Pas godt på de første vitaminbomber

Jordbær hører til sommeren, appelsiner hører til vinteren – og til foråret hører blandt andet grønne asparges, rabarber og mango. Et nyt frugt- og grønt-år er på vej, og der er god grund til at gå efter sæsonvarerne.

Tanken om forår kan få de fleste til at trække lidt på smilebåndet. Længere og lysere dage, mildere vejr og ikke mindst de mange frugter og grøntsager, som kommer frem. Det giver god grund til at blive i godt humør. Men hvad skal man gå efter, når man handler frugt og grønt? Hvordan er det lige, de skal opbevares for at holde længst? Og hvad er sæsonens frugt og grønt godt for? Det prøver vi at svare på her.

Hvis du handler efter sæsonen, får du nemlig ikke bare bedre kvalitet, men du skåner også miljøet.

__________

Her får du en oversigt over, hvad du med fordel kan handle i foråret:

Frugt: Rabarber (Rabarber er botanisk set en grøntsag, men anvendes som frugt i f.eks. marmelade og kompot)

Grøntsager: Asparges, spinat, spidskål, majroe, radiser, kartofler

Vilde bær og planter: Brændenælde, ramsløg, skvalderkål, bøgeblad, granskud, skovmærke, skovsyre

Udenlandsk sæson: Artiskokker, banan, mango, passionsfrugt.

__________

Guidet tur til forårets naturlige helseprodukter:

Artiskokker og asparges (godt for leveren)

Er du bekymret for din lever, skal du måske i gang med at spise artiskokker og asparges. Grøntsagerne mindsker nemlig tabet af glutathion, når leveren bliver udsat for oxidativt stress, som kan komme ved indtag af alkohol, tungmetaller og medicin.

Bananer (godt for hjertet)

Bananer indeholder et højt niveau af vitaminet B6, som er forbundet med mindre risiko for hjertekarsygdomme som koronararteriesygdom, blodpropper og slagtilfælde. Derudover har de også et højt indhold af mineralet kalium, som bidrager til regulering af blodtrykket og er nødvendigt for en velfungerende nerve- og muskelfunktion.

Rabarber og ramsløg (godt for fordøjelsen)

Rabarber og ramsløg er gode for fordøjelsen. De medvirker til at stimulere tarmvæggen og øge peristaltikken, så tarmene får skubbet afføringen igennem. De kan med fordel bruges til at forårs-udrense mave, lever og galde.

Spinat og kartofler (godt for huden)

Vil du være god ved din hud, er det spinat og kartofler, du skal ty til. Grøntsagerne indeholder en masse A- og E-vitaminer, som er rigtig gode til din hud. A-vitaminerne er vigtige for hudens fornyelsesproces og E-vitaminerne holder rynkerne væk.

Brændenælde (godt for unrinveje)

Selvom de anses som ukrudt, og de fleste hader dem, kan de alligevel godt være nyttige. Hvis du har problemer med vandladningen, kan det nemlig være en rigtig god ide med en brændenælde-te. Det har god effekt ved urinvejsinfektioner og prostataproblemer.

Mango (god til ansigtet)

Er akne i ansigtet et problem, skal du spise mango. Mango er rig på A-vitaminer og er med til at forebygge akne og kedelig hud. Mangoen reparerer celler og sørger for, at huden ikke skæller. Du kan også smøre mangoen direkte på huden. Blend den sammen med en økologisk yoghurt – og voila: en hjemmelavet ansigtsmaske.

__________

Hvis du vil spise klimavenligt, er en god tommelfingerregel at spise flere grøntsager og mindre kød. Frugt og grønt har et langt mindre klimaaftryk end de animalske produkter.

Når det er sagt, er der mange andre ting, du kan tænke på i forhold til frugt og grønt. For det første handler det om ikke at smide for meget ud. Køb efter dit forbrug og ikke efter mængderabatter. Dernæst er det værd at kigge på, hvordan det forskellige frugt og grønt er dyrket.

Måske du tænker, at så længe det er dansk, er det miljøvenligt? Men det er ikke altid rigtigt. Hvis det ikke er sæson for f.eks. tomater, så er de blevet dyrket i et opvarmet drivhus, som udleder langt mere CO2 end de tomater, som er dyrket på friland i Spanien og dernæst transporteret til Danmark.

Det er altid en god idé, at holde øje med, hvad det er sæson for – og købe efter det. Og det allerbedste vil selvfølgelig være at dyrke det selv. Så spares der CO2 på både emballage, køling og fragt.

__________

Rigtig meget frugt og grønt når ikke at blive spist, før det bliver dårligt og ender i skraldespanden. I mange tilfælde kan det undgås ved at optimere opbevaringen.

Det første gode råd er at holde frugt og grønt adskilt. Ellers vil ethylen fra frugten gøre grøntsagerne bitre og fremskynde modningen.

Grøntsager:

For meget fugt er hårdt ved de fleste grøntsager. Undgå derfor indelukkede plastikposer. Sørg for at grøntsagerne kan få luft og pak dem gerne over i en papirspose eller læg et par ark fra køkkenrullen ved til at suge fugten.

Kartofler og rodfrugter har rigtig godt af at blive opbevaret i en flamingokasse foret med avispapir.

Hvis dine asparges er blevet lidt slatne, kan du friske dem op, ved at skære enderne af og stille dem i koldt vand et par timer.

Frugt:

Hvis din frugt er umoden, kan den ligge ude, indtil den bliver moden, og derefter kan den komme på køl for at sænke modningshastigheden.

Tropiske frugter som bananer og mango skal opbevares ved stuetemperatur – men i den lave ende af temperaturskalaen.

Når du har plukket dine rabarber, kan de ikke holde sig længe. De kan holde tre-fem dage i en plasticpose i køleskabet.

Hvis der er mugpletter på nogle af frugterne, skal de kasseres med det samme, da skimmelsvampen kan have spredt sig til resten af frugten.

 

Kilde: www.klimavenligmad.net