Nyheder

Plastik gør os barnløse

18. juni 2008

Forskere har påvist en sammenhæng mellem kvinders nedsatte frugtbarhed og stoffer i plastik og gødning.

Det er ikke kun mænd, der får ødelagt evnen til at få børn af hormonforstyrrende stoffer fra bl.a. plastik. Også kvinder bliver ramt. Det viser ny forskning, skriver Nordjyske Stiftstidende. »Tankevækkende« »Det er meget tankevækkende. Det gør problemerne mere end dobbelt så store«, konstaterer professor Anders Juul, leder af Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion. Mindst hvert femte par har svært ved at få børn, og der er ikke fundet dækkende forklaringer på især kvindernes fald i frugtbarhed. Forskerne kan dokumentere, at hormonforstyrrende stoffer, der findes i alt fra plastic til ukrudtsmidler, er med til at give mænd i dag halvt så god sædkvalitet som deres fædre – og gør, at den fortsat falder. Lam skades af gødning Nu har Dr. Paul Fowler, University of Aberdeen i Skotland, netop bevist, at hunkøns-lam fra får, der græssede på marker gødet med slam, fødes med 20-28 pct. færre æg end lam, hvis mødre havde levet på marken ved siden af, som var gødet med vanlig gødning. »Det chokerende er, at slam blot er et koncentrat af det, alle vi mennesker er udsat for«, siger Dr. Paul Fowler. Forbindelse mellem stoffer og frugtbarhed Man ved fra andre forsøg, at mennesker reagerer ligesom får på hormonforstyrrende stoffer, der kan komme ind i kroppen gennem både hud, åndedræt og mad. Hvor voldsom effekten er på kvinder, vil Paul Fowler ikke gisne om. »Det er ikke det, vi har undersøgt, men nu ved vi, der er en direkte forbindelse mellem stofferne og frugtbarhed hos pattedyr af hunkøn«, konstaterer han over for Nordjyske Stiftstidende. Mennesker udsættes for op mod 100.000 forskellige stoffer, som derfor også findes i slammet.
Kilde: Politiken

Forrige artikelFede mænd har dårlig sæd

Næste artikelSå fik vi svaret: Derfor griner vi

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.