke helt eliminere, men vi fandt en måde at neutralisere den på: Den ensartede ernæring i mørke stuer havde næsten al den næring, vi skulle bruge.
Næsten.
Så vi fandt ud af at opfinde vitaminpillen som vores garant for komplet næring i de måneder, hvor ingenting gror.
I moderne tider er de fleste nok vokset op med en vitaminpille til f.eks. morgenmaden. Det er ofte et helt fast familieritual. Som barn i voksealderen har du særligt brug for de essentielle næringsstoffer; f.eks. D-vitamin til opbygning af knoglerne og jern til en normal kognitiv udvikling.
(artiklen fortsætter under billedet)
Med alderen ændrer sig flere ting. Du bliver bedre til at sluge piller, så du ikke længere har behov for en udgave, der kan tygges og smager af jordbær. Din krop bliver samtidig større, så du får brug for en større dosis af nogle næringsstoffer.
De essentielle næringsstoffer, som er samlet i en multivitamin- og mineralpille, er de næringsstoffer, som din krop ikke selv producerer, og som du må have udefra.
Som voksen er det alsidigheden i din vitaminpille, som har størst betydning. Det kan godt være, at du optager de fleste nødvendige næringsstoffer fra sin kost. Men der kan være nogle årsager – f.eks. din kostplan, din alder, dit helbred, din genetik – som skaber et underskud af enkelte stoffer.
Mange af vitaminerne og mineralerne er indbyrdes afhængige af hinanden for at få den optimale effekt i kroppen. Som eksempler er knoglerne bedre til at optage kalk, når kroppen har masser af magnesium og D-vitamin. C-vitamin øger optagelsen af jern, og dermed giver vitaminpillen dig en sikkerhed for, at din krops mikrofunktioner er i balance.
En praktisk og fornuftig måde at støtte sit helbred – ikke mindst fordi vi ved, at der ikke er nogen bivirkninger af vitaminer og mineraler i de doser, som findes i multivitaminpillen.
I nogle situationer har du behov for ekstra doser af nogle næringsstoffer. Det gælder eksempelvis, hvis du er gravid, hvor der er et anderledes balanceret behov. Hvis du lever vegetarisk eller vegansk, kan du også have nogle ekstra behov. Det samme gælder, når du bliver ældre.
(artiklen fortsætter under billedet)
Så når du tager dig af din krop, kan du med fordel kigge efter de specialprodukter, der passer til din situation.
Du kan tage udgangspunkt i et produkt som Biosyms Omnimin, der indeholder et godt og bredt tilskud af vitaminer, mineraler og antioxidanter – bl.a. cholin og inositol, der ikke er standard i alle multivitaminpiller.
Til børn under 11 tilbyder Biosym OmniMINI Multivitamin, der har form som en tyggetablet med forskellige smagsnuancer og ekstra indhold af de næringsstoffer, som understøtter kroppen i voksealderen. Til vordende mødre findes OmniGravid, som tager højde for kvindens øgede behov for folsyre og letoptageligt jern.
For vegetarer og veganere handler tilskud især om at få vitaminer som B12, K og E, der primært findes i animalske produkter. OmniVegan Multi er stilet mod denne målgruppe med bl.a. også D-vitamin på basis af alger.
Hvor K1- og K2-vitamin er et vigtigt tilskud for vegetarer, er netop disse vitaminer utilrådelige for mennesker, som tager blodfortyndende medicin. Derfor er K-vitamin udeladt i et tilskud som OmniX, der er målrettet en moden målgruppe. Det indeholder derfor heller ikke jern (som kan være et relevant fravalg for kvinder efter overgangsalderen).
Så næste gang, du handler multivitamin, så husk at kigge en ekstra gang på hylden. Måske er du og din partner blevet målgruppe for et andet produkt, som passer bedre til jeres aktuelle behov.
Forrige artikelHår og hovedbund – naturlig pleje og behandling
Næste artikelVegetarisk messe bliver økologisk