Penicillin kan hjælpe din hals, men udfordrer din tarm

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Antibiotika sørger for, at vi kan komme helskindet igennem en række bakterielle sygdomme. Men medicinen kan også være hård ved kroppen. Især vores tarmflora.

Når de lune dage bliver køligere, jorden føles isnende i morgentimerne, og solen står senere op og går tidligere ned, betyder det en ting: Efteråret er på vej. Sæsonen hvor hals- lunge- og blærebetændelser venter om det næste hjørne – klar til at springe på os og gøre os mere eller mindre immobile i en periode.

Heldigvis er lungebetændelse ikke, som i gamle dage, noget vi skal forvente at dø af, og det skyldes opdagelsen af antibiotika. En pille et par gange om dagen i en lægeordineret periode slår de dårlige bakterier ihjel og får os tilbage til hverdagen.

Men det er ikke problemfrit at hoppe på en penicillinkur. Det høje forbrug af medicinen til både mennesker og dyr er med til at skabe multiresistente bakterier, og kuren er generelt hård kost for kroppen.

Penicillinen kæmper nemlig imod alle kroppens bakterier – også dem, der er gode for os. Derfor kan det være en god ide at hjælpe kroppen mod at genoprette en sund bakterieflora efter en tur på antibiotika.

En sund tarmflora er essentiel for immunforsvaret

I vores mave-tarmsystem lever der flere bakterier, end vi har celler i kroppen. Og det er vel at mærke bakterier, som skal være der. Bakteriernes betydning for vores helbred og velbefindende er blevet nøje undersøgt og gransket i de seneste år, og man har linket en lang række sygdomme til ubalancer i tarmsystemet.

Cøliaki. Depression. Allergi. Bare for at nævne nogle få.

Det er altså vigtigt med en sund tarm – og ikke kun for fordøjelsens skyld. En af de helt essentielle bakterier for en god flora er mælkesyrebakterien. Den er blandt andet vigtig for vores immunforsvar, optagelse af næringsstoffer og pH-balancen.

Men penicillinen er hård kost for de vigtige mælkesyrebakterier. Derfor er medicinen, der slår de dårlige bakterier ned, også med til at svække immunsystemet og gøre os til nemme ofre for flere sygdomme. Det er dog muligt at genoprette den gode tarmflora – og det er ret simpelt at gøre.

Et shot mælkesyrebakterier, tak

De vigtige mælkesyrebakterier findes nemlig i forskellige madvarer. Syrnede mælkeprodukter som A38 og surkål er nemlig høj på mælkesyrebakterier. Desværre viser undersøgelser, at det er de færreste, der får dækket behovet gennem kosten.

Derfor kan det være nødvendigt med et ekstra shot af de immunstyrkende bakterier. Det kan eksempelvis opnås ved at drikke Vita Biosa. En fermenteret drik, som indeholder aktive bakterier fra otte gode bifido- og mælkesyrebakteriestammer samt udtræk af 19 forskellige økologiske urter.

Fermentering er ikke en ny opfindelse – tværtimod – men den giver nogle helt unikke fordele. Under fermenteringen danner mælkesyrebakterierne nemlig en række stoffer, blandt andet mælkesyre, aminosyrer og nogle enkelte vitaminer. De stoffer er med til at sænke pH og konservere produktet, så man undgår kunstige konserveringsmidler, men derudover, og ikke mindst, er stofferne gavnlige for tarmen.

En daglig dosis

Det er næsten umuligt at få for mange mælkesyrebakterier og enormt svært at få de rigtige mængder udelukkende gennem kosten. Derfor kan det være en god ide at skele til tilskud eller fødevarer med en høj koncentration af bakterierne som Vita Biosa, der også er fri for sukker, mælk og gluten. For de fleste vil 20-30 ml af drikken om dagen være nok.

Vita Biosa Ingefær vandt i kategorien årets fødevare 2018 på årets Helsam messe, hvor helsekostbutikker stemmer på de mest populære varer indenfor forskellige kategorier.

Mælkesyrebakterier er altid gode og kan indtages i alle sæsoner. Men måske er det særligt vigtigt at være opmærksom på dem netop nu, hvis kroppen skal komme rask gennem de kolde sæsoner og komme sig, hvis man har været så uheldig at blive ramt af sygdom.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*