Plastfyldninger påvirker børns psyke

Et studie viser, at plastfyldninger kan påvirke psyken hos børn. Det er formodentlig stoffet BPA, der påvirker børns opførsel og følelser.

Der har igennem flere år været meget fokus på tandfyldninger af sølvamalgam. Tandlægerne bruger det sjældnere og sjældnere, og mange overvejer at få fjernet gamle plomber af amalgam, fordi de er mistænkt for at give kviksølvforgiftninger. Men alternativet er heller ikke helt ufarligt.

Bisphenol A (BPA) er hormonforstyrrende

Bisphenol A (BPA) er et organisk materiale, der bruges til at give plastik nogle bestemte egenskaber. Plastik med BPA kan være stærkt og gennemsigtigt, hvorfor det blandt andet har været populært til sutteflasker. Men BPA er også stærkt hormonforstyrrende, hvorfor sutteflasker med BPA er blevet forbudt i både USA, Canada og EU. Men det findes stadig i en række hverdagsprodukter såsom brilleglas, cd’er og dvd’er, elektronisk udstyr og beholdere til mad og drikke.

BPA bruges i produktionen af tandfyldninger

Plastfyldninger til tænder består af epoxyharpiks, hvor man ofte har brugt BPA i produktionen. Selvom der er meget små mængder BPA tilbage i det færdige produkt, og selvom resterne er indkapslet i fyldningen, kan små mængder tilsyneladende stadig sive ud i kroppen.

– Det er et kontroversielt emne indenfor tandpleje, hvor meget en fyldning lækker og hvorvidt det kan have en betydning, siger Nancy Maserejian fra New England Research Institute i Massachusetts, USA.

Tidligere studier har sat BPA-påvirkning på fosterstadiet i forbindelse med udvikling af hyperaktivitet og angst hos børn.

Børn med BPA-tandfyldninger havde flere problemer med opførsel

I det nye studie har Nancy Maserejian og hendes kolleger kigget på data fra 534 børn i alderen seks til ti år. Alle børn havde fået tandfyldninger af henholdsvis amalgam og to forskellige plastfyldninger, hvoraf den ene type var med mulige spor af BPA.

Efter fem år svarede alle børnene og deres forældre på spørgsmål om angst, depression, indlæring i skolen og generel opførsel.

Forskerne fandt ud af, at de børn, der havde fået BPA-fyldninger og havde haft dem i længst tid scorede mellem to og seks point lavere på en 100 point-skala om opførsel end de børn, der havde fået amalgam eller BPA-fri plast i tænderne.

Det var især de børn, der havde fået BPA-fyldninger i tyggefladerne, der scorede lavest, hvilket giver god mening, eftersom sliddet er størst på den type fyldninger.

Tandlægen må afgøre, hvilken fyldning barnet skal have

Forskerne ved ikke, om det er BPA eller andre kemiske stoffer i fyldningerne, der har haft den negative effekt på børnenes psyke. For der burde ikke være BPA i de færdige fyldninger, selvom stoffet har været brugt til produktionen af epoxyharpiksen. Men derfor kan der godt have været spor af stoffet i det færdige produkt.

Nancy Maserejian opfordrer forældre til at slå koldt vand i blodet. Den gennemsnitlige forskel i børnenes opførsel og psyke var så lille, at den vil gå hen over hovedet på de fleste børn.

– Det må helt og holdent være op til tandlægen, hvilken type fyldning et barn skal have, siger Nancy Maserejian.

Hvis du helt vil undgå problematikken, er det kun et spørgsmål om at være flittig med tandbørste og tandtråd på dit barn.

Kilde: Reuters US