Krop

Planternes cancer-hemmeligheder

16. maj 2013

En række planter og naturlægemidler kan bidrage til at tage kampen op imod kræften. Mange af midlerne findes allerede i handlen som kosttilskud og planteekstrakter. Samtidig har mange moderne forskere et godt øje til de naturlige anti-cancer stoffer, når de fortsætter deres jagt på effektive måder at dæmme op for den frygtede kræftsygdom.

Planter forebygger metastaser

Cancerforskning fokuserer oftest på forebyggelse eller på at modarbejde en kræfttumor. Men faktisk dør de fleste cancerpatienter af komplikationer, når kræftsygdommen breder sig til andre dele af kroppen via de såkaldte metastaser.

Den amerikanske forsker Gary Meadows, Washington Universitet, valgte derfor at undersøge virkningen af 40 forskellige plantetilskud på metastaser.

Konklusionen var lovende: Langt de fleste af stofferne – bl. a. ginseng, tomatekstrakt, ingefær-udtræk og forskellige aminosyrer – havde indvirkning på mekanismer i kroppen, som hindrer udviklingen af metastaser.

Den amerikanske forsker konkluderer, at der er behov for at være mere opmærksom på, hvilke naturlige komponenter, der kan styrke kroppens egen modstandskraft imod de dødelige metastaser.

Svamp styrker immunforsvaret og bremser cancer

Den japanske Maitake spisesvamp har i århundreder været populær både i køkkenet og hos healere i store dele af Asien. Forskning tyder på, at svampen indeholder et aktivstof, der styrker immunforsvaret, og den har også kendt virkning imod flere forskellige typer cancer. Tidligere studier har dokumenteret en god effekt imod brystkræft og leverkræft, og senest er man begyndt at benytte Maitake til at hindre udviklingen af prostata- og blærekræft.

Maitakes anti-cancer virkning tilskrives et aktivstof i svampens sukkermolekyler, som styrker kroppens egen modstandskraft imod kræftceller. Tumorer kan skrumpe med op til 75 pct., når de udsættes for Maitake.

Det kræft-fjendtlige aktivstof findes i øvrigt også i de mange andre spisesvampe.

Brasiliansk bark støtter leukæmi-behandling

I helsekostbutikken hedder stoffet Ipe Roxo. Men den brasilianske Callawaya-stamme har sikkert brugt et andet navn for planteekstrakten, som de i århundreder har udvundet af barken fra Tecoma-træet og har brugt i kampen imod en lang række sygdomme.

Det var velkendt, at Ipe Roxo havde en kraftig, antibiotisk virkning, men studier på flere universiteter i Sydamerika har også påvist forbløffende positive resultater som understøttelse af leukæmi-behandling.

Ipe Roxos succes i kampen imod kræften hænger sammen med stoffet lapachol, der både stimulerer kroppens egen modstandskraft imod leukæmi-sygdommen og samtidig lindrer smerterne.

Tomat beskytter imod prostatakræft

Cancer i prostatakirtlen er den næstmest dødelige kræftform hos mænd i den vestlige verden, og derfor er forskerne på jagt efter en effektiv måde at forebygge denne sygdom.

Et godt svar på anstrengelserne ser ud til at ligge i tomat-ekstraktet Locupen Complex, der også indeholder selen og naturligt E-vitamin.

For nylig afsluttede det amerikanske National Cancer Institute et 12 år langt forsøg blandt 32.400 raske mænd, og det kunne konstateres, at deres forekomst af prostatakræft var reduceret i forhold til en kontrolgruppe, som modtog et placebo-produkt.

Andre amerikanske studier har i øvrigt skabt grundlag for en forventning om, at tomat-ekstrakter også kan have en gavnlig virkning i behandlingen af patienter, som allerede har fået konstateret cancer i prostata.

Yderligere undersøgelser tyder på, at Lycopen Complex også kan forebygge cancer i mundhulen, svælget, spiserøret, maven samt ende- og tyktarm, foruden brystkræft og kræft i livmoderhalsen.

Malurt kan være bedre end kemo

Kræftforskere har store forventninger til kommende års studier i den kinesiske malurt, Artemisia annua L, der i 2.000 år har indgået i kinesiske naturlægebøger og er anerkendt for sin virkning imod malaria.

Den kinesiske urt, der flere steder i Asien benyttes i salatskålen, indeholder stoffet artisimin, der bliver meget giftigt, når det kommer i forbindelse med jern. Cancerceller er kendetegnet ved et højt indhold af jern, og ved at udnytte denne sammenhæng, har forskerne skabt et middel, som i rotteforsøg har vist sig meget mere effektivt over for kræftceller end de eksisterende kemo-behandlinger. Samtidig er stoffet mere skånsomt over for kroppens raske celler.

Ved kemobehandling er det almindeligt, at der dræbes én rask celle for hver 10 kræftceller. Det nye stof ødelagde 12.000 kræftceller for hver rask celle.

Der ligger mange års laboratoriearbejde forude, før patienter eventuelt vil blive tilbudt kinesisk malurts anti-cancer virkning. Men naturlægemidler er allerede på det danske marked under navnet kinesisk malurt.

Forrige artikelChips og cola kan påvirke som narkotika

Næste artikelIngen grund til panik efter karseforsøg

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.