Når vi snakker om et sundt immunsystem, er vi nødt til at tale om tarmen. For 70 procent af cellerne, som udgør immunsystemet, lever netop her og er afhængigt af signaler fra de bakterier, som tarmen også huser. Men forskellige påvirkninger kan true freden i tarmen, og det kan få konsekvens for hele organismen.

Når en pudsefisk kan rense tænder og mundhule hos en større rovfisk uden at blive spist, er det et udtryk for et symbiotisk forhold. For de to dyr er gensidigt afhængige af hinanden. Den lille fisk har brug for maden, den kan finde i den større fisks mund, og den større fisk har brug for rene tænder. Forhold som dem findes mange steder i naturen, og sætter de naturlige konventioner ud af spil. Men symbiotiske forhold findes ikke bare ude i verden. De findes også indeni vores krop.

For mennesket består af en masse celler, som har forskellige opgaver. Nogle celler er hjerneceller, andre er stamceller, nogle er immunceller. Sidstnævntes opgave er at patruljere kroppen for trusler og bekæmpe dem. Det kan være virus og bakterier. Men mennesket består ikke kun af celler.

For i vores tarmsystem lever der en masse bakterier. Egentlig burde immuncellerne jo gå til angreb mod bakterierne, men det gør de ikke, fordi bakterierne i tarmen er gavnlige, og immuncellerne er afhængige af signalmolekyler fra bakterierne. På den anden side er bakterierne afhængige af den næring, de kan få fra maden, vi spiser.

Så ligesom med fiskene, som burde være fjender, men som har lagt deres naturlige reaktioner til side, har immuncellerne og bakterierne også sluttet fred. Men freden kan blive forstyrret. For selvom bakterierne i tarmen – også kendt som tarmfloraen – langt hen ad vejen er gode for os og afgørende for vores immunsystem, så kan der opstå ubalance mellem de forskellige bakteriestammer. Det betyder, at nogle stammer kan komme i overtal. Når det sker, kan de ændre adfærd og i stedet for at være gavnlige gå hen og blive skadelige.

Forkerte signaler

Immunsystemet er kroppens forsvarsmekanisme og derfor uhyre vigtig. Måske særligt i den tid, vi lever i, i dag. For det er uundgåeligt, at vi med mellemrum vil stå overfor udfordringer med forskellige vira, som hurtigt vil kunne sprede sig over kloden, fordi vi mennesker hele tiden rejser mellem lande og kontinenter. Der bliver selvfølgelig arbejdet hårdt på medicinske løsninger mod sygdommene, men der er ingen grund til ikke også at gøre, hvad vi hver især kan for at beskytte os mod følgerne af disse vira ved at styrke kroppens forsvarsmekanisme.

Og en måde at gøre det er altså gennem tarmen. Sara Adães har en ph.d. i neurovidenskab og har beskæftiget sig med tarmfloraens betydning i bred forstand. Hun forklarer, at tarmfloraen og immunsystemet hænger sammen på flere måder.

En af de mest væsentlige er, at tarmfloraen producerer signalmolekyler, som understøtter udviklingen af immunceller og finjusterer immunsystemets respons på trusler. Men forskellige bakterier producerer forskellige signalmolekyler og forskellige biprodukter, som kan enten gavne eller skade cellerne.

Disharmoni i tarmfloraen kan derfor lede til en overrepræsentation af visse molekyler og produkter. Det kan have konsekvenser for tarmvæggen, som kan blive svækket og derfor give plads til, at bakterier og produkter fra tarmen, som gerne skulle blive i det lukkede system, kan diffundere ud i kroppen.

Ubalancen kan også lede til mangelfuld regulering af immunsystemet, som kan få immuncellerne til at overreagerer, hvilket kan resultere i autoimmune sygdomme, ligesom systemets evne til at slå sygdomme ned kan blive svækket, fordi det mangler de signalstoffer, som justerer cellernes reaktioner.

Så ja, det er vigtigt at have en god og harmonisk tarmflora. Når der alligevel kan opstå ubalance, kan det skyldes flere ting.

Trusler mod tarmfloraen

Kost er en væsentlig faktor. For bakterierne lever af den næring, vi stiller til rådighed gennem maden. Derfor er det heller ikke overraskende, at sammensætningen af den næring har betydning for sammensætningen af tarmfloraen og et sundt immunsystem. Det skyldes både, at forskellige bakteriestammer kan leve af forskellig næring, og at nogle bakteriestammer kan omsætte visse delen af maden til gavnlige produkter. For eksempel omsætter nogle bakterier fibre til kortkædede fedtsyrer, som er vigtige for reguleringen af immunresponsen.

Men kost er ikke den eneste trussel mod en sund tarmflora. Antibiotika, stress og flere andre ting kan også få harmonien i tarmen til at tippe.

Generelt kan man sige, at der er meget i moderne livsstil, som arbejder imod en sund tarmflora. Kostvaner, medicin, stress, pesticider. Derfor kan det være nødvendigt at hjælpe den sunde tarmflora lidt på vej. Det kan man gøre gennem kost og kosttilskud. Nogle madvarer indeholder nemlig naturligt sunde bakterier. Det kan være fermenterede produkter som miso, yoghurt, surkål eller surdejsbrød. Man kan også vælge at tage et kosttilskud, som er rigt på de gode bakterier. Et eksempel på det er Bio-Kult, som indeholder 14 levende bakteriestammer.

Hvad end man vælger den ene eller den anden løsning, er det i hvert fald sikkert, at en sund tarmflora er vigtig, og at vi i dag ikke altid giver floraen de bedste betingelser for at blomstre. Det kan gå ud over kroppen på en lang række områder, hvoraf en af de store tabere er immunforsvaret.

Vi mennesker lever i et symbiotisk forhold med vores tarmbakterier. Men det forhold kan kun eksistere, hvis de rette betingelser er til stede. For ligesom pudsefisken og rovfisken for det meste kan leve i fred i fordragelighed, vil rovfisken være villig til at sætte det over styr, hvis den er på sultens rand. På samme måde kan det ellers gode forhold mellem celler og bakterier udvikle sig negativt, hvis bakteriesammensætningen bliver påvirket af udefrakommende trusler.