Nyheder

Pårørende risikerer selv at blive syge

27. juni 2022

Nære pårørende til kræftpatienter og andre svært syge løber selv en stor helbredsrisiko. Det viser ny forskning. Men risikoen er ofte overset i sundhedsvæsenet.

Det kan være ekstremt hårdt at være pårørende til en døende. Du står ofte alene med den følelsesmæssige påvirkning – og du står samtidig i skyggen af den syge. Sundhedsvæsenets fokus er meget naturligt på patienten, men ny forskning viser, at der kan være god sundhedsøkonomi i at indtænke de nærmeste pårørende i behandlingsforløbet.

Dårlig forberedelse gjorde enkemænd syge

Et nyt studie af knap 700 svenske enkemænd, der alle mistede hustruen til kræften, viste, at depression, angst, kronisk smerte og søvnbesvær flere år efter tabet var langt mere udbredt blandt de enkemænd, der var dårligt forberedte på hustruens død end de enkemænd, der følte sig oplyste og forberedte.

– Vi kunne se i studiet, hvor vigtigt det er, at den pårørende kan forberede sig på det, der skal ske. Hvis du ikke bliver tilstrækkeligt informeret, kan du ikke forberede dig, og det kan påvirke den pårørendes helbred flere år efter, siger Arna Hauksdóttir, docent i folkesundhedsvidenskab på universitetet på Island og medforfatter til studiet fra Karolinska Institutet i Stockholm.

85 pct ønsker ren besked

Nogle læger kan være tilbageholdende med at oplyse de pårørende om dødsrisikoen, hvis der også er en smule chance for helbredelse, eller hvis eksempelvis en kræfttumors udvikling kan bremses for en tid. Men studiet viser, at dette misforståede hensyn til den pårørende i sidste ende kan være skadeligt. For de enkemænd i undersøgelsen, der var bevidste om sygdommens mulige udkomme, fik sagt bedre farvel og kunne imødegå afslutningen med langt større ro. De enkemænd, der var dårligt oplyste, forbandt partnerens død med langt større skyldfølelse, fordi de ikke fik sagt ordentligt farvel.

En anden svensk undersøgelse viser, at 85 pct af de alvorligt syge og deres nærmeste pårørende foretrækker at få serveret hele sandheden på én gang. Det stiller store krav til lægerne, fordi der dermed også er 15 pct, der hellere vil skånes. Dertil kommer, at ordet “kræft” ved en diagnose ofte får patienten ind i en glaskuppel, så resten af lægens oplysninger slet ikke opfattes. De svenske forskere peger på vigtigheden af, at lægen i første omgang tager sig af patientens reaktion, før samtalen fortsætter, ligesom patienten altid bør medbringe en pårørende til denne type samtaler.

Sundhedsvæsenet skal ikke lindre sorg

Gunnar Steineck, der er professor i onkologi ved Karolinska Institutet og medforfatter til studiet understreger, at det ikke er sundhedsvæsenets opgave at forhindre eller lindre sorgen hos de pårørende. Men han drager en parallel:

– Når børn er alvorligt syge, har vi altid syntes, at forældrene er sundhedsvæsenets ansvar, men der er ikke den samme selvfølge, når det gælder konen eller manden til en alvorligt syg.

Gunnar Steineck mener, at man bør forholde sig til lægekunstens fader, den græske læge Hippokrates’ præmis om ikke at skade:

– Det er absolut sundhedsvæsenets ansvar, at man ikke skader. Vi må ikke gøre ondt værre. Og hvis man ikke giver en klar og tydelig information, skader man. Det ved vi nu, siger han.

Kilde: ki.se

Forrige artikelBestikkelsen skal være synlig

Næste artikelSlankekure kan forkorte livet