Vores skribenter

Pigmentforandringer på benene

En læser er nysgerrig på, om man kan komme pigmentforandringer i huden til livs – efter at have undladt at bruge solcreme i mange år.

Foto: Shutterstock
13. oktober 2022

Spørgsmål:

Jeg har med stor interesse læst dit svar vedr. pigmentforandringer i ansigtet. De råd, du giver, gælder de også for resten af kroppen? Jeg har ikke pæne ben mere (mange brune pletter) efter at have boet i Spanien i mange år, hvor jeg ikke altid smurte solcreme på.

Venlig hilsen fra den 70-årige

Svar:

Mange tak for det gode spørgsmål.

Som du selv nævner, ville man ofte foreslå at forebygge med solcreme eller mere opmærksomhed på skygge og tøj. Men vi er mange, der stadig elsker solen, og tidligere var vi slet ikke så opmærksomme på de mindre gode sider, når vi nærmest lå og grillede i olie i solen. Pletter kan komme også med alderen.

Det er værd at besøge en hudlæge eller klinik, der kan se, hvilken vej det er bedst at gå. Der kan være forskellige laserbehandlinger eller lysbehandlinger. Nogle har glæde af serum og cremer med f.eks. AHA-frugtsyrer eller med retinol (A-vitamin), som fremskynder celleudskiftning og/eller Niacinamid B3.

Nogle oplever, at kropsolier og cremer med hybenkerneolie eller granatæble udover det høje indhold af antioxidanter også er pigmentudlignende med højt indhold af bl.a. A- og C-vitaminer. Men dybereliggende pletter ville jeg anbefale – og selv vælge – at gå til hudlægen.

Indefra er det stadig rigtig godt at få leverstyrkende urter som f.eks. mælkebøtteekstrakt eller Active Liver fra New Nordic eller Hepa Form fra Solaray sammen med gode omega-3 fedtsyrer. Håber det kan hjælpe dig lidt videre 🙂

Bedste hilsner Tine Juul Andersen

Forrige artikelBæredygtig skønhedsindustri. Hvordan kan du bevare
din skønhed og være bæredygtig på samme tid?

Næste artikelNada-akupunktur

Tine Juul Andersen

Skønhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2012.