Plasticaffald truer miljø og sundhed

Plasticaffald udgør en voksende trussel mod vores sundhed, og der er nanopartikler af plastic i den luft, du indånder, den mad, du spiser og det vand, du drikker.

Det er ikke en problematik, politikerne taler så meget om. Måske skyldes det, at løsningsmodellerne ikke er så enkle og politisk salgsbare som nedbringelsen af CO2 for at stoppe den globale opvarmning.

Men i både Atlanterhavet og Stillehavet hober plasticaffald sig op i mængder, der er svære at forstå. Faktisk dækker plasticsuppen så store områder, at der nærmest er tale om to nye kontinenter. Nogle steder er forureningen så koncentreret i flere lag, at det nærmest ser landfast ud, mens der i andre områder blot flyder affald rundt i overfladen. Området i Atlanterhavet måler omkring 2000 km på den ene led, hvilket svarer til afstanden mellem København og Madrid i fugleflugtslinje. I Stillehavet er et område på størrelse med Afrika dækket af plasticaffald. 30 millioner kvadratkilometer – eller 700 gange Danmarks areal.

Plasticen befinder sig i områder, hvor havstrømme koncentrerer det flydende affald i enorme plamager.

Plasticforurening opdaget af Thor Heyerdahl

Det er ikke et nyt problem. Allerede i 1970 kunne den norske havbiolog og oceanograf Thor Heyerdahl under RA II-ekspeditionen rapportere om synlig og udbredt plasticforurening. Siden er problemet imidlertid vokset betragteligt. Faktisk er der i dag seks gange mere plastic end plankton i det nordlige Stillehav, viser havprøver.

Forureningen kan ikke ses på satellitbilleder, fordi en stor del af forureningen ligger lige under havoverfladen. Den amerikanske oceanograf Charles Moore opdagede selv plasticøerne i Stillehavet, da han sejlede mellem Hawaii og Los Angeles. Her oplevede han at være omgivet af affald under en hel uges sejlads, og han vurderede mængderne til at udgøre omkring 100 millioner ton.

Plasticaffaldet består af alt mellem himmel og jord, herunder lightere, kuglepenne, kapsler, bolde, poser, dunke, badedyr, emballage, tandbørster, engangskrus, nylon, bestik, LEGO, reb, fiskenet m.v.

Plastic nedbrydes til nanopartikler

Plasticaffald ser grimt ud i naturen, og undertiden findes døde havfugle med plasticaffald i kroppen. Men det er ikke her, den virkelige trussel eksisterer. Den virkelige trussel er, når plasticen nedbrydes i havet til nanopartikler og giftstoffer som PCB, phthalater, flammehæmmere, blykromater, benzendicarboxylsyre og anthracen frigives. Her forplanter giftene sig i fødekæden hos fugle og fisk, før de på et tidspunkt havner på dit spisebord.

Årsagerne til forureningen er mange, og de opstår, uden du nødvendigvis tænker over det. Der er f.eks.  plasticfibre i fleecetøj og cowboybukser med stræk, og ved tøjvask frigives nogle af plastfibrene til vaskevandet. Diverse hudcremer og hårshampoo indeholder små partikler plastic. Renseanlæg er endnu ikke bygget til at tilbageholde microplasticfibre i spildevandet, og det betyder, at milliarder af mikroskopiske plastfibre ledes uhindret ud i økosystemerne.

Også plasticaffald i danske farvande

80 pct. af plasticforureningen kommer fra økosystemer på land. Engangsflasker med skruelåg bortskaffes i millionvis overalt på kloden, og undertiden vil skruelåg – på grund af størrelse, farve og form – ende i fordøjelsessystemet på havpattedyr og fugle.

Men plasticøerne – eller kontinenterne – i Stillehavet og Atlanterhavet vokser ikke længere i størrelse, selvom verdenshavene stadig tilføres anslået 10 millioner ton plasticaffald om året. Den uhyggelige forklaring på det er, at plasticen gradvist nedbrydes og omdannes til nanopartikler, der indgår i fødekæden.

For det er naturligvis ikke et isoleret problem, som kun findes langt ude på Atlanterhavet og i det fjerne Stillehav. Også Skagerrak og Østersøen er forurenet af plastic.  I 2009 undersøgte svenske forskere havområder i blandt andet Kattegat og Østersøen for indholdet af plasticpartikler. Forskerne brugte meget fine net med en maskestørrelse på kun 0,02 mm. De fandt mellem 200 og 2000 plasticpartikler pr. kubikmeter vand.

Honning med plasticpartikler

Men også i supermarkedet er problematikken meget håndgribelig. DR undersøgte for nylig en række fødevarer for nanoplastic, og i den billige honning fra Føtex, mærket Budget, fandt man ikke mindre end 2660 partikler pr. kilo honning. Partiklerne er så små, at de formentlig ikke udskilles med afføringen, men optages i kroppen, hvor de måske kan skabe celledød og betændelsestilstande.

Det er stadig lidt af en gåde, hvordan partiklerne ender i produkter som honning, øl og drikkevand. Det kan være under pakning eller transport. Der findes masser af plasticpartiklerne i luften, så det kan også være indeklimaet på pakkerierne, der forurener fødevarerne.

Én ting er dog sikkert: Partiklerne er menneskeskabte og stammer fra tøjfibre, plasticflasker, poser eller de tusinder af andre ting, plastic anvendes til.

Kilder: Dr.dk, b.dk, ing.dk