Skøn

Pakker til dem, der har (næsten) alt!

Foto: Produktfotos, Scanpix/Iris
26. november 2018

Hvad giver man sin aldrende far? Eller en teenager, der ikke interesserer sig for andet end et joystick og en skærm? Nogle mødre har også bare styr på at handle alt selv, så ønskelisten er helt tom. Men noget vil man jo gerne finde på!

Så bliver det pludselig atter jul igen – en tid, hvor nogle gør lidt ud af det med en enkelt nisse og måske en lille lyskrans. Andre går all-Gertrud-Sand-in, og der pyntes og flettes og hygges og nusses med indkøb, indpakning og alt hvad dertil hører.

Nogle er ude i mega god tid med gaver, andre er mest “inspirerede” den 23. december. 

For de af os, der elsker at give og modtage gaver, er det også en sjov tid. Men der er også de lidt større udfordringer. Især dem på listen, der aldrig rigtig ønsker sig andet end nye sokker …

Pakker til den aldrende far

En blandet gavekurv kan være et hit – med nye økologiske pendanter til hans favoritsnacks og måske nogle tiltrængte kosttilskud? F.eks. økologiske specialøl, biodynamisk vin, sunde safter og snacks eller – hvis han trænger til et sundhedsboost: Nanis Mand 45 +, som er pakket med 30 dagsdoser, der indeholder brændenælderod, rosenrod, tranebær, græskarkerner, lycopen og zink. Og tilsæt gerne tilskud med gode omega 3-fedtsyrer.

 

Til den velbarberede 

Barbersæber i traditionel forstand kan du finde fra både John Masters Organics og Badeanstalten – husk kost og skraber, hvis han ikke har det.

Ellers er der klassisk barberskum eller lækre deodoranter fra f.eks. Weleda, Cattier eller Laveras herreserier. Green Peoples øko-deo roll on til herrer er i øvrigt netop blevet fremhævet i avisen The Guardian som aldeles fremragende.

Til den skæggede og tatoverede

Badger har en hel serie til herrernes ansigts- og skægpleje, som også både er rensende, plejende og utroligt velduftende. Skæg, der indbyder til kys uden at ridse.

Samme Badger har desuden en Tattoo Balm, som er særligt velegnet til nyligt lavede tatoveringer, der plejer og hjælper med den pæneste opheling – kan også bruges generelt til irriteret hud.

 

Pakker til de yngre brødre

Her kan en velmenende hjælp være en deodorant uden giftstoffer, som spray eller roll on. Så er de godt fra start. Dr. Organic og Laveras herreserier er et hit hos de unge.

Du kan også tænke i smarte ansigtsrens, der lige er til at have med ind i badet – så lillebror kan sætte ind i tide overfor begyndende eller allerede eksisterende bumser. Kombiner evt.sammen med en fugt- og ikke fedtende creme til at tage på lige efter, som f.eks. Fra Australien Body Care eller Dado Sens, og fortæl ham, at en velfugtet hud ikke bryder så let ud i bumser.

Til den modne kvinde, der har det meste

Det vildeste nye til den modne kvinde er den nye læbe- og rundt om læberne-serum fra Odacité – Aventurine Kiss Lip Serum – som virker mod de lodrette linjer, der kommer rundt om læberne, når hormonerne begynder at flytte sig.

Serummet plejer og blødgør blidt samt giver læberne fylde. Mint og capsicum giver den stimulerende kulde/varme effekt. CoQ10 mindsker dybden af rynker og giver en mere fast struktur, og C-vitamin styrker kollagenet. Eksotiske olier og E-vitamin plejer de tørre læber. Applikatoren er en fin Aventurin-krystal, der giver sin fine energi til læberne, hver gang man bruger sin serum.

I samme kategori har vi Odacités All-Embracing Serum. En plantebaseret olieserum til alle hudtyper. Olier fra vandmelonkerner tilfører masser af A-, B- og E-vitaminer samt mineraler til glød og mod de første alderstegn. Udtræk fra havre beroliger huden og bekæmper rødme og irritation. Den smukke hibiscusblomst, virker antiage og er fyldt med antioxidaner. I denne serum ligger ametyst-krystaller, hvis kendetegn er, at de spreder ro til krop og sjæl.

De fine krystaller kan efterfølgende rystes ud af flasken og bruges til f.eks. armbånd.

Apropos krystaller …

En olieserum er i øvrigt meget velegnet sammen med de meget populære gua sha’er, der kan arbejde serum endnu længere ned i huden.

Krystaller og interessen for deres energier er meget gammel, og flere drages af krystaller – kommer en sten i deres lomme eller i deres halssmykke, måske i tasken eller i vindueskarmen.

Der findes enkeltkrystaller eller du kan købe dem i poser, hvor krystallerne bl.a. kan lægges i bunden af ens vandkande, hvor de giver en anden fornemmelse af vandet. Det er også en sjov og kærlig gaveidé – f.eks. er ametyst en særlig god sten til den kreative sjæl og siges at være healende for både mennesker, dyr og planter.

Pakker til alle: Det reneste kul … 

Til både den ældre generation med evt. stivhed og ømhed i led, til de yngre sportsfolk med småskader eller lillebror, der har siddet for længe ved sin pc eller med sit joystick, er de selvvarmende Bamboo Pro med bambuskul et godt gavetip. Til håndled, albuer, knæ eller ankler er disse støttebind populære.

Udover de bæredygtige materialer giver de både en behagelig støtte, og med trækul-teknologien udsender materialet infrarøde stråler og negative ioner, der aktiveres af ens egen kropsvarme. Det giver øget blodcirkulation, så heling af et ømt område bedres. På den måde reduceres hævelse, ømhed og stivhed i leddene.

Kul af egetræ kan bruges til at rense vandet, og gør vandet blødt og velsmagende. Kulstænger brændt efter gamle japanske håndværksmæssige traditioner som Sumi kulstænger eller Kishu Binchotan er et godt bud på en smuk gave, der både renser, ser smukt ud og giver god smag.

Kulstangen afgiver og beriger vandet med mineraler. Træet er brændt ved ekstremt høje temperaturer, der efterlader kullet kun som karbon med en masse mikroskopiske hulrum. Ét gram af trækullet har en overflade på størrelse med to tennisbaner og binder de skadelige stoffer, der måtte være i vandet som f.eks, tungmetaller, pesticider, klor mm.

Giv dem som gave alene eller i en smuk glaskande – gerne med låg. Retap har bl.a. nogle smukke kander med trælåg.

Søde og skønne pakker til de mindste

Det er sjældent svært at finde noget i legetøjsforretningerne til de små, men skal din gave have lidt mere omtanke, har vi et par bud her:

Habibi-plysbamserne findes i store og små. Ikke alene er de max nuttede i udgaver som elefant, drage, pindsvin, sæl, bjørn m.m., men de kan også både varme og køle. I deres “maver” er der nemlig en pose med hirsefrø med naturlig aromatisk lavendelduft, der enten kan varmes i ovn eller køles i køleskabet.

Hvor varmen kan virke lindrende og beroligende, kan kulden være dejlig og kølende ved f.eks. feber.

Du kan også give en sød gave til tandsundheden: Jack n’ Jill har de fineste bionedbrydelige tandkrus, lavet af bambus og ris, som kan gå i opvaskeren, med motiver af kanin, dinosaur, flodhest, koala m.m. med matchende tandbørster. Sættet kan suppleres med en fin toilettaske og små fine puder/tasker til mælketænder, der venter på tandfeen.

Giv lidt zen-tid!

Nogle har mere travlt end andre, og hvis du mener, at din modtager trænger til lidt afslapning kan du vælge din gave derefter:

En fin ny yogamåtte eller meditationspude?

De smukke yogamåtter fra EcoYoga er en miljø- og menneskevenlig måtte af naturgummi, der er fremstillet med omtanke for både naturen og den, der bruger måtten.

Overfladen er lavet af jutesnor, der gør, at man står fast. Hver måtte er unik og fri for hormonforstyrrende phtalater og pvc.

Eller måske en duftlampe med æteriske olier eller røgelsespinde?

Til hygge og afslapningsstunder kan du også finde fyrfads- eller andre lys lavet på gmo-fri soja eller raps, så du ikke forurener det rum af afslapning, som du gerne vil skabe, med skadelige partikler fra osende lys. 

Pakker i en snæver vending, der bare hitter

Du står der og tænker: “Hvad skal mor, søster eller bedstemor have?”.

Du ser farven orange for dig, og du ser havtorn og ved, at havtorn er godt for mangt og meget, også for huden.

Havtorn-gaveæsken fra Weleda er altid et hit. Håndcremen fra Weledas havtornserie har desuden vundet flere priser – og så er den pæn at se på. 

Fabelagtige masker

Eventuelt til den kræsne søster: YAZ’ Persian Mud Mask både peeler, opstrammer og gør huden blødere – resultatet ses med det samme. Ved brug en til to gange om ugen er den også en virkelig god hjælp til den urene hud og problemhuden. Selv sart irriteret hud har glæde af denne maske.

Masque Me Up er sheet-masker, der er fremstillet af 100 pct. fermenteret kokosjuice og meget fugtgivende. Der er flere typer, men Pore Refining Sheet Mask er tilsat gotu kola, som er et kendt kosttilskud indvortes til kredsløbet, der også gavner i hudpleje. Samtidig er der kamæleonblad i, en plante, der virker mod hævelser, urenheder og betændt hud, og ligeså vigtigt: Den tilfører samtidig fugt!

Bøger, bøger bøger

Nogle af os kan ikke få nok bøger.

Der er så mange spændende, inspirerende bøger. Naturligvis indenfor skønlitteraturen, men også skønheds- og sundhedsbøger, for ikke at glemme lækre kogebøger, bagebøger og livsstilsbøger.

Mange helsekostbutikker har bøger til inspiration indenfor disse emner lige til at kaste sig over – og en populær gaveidé til mange.

Den lille pakke – måske til dig selv?

Når faster synger julen ind, kan lyden måske være af svingende kvalitet. Det kan jeg måske tillade mig at skrive, da jeg selv er faster …

Men det er Quies Skum Ørepropper her henvises til. Quies skum-ørepropper giver en støjreduktion på 35 dB og leveres i en lille transport-æske. Også velegnet til pakkespillet til julefrokosten eller som ekstragaven til mor, der et par gange har nævnt, at far snorker. Eller til bror og søster, der måske er ivrige festivalgængere med risiko for at blive permanent høreskadede.

Ørepropperne blokerer for den skadelige støj uden at forhindre almindelig samtale. Bløde, nemme at sætte i ørerne og uden silikone og phtalater.

Kan kun sige at denne søde tid kan bages og skæres og synges lige efter smag og behag – med alle muligheder for rene, økologiske forkælelser i stort og småt. Glædelig jul og lysfest.

Forrige artikelDen hurtige guide til kosttilskud

Næste artikelI Yemen dør de af sult

Tine Juul Andersen

Skønhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2012.