Plaget af bygkorn

Jeg får ofte bygkorn. Nogle gange i kanten af øjenlåget, andre gange indvendigt i det øvre øjenlåg.

Jeg renser ALTID mine øjne om aftenen med en øjenmakeupfjerner, der ikke indeholder olie (råd fra min øjenlæge).

Min læge siger, at det ikke har noget med afrensningen at gøre, men det er kirtlerne, der bliver stoppede af talg.

Det er meget generende. Er der noget, jeg mangler, eller noget jeg kan gøre for at forebygge?

Håber I har et godt råd.

Med venlig hilsen Annette Funder

 


 

Bygkorn skyldes, at den producerede talg blokerer kirtlens udførselsgang. På et tidspunkt brister væggen i udførselsgangen, og talgen kommer i kontakt med det omkringliggende væv. Det skaber en inflammatorisk reaktion.

Behandlingen af bygkorn kan ske med det homøopatiske præparat Oculoheel. Disse dråber dryppes direkte i det inficerede øje. Efter en episode kan du med fordel behandle et par uger yderligere.

Nogle har endvidere gavn af at afvaske øjet med afkølet fennikelte.

Derudover er der andre homøopatiske dråber, som kan forsøges – også mere forebyggende. Det kunne være Quartz D6 eller Hepar Sulf D6 afhængigt af øvrige symptomer.

God bedring

Mvh Maria Langbak

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*