Et ambitiøst forskningsprojekt fra Københavns Universitet skal gøre Danmark verdensførende på plantekost.  

De fleste danskere vil formentlig gerne skrue op for plantekosten og ned for kødet, hvis blot smagsoplevelsen matcher. Selvom veganere og vegetarer mener, at plantekost smager langt bedre end kød, er det svært at overbevise den brede befolkning. Hvis hakkebøffen skal udskiftes med plantekost, skal der ske en udvikling. 

Et ambitiøst forskningsprojekt fra Københavns Universitet skal kickstarte landbrugets avl af afgrøder skræddersyet til plantekost. Planen er at skabe basis for “fænomenale råvarer”. Intet mindre.  

Fordele for både klima og sundhed

De plantebaserede fødevarer kan nedbringe vores udledninger af drivhusgasser, forbedre vores natur og miljø og gøre os sundere. Et af problemerne er dog, at plantekosten endnu ikke smager godt nok til, at gennemsnitsforbrugeren velvilligt udskifter oksekød med plantekød. 

I forskningsprojektet tager forskere, landbruget og fødevareindustrien fat om roden på problemet. Metoden er en helt ny og mere radikal tilgang til plantebaserede fødevarer. Indsatsen finder sted på en mark ved Taastrup. 

– For at lykkes med at få flere til at spise plantebaseret, har vi brug for at gå tilbage til start og udvikle planter, der egner sig til menneskekonsum og som både smager godt, har en høj ernæringsmæssig kvalitet og egner til det danske klima, siger lektor Christian Bugge Henriksen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som leder projektet. 

Bedre råvarer allerede efter ét år 

Projektet løber i første omgang to år og starter ud med at undersøge de tre største afgrøder, der i dag anvendes til plantebaseret madproduktion og kan dyrkes i Danmark – nemlig havre, ærter og hestebønner. Første skridt bliver at teste ti sorter af disse tre afgrøder for at udvælge de bedste. 

– Vi tester sorterne på alle leder og kanter for at undersøge smag, næring og egnethed til det danske klima, så vi i sidste ende finder dem, der er bedst som menneskemad, siger Christian Bugge Henriksen. 

Til det arbejde indgår et stort mutationsbibliotek, som Carlsberg stiller til rådighed for forskerne. Ved hjælp af mutationsbiblioteket kan forskerne udpege, hvilke gener i fx hestebønnen, der skal optimeres videre på for at give den mest optimale smag fra starten. 

– Fordi de tørrede ærter og hestebønner der anvendes til plantebaserede fødevarer er optimerede til at være dyrefoder har de ofte en bismag, som forbrugeren ikke kan lide. I dag prøver fødevareindustrien at maskere den smag i med kraftig forarbejdning og tilsætningsstoffer. Men det vil vi gerne væk fra, fordi fødevarer er sundest og mest klimavenlige, når de er mere skånsomt forarbejdede, forklarer Christian Bugge Henriksen. 

Hvis alt går som det skal i projektet, kan landmændene allerede fra næste år begynde at dyrke de sorter, som forskerne udvælger, som der derefter kan udvikles videre på.

Danmark kan blive verdensførende 

Ifølge Christian Bugge Henriksen kan de plantebaserede fødevarer meget vel gå hen og blive et område, som Danmark kan blive kendt for ude i verden. Han ser det som meget realistisk, at Danmark med de rette investeringer kan blive verdensførende inden for området. 

Projektet hedder AQRIFood og er en del af Innovationsfondens Innomission-program 2022. 

Ud over Københavns Universitet er følgende virksomheder og aktører en del af projektet: 
 
Carlsberg A/S, DLG, Novozymes, Chr Hansen, Arla Foods, DAKOFO, Danish Crown, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, SEGES Innovation, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Sejet Planteforædling, Aarhus Protein A/S, Sicca Dania, DRYK, Crispy Food og Organic Plant Protein.