Placebo – Kroppens indre apotek

Placebo bør tænkes endnu mere ind i behandling. Det mener placeboforsker Lene Vase, der slår et slag for, at både lægefaglige og alternative behandlingsmetoder skal gennemtestes bedre

Placebo. Det er det der, hvor en behandling virker, fordi vi selv tror på, at den virker. Ikke? Den forklaring er ikke forkert. Men forsimplet. I virkeligheden er placebo langt mere kompliceret end som så. Og det budskab vil placeboforsker Lene Vase gerne udbrede.

Hun er psykolog og har forsket i placebo i over 15 år med målet om at blive klogere på, hvordan krop og psyke hænger sammen.

– Jeg begyndte at forske i placebo under en valgfri opgave på psykologistudiet og fandt ud af, at man ikke vidste meget om det dengang. Jeg rejste til USA for at skrive min ph.d., og derfra tog det fart, fortæller Lene Vase.

Relationen til behandleren aktiverer nogle centre i hjernen, som lindrer smerte. Det er kroppens indre apotek

Kompleks mekanisme

Lige nu forsker Lene Vase især i, hvordan man bedst kontrollerer og tester effekten af behandling – både medicinsk og ikke- medicinsk – ved brug af placebo. Hvis man for eksempel skal teste en ny type farmakologisk medicin, er det et lovkrav, at produktet gennemgår placebokontrol. Her opstiller man et forskningsforsøg, hvor man deler deltagerne op i to grupper – en gruppe som får medicinen, og en gruppe som får et produkt, som ligner medicinen, men som ikke har nogen effekt.

Det er en forældet påstand, at placebo bor i folk

I dag ved man, at placebo er langt mere nuanceret end det, og det er, hvad Lene Vase arbejder på at skabe endnu bedre viden omkring.

– Vi kigger ikke kun på, hvordan forventningen spiller ind i behandlingseffekten, men også hvad der påvirker forventningen. For eksempel kan konteksten eller behandleren spille en rolle. Og kigger man på mennesker med Alzheimer, har de anderledes forventning, og så skal man gribe behandlingen an på en anden måde. Det er altså en forældet påstand, at placebo bor i folk, forklarer Lene Vase.

Et andet eksempel på placebo effekt er kirurgiske indgreb. Her er der ikke samme krav om placebokontrol ved behandlingen, som der er ved medicinsk behandling. Og i virkeligheden er der flere kirurgiske behandlingsmetoder, som ikke viser anden effekt end placeboeffekten.

– Det giver anledning til at overveje, om man i nogle tilfælde bør benytte sig af andre metoder end for eksempel kirurgiske indgreb, som også kan have store risici med sig. Det handler om hele tiden at opveje effekten mod bivirkninger, lyder det fra placeboforskeren.

Tillid og øjenkontakt

Når Lene Vase taler om andre metoder, handler det ikke kun om andre behandlingsmetoder, men også om at skrue på de placeboeffekter, der kan forbedre behandlingseffekten.

– Vi ved, at morfin virker. Men det at møde på lægens klinik, hvor der gennem samtale og øjenkontakt bliver opbygget en tillid, inden lægen udskriver recept, kan faktisk øge den effekt. Relationen til behandleren aktiverer nemlig nogle centre i hjernen, som lindrer smerte. Det er kroppens indre apotek, fortæller Lene Vase og uddyber:

– Gennem viden om placebomekanismer får vi en bredere palet i behandlingen, så vi kan sætte ind på andre måder end bare medicin.

Placeboforskning giver anledning til at overveje, om man i nogle tilfælde bør benytte sig af andre metoder end f.eks. kirurgiske indgreb, som også kan have store risici med sig

Behov for bedre tests

Noget af det, man ofte forbinder med placeboeffekt, er alternative behandlingsmetoder som for eksempel akupunktur. Men her forklarer Lene Vase, at der ligger en udpræget misforståelse.

– Man skal passe på med at sige, at en behandlingsmetode som for eksempel akupunktur virker, fordi man har påvist en placeboeffekt. Det er ikke endeligt afklaret, og derfor kan man ikke direkte sige, at behandlingen har effekt i traditionel forstand.

– På samme måde kan vi også have en tendens til at konkludere, at psykologsamtaler ikke har bivirkninger, men det har man ikke undersøgt, og derfor ved vi det i virkeligheden ikke. Det kan hurtigt blive en gråzone, siger Lene Vase og slår fast:

– Vi bør generelt teste forskellige behandlingsmetoder bedre – både de lægefaglige og de alternative metoder, mener hun.