Nyheder

Pæreformet eller æbleformet – det er lige skidt

24. februar 2010

I mange år har pæreformede levet i den vildfarelse, at deres facon var bedre en de æbleformede. Men ingen af formerne bør være attraktive.

Hvorfor de forskellige kropsudbulinger lige har fået navne efter frugter, er svært at vide, men i mange år har forskerne ment, at pærerne var at foretrække frem for æblerne.

Nu viser en ny undersøgelse fra Aalborg sygehud, at dit helbred tager lige så meget skade af at være pæreformet, som hvis du var æbleformet. Hvis du er pæreformet, har du nemlig en større risiko for at få blodpopper i årene.

Pæreformet versus æbleformet

At være pæreformet betyder, at du har meget fedt på lår, balder og hofter samt på det nederste af maven, mens din overkrop er normal eller ligefrem spinkel. Imens har en æbleformet fedtet siddende centreret på maven og bryst.
Hormonelle forhold betyder, at det oftest er kvinder, der er pæreformet med fedtet placeret omkring hofter og lår. Hvis du ikke dyrker motion, er du i risikogruppen for at blive overvægtig og pæreformet.

Placering af fedt og sundhed

Vi ved allerede, at det har stor betydning for vores helbred, hvor på kroppen fedtet er placeret. Derfor har forskerne hidtil ment, at pæreformet var bedre en æbleformet. Men placeringen fortæller altså ikke hele historien – for fedt på hofterne er også skadeligt.
– Det er fedtet i sig selv. Fedtet er nemlig aktivt, hvilket betyder at det producerer en række stoffer, som blandt andet påvirker dannelsen af blodpropper, forklarer læge, Ph.d. Marianne Tang Severinsen, som er medforfatter på den danske undersøgelse

Er du pæreformet, eller?

Den hurtigste måde at konstatere om du er pæreformet, er at kigge dig selv i spejlet.
Hvis du gerne vil vide, om du er i risikozonen for at få følgesygsomme som fohøjet blodtryk, kolesterol eller sukkersyge, er det en god idé at måle din talje/hofte ratio. Det gør du således:
1. Stå ret op med 25-30 cm mellem fødderne.
2. Du måler din talje ved navlen mellem det nederste nederste af ribbenskanten og det øverste af hoften. Mål efter en udånding.
3. Du skal måle hoften der, hvor de er bredest.
4. Så dividerer du taljemålet med hoftemålet – tallet er din talje/hofte ratio.
Hvis du er kvinde, skal din tajle/hofte-ratio helst være 0,80 eller under. Som mand må det ikke ligge over 1,00.

Pæreformet forebyggelse

Hvis du vil ud af risikozonen for blodpropper på grund af pærefaconen, er der kun den hårde vej: du skal tabe dig der, hvor fedtet sidder. Det er dog ikke let at tabe sig på udvalgte steder, som du som pæreformet kan have behov for. Det er et generelt vægttab, der må til.
Sammen med sund kost og færre kalorier er motion – både konditionstræning og styrketræning – en rigtig god idé. Det hjælper dig med at forbrænde mere, når du får muskler i stedet for fedt. Og så kan du træne overkroppen lidt mere og på den måde ændre pæreformen.
Kilde: dagenssundhed.dk
(Oprettet den 26. februar 2010)

Forrige artikelForkæler børnebørn til overvægt

Næste artikelMælkesyregærede grøntsager