PFAS er tilsyneladende et langt mere udbredt, end myndighederne hidtil har været opmærksomme på. Nu skal drikkevandet tjekkes yderligere.
PFAS er tilsyneladende et langt mere udbredt, end myndighederne hidtil har været opmærksomme på. Nu skal drikkevandet tjekkes yderligere.
PFAS er en klasse på omkring 14.000 kemikalier, der typisk bruges til at få tusindvis af forbrugerprodukter til at modstå vand, pletter og varme. De kan ikke naturligt nedbrydes, og de er forbundet med kræft, graviditetskomplikationer, leversygdomme, nyresygdomme, autoimmune lidelser og andre alvorlige sundhedsproblemer.
Nu har et amerikansk studie afsløret PFAS i toiletpapir fra hele verden. De tjekkede 21 forskellige mærker, der var udvalgt tilfældigt: Alle produkterne indeholdt PFAS.
Undersøgelsen omfattede 21 store toiletpapirmærker i Nordamerika, Vesteuropa, Afrika, Mellemamerika og Sydamerika, men den navngav ikke mærkerne. De mærker, der benyttede genbrugspapir, havde lige så meget PFAS som de, der ikke gjorde det.
Man ved ikke, om PFAS kan overføres via huden, når vi tørrer os – men det er heller ikke det største problem. Det største problem er, at toiletpapiret skylles ned i toilettet og ryger ud på rensningsanlægget, hvor papiret kan være kilde til betydelig vandforurening. Kemikalierne pakkes i spildevandsslam, der til sidst spredes på dyrket mark som gødning, eller sendes direkte ud i vandløb.
Nu vil regeringen forsøge at sikre drikkevandet yderligere. Lige nu tjekkes drikkevandet løbende for 12 forskellige PFAS-stoffer – men med en ny drikkevandsbekendtgørelse skal vandet fremover tjekkes for 22 PFAS-stoffer. Det vil formentlig resultere i lukning af flere drikkevandsboringer.
Hvis vandet har PFAS-stoffer over grænseværdierne, skal vandet enten renses eller fortyndes. Den udgift ender ude hos forbrugerne.
Indsatsen mod PFAS i drikkevandet bliver et EU-krav fra 2026, men de danske myndigheder vælger altså at være mere opmærksom på PFAS-stofferne allerede i år.
Danmark og flere andre lande arbejder på et samlet PFAS-forbud i EU. Der arbejdes også på en national handlingsplan i Danmark i indsatsen for at bremse stoffernes udbredelse.
Det behøver dog ikke se helt sort ud. Du kan godt forsøge dig med at rense dit drikkevand med eksempelvis aktivt kul, hvis du er nervøs for PFAS-indholdet. Den metode kan fjerne en del af problemet – måske det hele.
Men små rensningsanlæg i hjemmene kan være en bekostelig affære, så det kan ende med, at flere vandforsyninger må tage initiativer til at rense drikkevandet. Men hvis du påtænker at lave dit eget renseanlæg i hjemmet, kan du læse om mulighederne på sund-vand.com.
Danva (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har samlet tre metoder til at fjerne PFAS fra drikkevandet:
Det fjerner stofferne ved, at PFAS ”klistrer sig fast” på kulpartiklerne. Udfordringen er, at man ikke kan køre så længe, før kulfiltrene skal skiftes. PFAS forbindelser er ikke helt så glade for at sætte sig fast på kullet som andre stoffer. Det kan give en driftsøkonomisk udfordring. Der findes forskellige kulfiltre, hvor kornstørrelser, oprindelsen af kullene (fx stenkul eller kokosnødeskaller) giver filteret forskellige egenskaber. Man skal derfor vurdere valg af filter og den optimale drift af dem nøje ud fra forureningstype og vandets karakteristika i øvrigt. Jo længere PFAS kæden er, jo bedre virker aktivt kul. Men de lave kravværdier, der nu gælder, betyder, at en løsning kan komme til at bestå af flere kombinerede rensemetoder.
Her bruger man samme teknik, som når man blødgør drikkevand. PFAS fjernes ved ionbytning og adsorption til et resin. Ionbytning er mest effektiv til de langkædede PFAS-forbindelser. Når resinet er mættet med PFAS, skal det regenereres eller forbrændes. Hvis man regenererer, skal spildevandet opsamles, og man skal håndtere store mængder kemikalier på vandværket. Det vil de færreste vandværker bryde sig om, og samtidig er det ikke en billig løsning.
Man kan se membranen som en køkkensi med meget små huller, der separerer PFAS fra ud fra størrelse. Test i bl.a. Sverige viser, at den er effektiv overfor både lang- og kortkædede PFAS stoffer. Denne metode kræver dog brug af kemikalier og genererer PFAS-holdigt spildevand, som så skal håndteres. Det er derfor også en løsning, som kan være en udfordring for nogle vandværker.
Kilde: Guardian.com, danva.dk