Sund fornuft, hensyn og købmandskab – Peter Ingemann vil gerne leve sundt, men han vil ikke snydes. På den måde afspejler han fint, de programmer han er vært for – og de afspejler ham…
Han er den joviale jyde med begge ben solidt plantet – gerne på jorden foran en nylig solgt ejendom et sted i Danmark eller udlandet i tv-programmet Hammerslag. Det er højst sandsynligt den profil, der gjorde, at tv-vært og journalist Peter Ingemann fik værtsrollen for tv-programmet Guld og Grønne Skove.
– DR ville gerne lave et miljøprogram, der henvendte sig til den brede befolkning. Derfor tror jeg, at jeg blev valgt – de ønskede ikke en miljøhippie, siger Peter Ingemann, som langt fra er hellig, når talen falder på miljø.
Faktisk morede vennerne sig en del over, at Peter skulle være vært på et miljøprogram. Det var ikke det billede, de havde af ham. Selv er han helt på det rene med, at han er noget nær det mest gennemsnitlige, når talen falder på miljø og økologi.
– Jeg lever helt almindeligt. Vi har selvfølgelig skiftet til sparepærer, og jeg kører en fornuftig bil. Men jeg ville ikke have muldtoilet. Vores intention med programmerne har også været at inspirere danskerne til at leve mere miljørigtigt – ikke løfte pegefingre.
I otte programmer har Peter Ingemann således besøgt otte danske husstande – lige fra direktørfamilien til kollektivet. Med fokus på forskellige indsatsområder har danskerne om tirsdagen kunnet få masser af miljøtips ind med aftenkaffen. Alt sammen krydret med informationer og regnestykker, der tiltaler miljøet og tegnebogen. På den tilhørende hjemmeside har seerne også kunnet hente tips, råd og idéer til et mere bæredygtigt liv.
Programmet Guld og Grønne Skove viser tydeligt, at hver enkelt dansker skal spare en del på deres CO2-udslip. Hvis vi alle skal leve op til EU's målsætning, skal flertallet i gang med at tænke over vanerne og skære i forbruget.
– Det bliver enormt svært at komme ned på de tal, som EU har sat for den gennemsnitlige borger. Men der er jo heldigvis mange alternative metoder og produkter i dag, som vi ikke havde tidligere. Det er ambitiøse mål fra EU, men det er vi nok nødt til at have. Vi skal alle løfte i flok, siger Peter Ingemann.
Når han har været rundt i det ganske land og lavet programmerne, har han mødt familier, der i sidste ende er blevet overraskede over, hvor let det har været at spare på forbruget – og dermed på pengene.
– Jeg tror, at mange slet ikke har opdaget overforbruget. I dag har de fleste en budgetkonto, som bare kører derudaf. Så der er ikke den samme fokus på, hvor meget der er blevet brugt. Selv tjekker jeg gerne forbruget derhjemme. Det er en god idé at følge det måned for måned – år for år. Så ved du, hvad der er normalt for jeres husstand på de forskellige årstider.
Bilerne er et helt kapitel for sig, som Peter selv interesserer sig for. Og en miljøvenlig én af slagsen kan sagtens tjene sig hjem. Hvis man skifter den gamle ud med en mere effektiv ny bil, kan besparelsen på brændstof, forsikring og vægtafgift i mange tilfælde betale for merprisen af den nye bil.
– Og vi mænd vil jo helst have nyt legetøj – gerne hvert andet år, griner han.
Om Peter Ingemann
Han er 35 år, gift og far til to piger på 3 og 7 år.
Bor i Ry ved Silkeborg, hvor han også er opvokset.
Han har tidligere været lagerarbejder i en lufthavn, slagteriarbejder, cafeteriabestyrer, i vuggestue og fritidshjem og på lokalradio.
Blev uddannet journalist i 2001.
Har lavet radioprogrammet Rene ord for lommepengene.
Vært på tv-programmet Hammerslag.
Senest været vært på tv-programmet Guld og Grønne Skove.
|
Peter Ingemann er selv blevet overrasket over, hvor få adfærdsændringer, der har skullet til i nogle hjem, for at det batter noget.
– Det har handlet om lige at stille lidt på tingene. Ikke lade tv'et stå tændt for at give baggrundsmusik. Og så er der jo de berømte elspareskinner, som nok har været med i hvert program. Med nye vaner og en begrænset indsats er det faktisk rykket noget.
Nogle af de medvirkende familier har været oplagte tilfælde, når det gælder om at spare. Men Peter er også blevet overrasket over, hvor meget der var at hente for andre.
– Det er ikke kun dem, der bor i det utætte hus på landet, der kan spare. Det kom faktisk bag på mig, at folk, der bor i et helt moderne og nyt hus, der er isoleret efter alle nye regler, også kan skrue ned for forbruget.
Peters gode råd: Med små ændringer i vanerne kan regningen blive overraskende mindre – her er en lille buket af små ting, der render op: Selvom det er lækkert at stå under den varme bruser, så render pengene lige ud i afløbet for hvert minut, vandet løber unødigt. Sluk for lys og summende maskiner, der ikke bliver brugt. Brug elspareskinne, der kan slukke for al tilbehøret. Tal med venner og naboer om forbruget – det kan give en fornemmelse af, om jeres forbrug er inden for normalen. Tjek dit forbrug – følg det måned for måned og sammenlign med tidligere år, hvis du synes, det pludselig er steget. Årsager kan være naturlige – en kold vinter f.eks. Men det kan også være et defekt apparat, der står og suger. Få evt. fotograferet huset med et termografisk kamera, der kan afsløre om varmen sniger sig ud. |
Selvom Peter Ingemann sagtens kan se fornuften i at køre i en miljøvenlig bil, bruge sparepærer og holde øje med forbruget for miljøets skyld, er han ikke blind for, at økonomien er en vigtig gulerod.
– Det med økologi er for mit eget vedkommende først kommet til inden for det sidste års tid. Det var sådan lidt helligt i starten, og så reagerer jeg lidt trodsigt. Indtil for få år siden, syntes jeg, at det var røveri ved højlys dag! Men nu tager jeg mig selv i at købe økologisk – jeg købte f.eks. økologisk kaffe her forleden! Jeg tror at, ca. 50 pct. i vores køleskab er økologisk, og vi køber gerne direkte fra gårdene.
Det er både smagsdelen og tanken om mere bæredygtige produktioner, der driver den prisbevidste jyske købmand til hylder og diske med Ø-mærket.
– Fornuften og en ordentlig pris er en stor del af det.
Peter Ingemann er langt fra den eneste dansker, der skæver til prismærket, når miljøhensynet skal tages. Derfor har konceptet bag Guld og Grønne Skove også fået en økonomisk gulerod indbygget.
– Programkonceptet stammer fra New Zealand og i deres programmer er der virkelig nogle mennesker, der sviner med forbruget. I Danmark er vi med den brede pensel rimelig godt med, når det gælder sparepærer m.m. Vores afgifter er jo en del højere, så vi er tvunget til at holde øje. Det er også grunden til, at vi har gjort pengene til en del af det, fortæller Peter Ingemann. Og så er han rigtig stolt over, at nogle af de deltagende familier har valgt at bruge præmien til at investere i endnu flere miljøvenlige tiltag.
Drop kødet en dag om ugen Du får en del CO2 og andre drivhusgasser med i indkøbskurven, når du køber mad. Det koster nemlig energi, når vores mad bliver produceret, pakket, fragtet til supermarkedet og hjem til dit køleskab. Udslippet af CO2 fra vores madvarer kan regnes ud på mange forskellige måder. Men fælles for alle undersøgelserne er, at kødet hører til i den CO2-tunge ende. Nogle undersøgelser viser, at et kilo kød i gennemsnit udleder 3,12 kilo forskellige drivhusgasser. Men der er stor forskel på, om det er kylling eller oksekød. Nogle beregninger viser, at et kilo af det bedste oksekød udleder op til 27 kilo CO2 pr. kilo kød. Til gengæld udleder årstidens, danske grøntsager kun en lille smule CO2. Nogle forskere har regnet ud, at en vegetar udleder halvt så meget CO2 som en kødspiser. Madvarer, som udleder meget CO2: • En rød bøf • Svinekød • Ost • Chokolade • Vin Madvarer, som udleder mindre mængder CO2: • Kartofler • Gulerødder • Brød • Øl Fra Guld og Grønne Skove |
Et af rådene i Guld og Grønne Skove er at indføre en kødfri dag om ugen, fordi kød er en tung fødevare på CO2-regnskabet.
Selv er Peter ud af en handelsmandsfamilie og tidligere slagteriarbejder – så han ved, hvad tingene må koste, hvad kvalitet er, og hvordan han vil have maden.
– Jeg laver gerne maden derhjemme – og jeg er til dansk mad: kød og sovs, ligesom jeg elsker maden i Tyrkiet, hvor vi har en feriebolig.
Når talen falder på sundhed, fortæller han gerne om sit løbebånd – en dyr sag, som dog har fået tv-værten op af sofaen, når der skal ses fjernsyn.
– Jeg har tidligere købt så mange løbesko og cykler, men er aldrig kommet i gang. Så jeg kan godt anbefale noget professionelt grej, der bare virker. Det fungerer bare med intervaltræning og et ordentligt underlag.
Selvom Peter efter eget udsagn har nogle fornuftige tal på forbrugstavlerne – er der visse forkælelser, han stadig tillader sig.
– Mit storforbrugende spabad bruger jeg stadig ind imellem, men jeg er begyndt at begrænse det. Det bruger jo, hvad der svarer til 7 hårtørrere, der står og kører! Vi tager til Tyrkiet med fly, selvom flyrejser er tunge poster i miljøregnskabet. Og så elsker jeg som sagt nye biler.
Til gengæld kan Peter Ingemann prale af at eje en A-mærket tørretumbler – en sjældenhed, som dog larmer lidt mere end gennemsnittet. Han trimmer gerne systemerne, så der ikke bliver brugt unødig varme og el. Og så luner tanken om større bæredygtighed og færre udgifter jo altid.
Skyl uden at belaste miljøet Du behøver ikke bruge skyllemiddel, hver gang du vasker. Skyllemiddel indeholder såkaldt miljøfremmede stoffer som f.eks. tensider. Tensiderne skader vandmiljøet. Og selv om vandet kommer gennem renseanlægget, så kan det ikke nedbryde alle stoffer, så små mængder kommer urenset ud i vandmiljøet. Miljøstyrelsen har regnet ud, at skyllemiddel hvert år udleder 3.000 tons miljøfremmede stoffer til vores vandmiljø. Det er i gennemsnit lidt mere end et halvt kilo pr. borger. Når du vasker linned som viskestykker og håndklæder – og mikrofiberklude betyder skyllemidlet, at de suger dårligere. Hvis du hænger tøjet til tørre udenfor, bliver det lige så blødt. For hver vask du dropper skyllemidlet, sparer du miljøet for mindst 6 milliliter miljøfremmede stoffer som tensider Hvis du lader være med at bruge skyllemiddel bare en vask om ugen, sparer du omkring 40 kroner om året. Fra Guld og Grønne Skove |
Så kig ind på programmets hjemmeside ‘Guld og grønne skove' på www.dr.dk/guld