Penicillinæraen er ved at udløbe

Det kunne lyde som en spændende krimi, og det er det også: en krimi, hvor vi alle i to betydninger er involveret.

Ude i samfundet hersker der en uforsonlig krig mellem politi og forbrydere. Begge parter tager hele tiden nye metoder i brug for at få overtaget. Scenen skifter drastisk, og det er tydeligt at kampen skærpes mere og mere.

Nøjagtig på samme måde finder der i vores krop en kamp sted på lignende vilkår. Politiet her er de antistoffer, som hele tiden er i alarmberedskab for at bekæmpe forbryderne: bakterier og virus.

Hvem vinder denne kamp? Det er et vigtigt spørgsmål, for det drejer sig om liv eller død for os alle.

For ca. 60 år siden startede penicillin-æraen og repræsenterede et vidunderligt fremskridt i lægevidenskaben. Da det kom frem, troede vi alle, at infektionssygdommenes svøbe ville forsvinde, og at menneskeheden kunne leve i en praktisk talt infektionsfri verden. Med andre ord: Politiet havde fået overtaget.

I den tid, der er gået siden har bakterierne ikke ligget på den lade side. Forbryderne har benyttet sig af en fatal fejl, som er begået på verdensplan.

Det enorme overforbrug af antibiotika har gjort bakterierne resistente, endda i så stor udstrækning at almindelige infektioner indenfor kort tid måske slet ikke vil reagere på behandling med antibiotika.

Den irske læge John McKenna gør i sin bog “Naturlige alternativer til antibiotika” rede for baggrunden for den situation, vi er havnet i. Bogen har forord af formanden for Vitalrådet, lægen Claus Hancke, der bakker op om de vigtige oplysninger, som John McKenna fremfører.

Plasmidernes betydning

Plasmiderne er de farlige bakteriers bedste ven. De beskytter dem mod angreb fra antibiotika. Plasmider er små selvstændige mikromosomer, der findes i en bakteriecelle. De blev først kendt i 1970'erne, da resistens blev et stort problem. De er medskyldige i alt det, ‘forbryderne' foretager sig. Plasmider fælder dødsdommen over penicillin og er varsel om det, der skal komme.

Plasmiderne har et særligt kendetegn, og det er, at de kan overføres fra en bakteriecelle til en anden og fra bakterieart til en anden. Der er derfor bakterier meget hurtigt kan blive resistente over for et lægemiddel.

Den egentlige årsag

Gennem vores misbrug af antibiotika har vi mennesker sikret udviklingen af plasmider og deres fortsatte betydning. Midernes hovedfunktion er at forhindre bakterier i at blive dræbt af antibiotika.

Mange tvivler sikkert på, at situationen er kritisk, men følgende er kun toppen af isbjerget. Den 30. april i år lød det: “Penicillinforbrug sætter rekord. Trods flere års advarsler fortsætter danskernes forbrug af antibiotika sin himmelflugt. Vi bruger op mod 25 pct. mere end ved årtusindskiftet. Dr. Med. Niels Frimodt Møller, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen, går ind for en undersøgelse, hvor samtlige recepter på antibiotika finkæmmes.”

For 12 år siden lød denne advarsel: “Danskernes forbrug af antibiotika stiger, og bakterier bliver resistente. Børn kan ikke behandles for mellemørebetændelse.”

Konsekvenserne nu

Den 18. august i år kunne man læse denne overskrift: “Ældgammel sårbehandling bruges igen på sygehusene.” Man anvender honning og maddiker! Fordi, som lægerne forklarer: “I øjeblikket vokser antallet af de såkaldte MRSA – resistente stafylokokker herhjemme voldsomt. Lige nu fordobles antallet af resistente stammer hver 9.-10. måned. Det skal ikke ske mange gange, før det bliver et meget synligt problem i sundhedsvæsnet.”

24. august i år: Superbakterier dræber på hospitaler i England. Den alarmerende meddelelse fortæller, at mere end 5000 mennesker er døde af denne bakterie. Det er tydeligt at se, at ‘forbryderne' har fundet et effektivt middel mod antibiotika.

Løsningen findes i naturen

Det er tydeligt at se, at sundhedsmyndighederne spiller pingpong med befolkningen. I årevis har man ignoreret sagkundskabens advarsler.

Hvad gør vi? John McKenna siger i sin bog: “Ironisk nok er det i naturen og naturmedicinen, vi skal søge efter løsningen på denne vanskelige problemstilling.”

Han peger på, at vi har en lang række naturmidler, som både er bakterie- og virusdræbende. Det sidste er værd at bemærke, da vi endnu ikke har virksomme midler mod virus i det etablerede system (bortset fra vacciner). Følgende sygdomme har deres årsag i både bakterier og virus: Bihulebetændelse, bronkitis, tyktarmsbetændelse, diarre, lungebetændelse, kyssesyge m.fl.

Nej til antibiotika?

Skal vi sige nej til antibiotika? Ikke nødvendigvis. Antibiotika bør bruges som den sidste udvej – ikke den første. Forslagene i boksene til naturmidler og kost kan bruges i de første faser af en infektion. Hvis disse slår fejl, så kan der måske være brug for antibiotika.

Og vinderen bliver…

Bliver det politiet eller forbryderne, der vinder? Foreløbig er der ingen udsigt til, at ‘politiet' får nye virksomme våben i kampen mod virus og bakterier. Det haster, som vi har hørt sagkundskaben fortælle.

Har man mod på at prøve alternative løsninger, som de to overlæger gjorde med honning og maddiker til sårbehandling, eller vil man kigge den anden vej og håbe på en eller anden form for mirakel?

Tiden vil vise det, men nu har vi givet læserne muligheden for at vælge. Held og lykke med det!