Piller, pyramider eller gøre som vi plejer?

Hvis bare vi spiser sundt og varieret, skulle ekstra kosttilskud, vitaminer og mineraler være overflødige. Myndighederne kalder igen kosttilskud spild af penge. I en ideel verden ville det være sandt – men råd og indhold i vores kost hænger ikke sammen.

Man kan nemt føle sig i vildrede, når budskabet er, at tilskud er unødvendige, og at mærket er ligegyldigt. Især hvis man vitterlig har fået det bedre ved hjælp af tilskud – eller ligefrem har et yndlingsprodukt.

Vi har bedt speciallæge Claus Hancke, der er leder af Institut for OrthoMolekylær Medicin Kongens Lyngby, om en kommentar til disse påstande. Han siger:

– Lad os f.eks. tage udgangspunkt i sådan noget som selen. For 10-15 år siden var det daglige anbefalede tilskud af selen på 125 mikrogram om dagen. Så fandt man ud af, at vi ikke spiser ret meget selen her i landet, kun omkring 50 mikrogram om dagen. Derfor satte man det anbefalede daglige tilskud ned til 50, fordi vi jo derved fik opfyldt vores behov i den blandede kost, vi spiser.

Selvopfyldende profeti

– For et par år siden fandt man ud af, at vi faktisk kun spiser omkring 40 mikrogram selen om dagen. Så satte man det anbefalede daglige tilskud ned til 40 mikrogram om dagen. Med denne Ebberødgård-taktik kan man altså gøre det til en selvopfyldende profeti, at vi får ”tilstrækkeligt” i vores blandede kost, fordi man hele tiden nedjusterer det anbefalede daglige tilskud, så det kommer til at svare til vores elendige kost, siger Claus Hancke.

– Det er jo en smart måde at få det til at passe, at en varieret kost er tilstrækkelig; – det er bare ikke sandt! Nogle af de bedste undersøgelser har vist, at omkring 200 mikrogram selen om dagen kan nedsætte risikoen for at få kræftsygdomme, og det kan bremse aldringsprocessen. Måske er 125 mikrogram nok, som det var i gamle dage.

– Jeg taler udtrykkeligt om organisk selen, ikke den syntetiske, som ikke virker. Skulle man have det gennem kosten, måtte man spise en halv pose paranødder om dagen. Det er det næringsmiddel, som indeholder mest selen – men det kan man jo ikke holde ud at spise hver dag.

– Noget tilsvarende gælder for C-vitaminet. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at hvis man skal op på en dosis C-vitamin, som giver en rimelig sygdomsbeskyttelse, skal man op over 300 milligram om dagen, gerne det dobbelte. Her taler vi om nedsættelse af risiko for kræftsygdomme og for blodpropper.

– Alle, selv det gamle Ernæringsråd, som jo bestod af fundamentalistiske vitamin-modstandere, erkendte i deres såkaldte hvidbog om vitaminer, mineraler og antioxidanter, at kommer man under 65 milligram C-vitamin om dagen, har man statistisk set signifikant øget sin risiko for kræft og hjerte-karsygdomme. Så er det da pudsigt, at ADT absolut skal klemmes ned på 60 milligram om dagen, som er det anbefalede daglige tilskud af C-vitamin.

Claus Hancke fatter ikke at der for nylig er kommet en advarsel om, at hjertepatienter, som får blodfortyndende medicin, kan løbe en risiko ved at tage ekstra C-vitamin. Ifølge speciallægen findes der kun en meget sjælden enzymdefekt, som kan give hudblødning ved for store doser – en defekt, der forekommer i lande syd for Middelhavet, men som stort set ikke ses i Danmark.

Hanckes kostråd § 1: Spis varieret, enkelt og groft. § 2: Drop tobakken. § 3: Spis aldrig for meget ad gangen. § 4: Drik 2 liter rent vand om dagen. § 5: Hold idealvægten. (Højst 5 kg over din ungdomsvægt). § 6: Tag et ordentligt vitamin/mineral-tilskud. § 7: Spis flere næringsmidler og færre nydelsesmidler. § 8: Køb så vidt muligt økologisk mad. § 9: Lad være med at blive fanatisk. Du skal også have det rart.

Der er et behov

Et stof, som er ganske meget omtalt, er Q10, et co-enzym, som vi selv danner i kroppen, men som alle over 50-60 år bør tage, fordi vi simpelt hen producerer for lidt, ifølge Claus Hancke. Q10 er et overordentlig vigtigt stof i selve energiproduktionen i vores celler. Det modvirker desuden nogle af de uheldige bivirkninger af kolesterolsænkende lægemidler. Det tages i kapselform, opløst i sojaolie.

– Så er der magnesium, hvor der anbefales et dagligt tilskud på 300 milligram om dagen, hvad meget, meget få danskere får. Magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser i kroppen og er uendelig vigtigt. Magnesiummangel giver lægkramper, hjertearytmi, forhøjet blodtryk og øget risiko for blodpropper og en lang række andre skader, så vi skal alle have magnesium.

– På spørgsmålet om vi har brug for tilskud af vitaminer og mineraler, må svaret være et rungende: Yes, det har vi! Vi kan ikke få nok gennem kosten. Vi kan ikke spise os til alle de stoffer, vi behøver, fastslår Claus Hancke.

Næringsmidler – spis mere af denne gruppe! Kornprodukter: Grovbrød/fuldkorn/fiber- og grahamsbrød. Grød, f.eks. boghvede-, havre-, hirse-, og flerkornsgrød. Gryn, havregryn, sukkerfri mysli. Ris, helst brune, evt. parboiled. Spaghetti/pasta, helst fuldkorn. Grønsager: Helst grønne, broccoli, grønkål, rosenkål, kålrabi, spinat. Frugt: Bør så vidt muligt spises rå. Tomater bør dog tilberedes (for at øge carotenoider som lycopens biotilgængelighed). Fisk: Især de fede, sild, laks, makrel, ørred og sardin. Ikke tun (kviksølv). Fjerkræ: Undgå helst fedt og skind. Spis gerne æg. Kød: Helst vildt, lam eller fedekalve på græs. Undgå okse- og svinekød og lever. Olier og varme: Kokosolie tåler høj varme. Olivenolie kan opvarmes til 180 gr. Raps- og hørfrøolie må ikke varmes op. Fedtstof: På brød: Evt. øko-smør eller kokosfedt, aldrig margarine eller minarine. Stegning: Olivenolie eller kokosolie. Evt. smør. Ikke rapsolie. Aldrig margarine eller flerumættet olie (som f.eks. vindruekerneolie). Salatdressing: Olivenolie, evt. koldpresset hørfrø-, valnødde- eller rapsolie.

Økonomi i stivelse

Dette fører over til spørgsmålet om de forskellige skiftende kostmodeller. Den traditionelle kostpyramide havde som bekendt brød, grød, kartofler og pasta i bunden, det man skulle spise mest af. Den har Hancke et par kommentarer til:

– Det der med stivelsen er lavet nok så meget af nationaløkonomiske grunde. Stivelsen var en billig energikilde til en befolkning med hårdt fysisk arbejde, og der var grød og kornprodukter billig energi.

– Men i dag er hårdt fysisk arbejde jo stort set afskaffet, måske lige med undtagelse af rengøringen. Men selv jord- og betonarbejdere i dag hiver i nogle håndtag på en lille maskine, som graver det samme, som en spade kan grave, bare hurtigere og mere kraftfuldt …

Amerikaneren Walter Willet har foreslået, at vi vender kostpyramiden på hovedet, at vi dropper kartofler og fiberfattige kulhydrater til fordel for en kost bestående af fuldkornsprodukter, flere nødder, avocadoer og planteolier.

– Den kan jeg bedre lide, siger Claus Hancke. – Når vi har mindre fysisk arbejde, kan det ikke nytte, at vi fylder os med kalorier fra relativt protein- og vitaminfattige kilder som brød og kartofler. Hvis vi skulle spise de gode ting i kartoflerne, skulle vi nøjes med at spise skallen, men den skræller vi ofte af. Hvis vi i stedet ville spise mere af de væsentlige ting, altså grønsager, frugt, æg, fjerkræ, fisk i særdeleshed, ville vi øge vores sundhedstilstand betydeligt.

I den helt modsatte ende har vi Atkins-kuren, som går ud på at spise masser af protein og fedt, men næsten intet kulhydrat.

– Den er nok lidt fanatisk, siger Hancke, men det er jo rigtigt, at vi skal spise mere fedt – men det skal vel at mærke være det rigtige fedt, især olivenolie, som er noget af det bedste. En meget stor amerikansk videnskabelig undersøgelse har vist, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved at spise mættet fedt som f.eks. smør eller kokosfedt. Den kost mætter mere og kan faktisk godt give vægttab.

– Jeg anbefaler, at man spiser de reelle produkter fra naturen, og her er olivenolie jo presset direkte ud af frugten, uden at der er fikset med den. I modsætning til en sejlivet påstand hævder Claus Hancke, at man ikke kan øge sit kolesterol ved at spise æg. Det kan man derimod ved at spise margarine, pomfritter, chips, fastfood og meget chokolade, med mindre det er den mørke med højt kakaoindhold.

Derfor er vor kost underlødig

Hancke anfører fire hovedårsager til, at vores kost er underlødig:

1. Vi køber det forkerte. Jeg kan ikke se nogen grund til, at vi skal købe 15.000 tons pomfritter om året i Danmark.

2. De ting, vi køber, indeholder ting, vi ikke tror, de indeholder. Der er pesticidrester i grønsagerne, specielt de spanske. Der er tungmetaller i visse fisk, plasticstoffer i andre fisk osv.

3. De ting, vi køber, indeholder ikke det, vi tror, de indeholder. Appelsiner, der er tvangsmodnet over et par måneder, indeholder stort set ingen C-vitaminer.

Når vi køber drivhusgrønsager, har de ofte vokset i stenuld eller polyætylenskum og er vandet med ti makronæringsstoffer fra et drypvandingsanlæg. De ti stoffer indeholder jo ikke de hundredvis af sporstoffer, der er i jord.

4. Vi tilbereder maden forkert. Vi steger flerumættede fedtsyrer ved for høj varme, hvilket vi ikke må. Vi koger grønsagerne for længe og smider mineraler som magnesium ud med kogevandet.

Nydelsesmidler – spis mindre af denne gruppe! Sukker: Hvidt sukker og rørsukker bør helt undgås. Herunder kager, slik, cola og sodavand. Birkesukker (xylitol), honning og mørk chokolade (70 %) er OK. Mælkeprodukter: Undgå helst at drikke mælk. Smør, piskefløde, ost og surmælksprodukter er OK. Te/kaffe: Foretræk te – grøn te, urtete eller almindelig sort te. Lidt kaffe er OK. Øl/vin/spiritus: Helst rødvin – højst to genstande daglig.

I en perfekt verden…

De danske grønsager anbefales. Jo tættere man bor på dyrkningsstedet, des bedre. Det er perfekt med jordrester mellem stænglerne og på rodfrugterne.

Hancke kan ikke lade være at harcelere over det myndighedstyranni, vi som befolkning er underlagt. Myndighederne forbyder sådan set ikke befolkningen at søge information, men de kan bare ikke finde den. For de forbyder virksomheder, som producerer eller handler med kost og kosttilskud, at informere om kosttilskuddenes og kostens virkning. – Hvis en virksomhed, som producerer et eller andet kosttilskud, fortæller om dets sundhedsmæssige virkninger, bliver det forbudt, ikke fordi stoffet er skadeligt, men fordi det er gavnligt. Det er den specielle logik: Jamen, hvis det virker på en sygdom, skal det godkendes som medicin og så bliver det tilladt som lægemiddel. Men for at få det tilladt som lægemiddel kræves der en million-investering, og det kan man ikke lige gøre på hvidløg eller på et andet ikke patentérbart produkt.

– Det er forbudt i Danmark at købe stoffer, som er tilladt i stort set alle vores nabolande. Et stof som alfa-liponsyre for eksempel, som er helt afgørende for især type 2-diabetikere. Det er ikke tilladt i Danmark, men kan købes i enhver helsekostbutik i EU-lande som Sverige, Tyskland og England. I Norge kan man også købe det.

– Hvis myndighederne opførte sig ordentligt over for befolkningen, ville de tillade tilskud, som ikke er skadelige, også selvom der foreligger dokumentation for, at disse tilskud kan forebygge en sygdom. Ja, endda især i de tilfælde. Tillad al korrekt information, men slå hårdt ned på misinformation! Det ville være en værdig opførsel fra myndighedernes side, hvis de ønskede at varetage befolkningens interesser.