Sind

Passion: Hvad tænder dig?

De fleste glemmer sig selv, når en særlig lyst fylder os. Men hvad nu hvis du ikke kan styre din passion – eller endnu ikke har fundet den?

Foto: Shutterstock
17. juli 2022

De fleste af os elsker at glemme os selv for en stund, hvor en særlig lyst eller interesse fylder os og får os til at glemme både tid og sted. Men hvad nu, hvis du slet ikke kan styre din passion – eller endnu ikke har fundet den?

Er du ”en af dem”, der sidder og råber ad TV’et, når dit yndlingshold spiller? Eller kan du slet ikke holde dig tilbage, når du springer lystigt af sted som en forårskåd gazelle mellem hovedgadens tøjbutikker? Dyrker du madlavningen derhjemme som en lidenskabelig kunstart, eller glemmer du fuldstændig, hvad klokken er, når du står ved staffeliet eller går storsmilende rundt i haven med totalt tilmøgede havehandsker og gummirøjsere på?

Uanset hvad du er til, giver din passion dig en særlig mening med livet, som får dig til at glemme hverdagens forpligtelser og selv de tungeste tanker.

Derfor er et passioneret liv både eftertragtet og frygtet. Fordi passionen let kan kamme over og gøre os blinde for de omkostninger, den kan have – i forhold til tryghed, relationer og andres opfattelse.

Når kroppen taler

Kært barn har mange navne – engagement, begær, forelskelse, besættelse… Vi har brug for følelsen af at være grebet og opslugt af noget.

Det ligger i vores natur som mennesker. Ligesom når fjerne stammer danser om bålet og lader rytmen gå i blodet, står tusindvis af unge og ”halvunge” mennesker og hopper foran festivalernes store scener til musikkens dunken. Vi går i ét med gruppen og glemmer os selv.

Først dagen efter mærker vi de trætte ben og det værkende hoved. Det samme gælder forelskelsen i et andet menneske, hvor du bliver så grebet af forgabelse og begær, at din hjerne løber af med dig, og du knap kan finde ro, når ikke din hjertenskær er ved din side.

Som medlemmer af et engageret fællesskab mærker vi også, hvordan hjertet for en større sag får os til at tilsidesætte andre behov, som i det perspektiv er blevet underligt uvæsentlige.

Tilfredsstillelsen ved at gøre en forskel giver os energien til at yde mere, end vi troede, vi kunne. Kroppen og hjertet tager styringen. Som en besættelse, hvor vi bliver noget andet og mere end ”bare os selv”, og fokus ligger i sagen, det andet menneske eller vores altopslugende interesse.

Fornuft og følelse

Denne selvforglemmelse er også det, der gør det muligt at opnå noget særligt: Blive dygtige til noget, skabe noget af værdi for os selv eller andre, være med i en nyskabende bevægelse.

Men hvordan kan vi kende forskel på det sunde engagement og den blinde besættelse? Hvordan bevarer vi jordforbindelsen uden at tabe evnen til at leve livet fuldt ud? For det er jo det, vi gerne vil – mærke, at livet er større end os selv og de daglige rutiner.

Der ligger en uundgåelig selvmodsigelse i disse spørgsmål. På den ene side er vi styret af fornuften, som sørger for, at vi ikke mister fodfæstet. Og på den anden side bliver vi fyldt af følelser og mærker et begær, som vi ikke altid er herre over.

I Jane Austens roman ”Fornuft og følelse”, som er mere end 200 år gammel, oplever vi, hvordan to søstre – to sider af menneskets væsen – trækker i hver sin retning. I romanen gælder det kampen mellem agtelse og fortabelse i kraft af omverdens dom over søstrenes adfærd. I dag er rammerne for livet umiddelbart mere frisatte, men også i vores moderne liv søger vi balancen mellem passionen og rationalet.

Fanget af frygten

Som terapeut møder jeg af og til mennesker, der higer efter at sætte alt på et bræt og forlade deres ”gamle” liv – et ægteskab, et specialiseret fagområde, en sikker økonomi – for at realisere deres passion eller en drøm om ”det frie liv”. En drøm, de måske har haft, siden de var helt unge, men ikke har lyttet til.

Men jeg møder først og fremmest desillusionerede mennesker, der IKKE har fulgt deres følelser og drømme, eller måske slet ikke har fundet – eller vedkendt sig – deres passion endnu.

Det kan være meget trist at se, hvordan et menneske dybest set har begået vold på sig selv for at tilsidesætte det grundlæggende menneskelige behov, det er at frisætte sin egen person i en interesse eller et fællesskab, som ikke umiddelbart har noget ”gyldigt” formål. Hvis passionen ikke direkte underbygger den nuværende livsstil og de gældende normer, bliver den desværre ofte betragtet som uden afgørende værdi.

De unges fremtid

Det er nok de færreste af os ”voksne”, der kan sige os fuldstændigt frie for at være styret af frygten for at miste alt det, vi har vundet gennem hårdt arbejde og fornuftige dispositioner. Men selv hos helt unge mennesker – som ikke har et helt arbejdsliv bag sig – ser jeg en frygt for at satse på deres drømmejob eller yndlingsfag og en tendens til i stedet at vælge en mere gængs livsvej.

Hele kampen for ”det gode gennemsnit” virker meningsløs i mine øjne. De unge kæmper for at være gode til det hele, i stedet for at bruge tiden på det, der interesserer dem mest. I sidste ende bliver gennemsnittet ofte det samme – forskellen ligger i, hvad de har brugt deres dyrebare energi og tid på. 

De fortæller ofte, hvordan familie og omgangskreds spørger undrende eller bekymret ind til ”deres planer”. Det kan eksempelvis være svært at stå fast på at ville tage sig indtil flere ”sabbatår” (bare ordet!).

Det skal begrundes, hvorfor de vil bruge tid på at prøve sig frem med forskellige job, rejser og boformer for at finde ud af, hvad deres passion er, og hvilket voksenliv de ønsker sig. Jeg har desværre set mange, som giver efter for dette pres – hvor velmenende det end er – og vælger en uddannelse og livsvej, som er alment accepteret og ikke mindst mere forståelig for omgivelserne. Men til hvilket formål? Hvad er det livet handler om, hvis ikke det handler om, hvem vi er og hvad vi brænder for og føler os beriget af?

hjerte

Tør du?

Hvis du ikke har fundet eller turdet følge din passion, er spørgsmålet først og fremmest: Hvorfor tør du ikke?

Måske lyder dit svar, at ”der bare ikke har været tid” – til at tænke over det, mærke efter eller prioritere det. Dette svar alene viser, at du ikke er i kontakt med din passion. Fornuften har tilsidesat følelsen. 

Men hvad ligger der bag dette valg, som du har truffet – bevidst eller ubevidst? Måske har du tidligere brændt fingrene – oplevet, at en drøm brast og kostede mere, end du kunne bære. Måske har du været bange for at skuffe både andre og dig selv. At miste fodfæstet.

Det afgørende er at finde ud af, hvad der skal til, for at du bare tør undersøge, hvad der virkelig tænder dig og får din personlighed til at udfolde sig – uden alt for mange forbehold og retræter.

Følelse med fornuft

I terapien er mit fokus generelt, hvad der helt konkret kan lade sig gøre og er overskueligt for den enkelte. Hvis du skal give dig selv en ærlig chance for at lære din passion at kende og begynde at vække den til live, har du brug for at vide, hvor du typisk vil give op eller blive blind for faldgruberne.

Dette er for så vidt et meget ”fornuftigt” udgangspunkt, men netop gennem refleksionen og den forsøgsvise planlægning af vejen til målet, kan du åbne op for det mod og overskud, der skal til for at turde lukke passionen ind i dit liv. 

Hvad enten det er drømmen om det frie liv uden penge og arbejde som det primære omdrejningspunkt, realiseringen af den store kærlighed eller etableringen af en kreativ og mere uforudsigelig levevej, handler det om at gå på to ben.

Med fornuften i baglommen, bliver det alt andet lige nemmere at bevare fodfæstet bare en smule, alt imens du undersøger og afprøver, hvad der ligger i dit inderste – din passion.

Gejst og god vind til dig.

Forrige artikelPigmentforandringer i ansigtet

Næste artikelI stedet for kolesterolsænkende medicin

Birgitte Aagaard

Coach
Skribent på Naturli siden 2010.

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.