Nogle tror, at placeboeffekt handler om at blive ”snydt”. Ny forskning viser, at fænomenet er langt mere kompliceret.

Placeboeffekt bliver ofte udlagt som en slags snyd. Som noget negativt. Selvom placeboeffekten grundlæggende er et tydeligt tegn på kroppens evne til at helbrede sig selv. Helt uden medicin.

Virkning af placebo selvom patienter ved, det er placebo

Lægevidenskaben har hidtil antaget, at placebo virker, når du bliver narret til at tro, at du modtager ægte medicin og behandling. Når testpersoner deltager i et forskningsstudie og er usikre på, om de får rigtig medicin eller placebo, kan effekten også opstå.

Nu viser studier imidlertid, at placebo faktisk virker – selv når patienterne ved, at de ikke får rigtig medicin. De bliver raske eller sundere af sukker- eller kalktabletter, selvom de ved, at det ikke er lavet til at virke mod deres lidelse.

Placebo giver fysiske forandringer

Forsker ved klinisk neurovidenskab på Karolinska Institutet i Stockholm Karin Jensen har forsket en del i placebo. Hun leder en forskergruppe, der fokuserer på, hvad der sker i hjernen, når vi oplever smerte.

Placebo er ikke bare et psykologisk fænomen. Det har forskere allerede vidst i nogen tid. Flere studier har vist, at der sker fysiologiske forandringer i kroppen hos en person, der får placebo.

Allerede i 1978 viste et studie, at kroppen selv frigiver morfinlignende stoffer, når den får placebo.

Da moderne teknikker, som kan tage billeder af hjernen, ankom i begyndelsen af ​​2000’erne, var forskere i stand til at se, hvad der skete i hjernen hos en person, der fik placebo. De opdagede, at meget af dét, der skete i hjernen hos en person med smerter, der fik placebo, lignede reaktionerne hos en person, der fik ægte, smertestillende medicin.

Åben placebo

Men nu har forskningen i placebo bevæget sig op på en nyt niveau.

Forskerne kalder det ‘åben placebo’, hvilket betyder, at man behandler patienter med placebo og er åben og ærlig omkring, hvad patienten får. Især i USA og Tyskland er der forsket meget i den type behandling.

Den norske professor i psykologi Magnus Arve Flaten har lavet flere placebostudier.

Han forklarer effekten med, at placeboen ofte er blevet givet i kombination med en positiv beskrivelse af præparatet.

– Hvis man får at vide, at placebo kan være effektivt og får forklaret, hvordan placebo-effekten virker, viser det sig, at åben placebo kan mindske en del symptomer. Smerter og ubehag bliver ofte reduceret.

Klassisk psykologi kan forklare effekt af placebo

Karin Jensen mener, at de nye forskningsresultater er kontroversielle, fordi de vender op og ned på tidligere viden om, hvordan placeboeffekten virker. De udfordrer også delvist tanken om, at hjernen er styret af forventninger.

Magne Arve Flaten er derimod ikke sikker på, at det, forskerne nu er kommet frem til, er i modstrid med det, vi allerede ved. Han mener, at der er kendte psykologiske mekanismer bag dette ret mærkelige fænomen.

Han mener, det er selve ritualet i at tage medicinen, der får hjernen til at skabe en placeboeffekt.

Som med de fleste andre ritualer skaber du ubevidst associationer. Du forventer en effekt. De fleste lægemidler, du har taget tidligere i dit liv, har trods alt haft en aktiv ingrediens. Derfor vil hjernen have, at kalktabletten virker på den lidelse, den er ordineret imod.

Det ender den så med at gøre – selvom du godt ved, at den burde være virkningsløs.

Kilde: Forskning.no