Mad

Pappardelle med porre, ricotta og bacon

13. april 2017

Til 2 personer

Du skal bruge:

  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 løg
  • 2 spsk. solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie)
  • 80 g bacon i tern
  • 1/3 porre
  • 1 nip chiliflager (kan udelades)
  • 130 g pappardelle (eller anden god pasta)
  • 3 spsk. ricotta
  • saft og revet skal af usprøjtet citron
  • salt og friskkværnet peber

 

Sådan gør du:

  1. Start med at pille hvidløg og løg. Skær begge dele i tynde skiver, og steg det i olien på panden sammen med baconternene ved middel varme i 7-8 minutter, til det er gyldent.
  2. Sæt imens vand over til pastaen. Husk at salte vandet rigeligt.
  3. Skyl og rens porren. Skær top og bund af, og skær en tredjedel af porren fra den grønne ende.
  4. Del porrestykket på langs, og skær det derefter i tynde skiver.
  5. Kom porreskiverne på panden, tilsæt chiliflager efter smag, og steg det med i 4-5 minutter. Skru ned for varmen, når det hele er faldet sammen på panden.
  6. Kom pastaen i det kogende vand, og kog den som anvist på pakken.
  7. Hæld vandet fra den kogte pasta, og kom pastaen på panden.
  8. Rør det hele godt sammen ved svag varme, og tilsæt ricotta.
  9. Lad retten varme igennem et par minutter, og smag så til med citronsaft, citronskal, salt og peber.

Forrige artikelPas på mineralsk olie i din læbepomade

Næste artikelQ10 er indbegrebet af energi!