Nyheder

Plej huden i spisekammeret 

De store producenter af hudcremer kappes om at have knækket koden til at bevare huden glat, blød og ung. Men visse madolier overhaler de dyre cremer indenom.

Foto: Shutterstock
11. oktober 2022

De store producenter af hudcremer kappes om at have knækket koden til at bevare huden glat, blød og ung. Men visse madolier overhaler de dyre cremer indenom.  

Huden er kroppens største organ, og det er essentielt, at den har det godt. Tør hud er mere modtagelig for svampeangreb og andre lidelser, så det er vigtigt at holde huden fugtig og smidig. 

Alternativ til de dyre cremer

Nogle mennesker stryger i butikker og køber cremer i dyre domme, men ofte er vejen til en sund hud langt billigere og nemmere. Det er bare at prøve sig frem. Et kig på hylden med olier i helsekostbutikken eller i dit eget køkken kan hjælpe dig godt på vej. 

Vibeke Estrup har skrevet bogen “Vegetabilske olier i dit ansigt og kropspleje”. Her henvender hun sig til alle, der interesserer sig for naturlig hudpleje og gør-det-selv. For du kan også lave dine hudplejeprodukter selv.  

— Jeg bliver ofte spurgt, om man kan nøjes med at bruge vegetabilske olier og fedtstoffer til ansigts- og kropspleje. Svaret er efter min mening nej, selvom jeg er stor fan af vegetabilske olier. Men man kan komme rigtig langt med dem, siger Vibeke Estrup til Tidningen Hälsa. 

Vibeke Estrup synes, at vegetabilske olier og fedtstoffer er det naturlige skridt at starte med, hvis man vil i gang og lave sine egne ansigts- og kropsplejeprodukter. Vegetabilske olier er nemme at arbejde med, og du undgår unødvendige tilsætningsstoffer. Når du blander dine egne skønhedsprodukter, kan du skræddersy dem, så de passer til din huds behov. 

Hun anbefaler fem vegetabilske olier, der kan gøre underværker for huden: 

1: Kokosolie (jomfru) 

Den kender de fleste fra supermarkedet. Men husk, at det skal være jomfru-versionen. Olien blødgør både hud og hår og beskytter mod udtørring. Kokosolie har samtidig antibakterielle egenskaber, lindrer betændelse og genopbygger hudbarrieren 

2: Mandelolie 

Mandelolie blødgør og beroliger tør hud og beroliger følsom og irriteret hud. Giver huden en mere jævn og glattere tone. Olien kan også bruges i håret, hvor den forsegler hårstrået og giver glans. 

3: Avocado-olie 

Stimulerer helingsprocessen og beroliger irriteret hud. Beskytter hudbarrieren og blødgør. Virker antiinflammatorisk og regenererende. 

4: Hampefrøolie 

Må ikke forveksles med hampolie, som koster temmelig meget og indeholder CBGa. Det kan sikkert også bruges, men det bliver en dyr omgang.  

Hampefrøolie tilfører essentielle fedtsyrer, der får huden til at fungere optimalt. Giver huden en blød og jævn overflade. Olien er rig på anti-inflammatoriske fedtsyrer, der dulmer irriteret hud, herunder akne og eksem. Gør også håret blødt og giver det glans 

5: Havtornolie 

Find den i helsekostforretninger. Olien virker helende og reparerende på hudbarrieren. Reducerer betændelse og beroliger irriteret hud. Stimulerer cellefornyelsen, bevarer fugtniveauet og holder huden smidig.    

Forrige artikelFlorida fraråder coronavaccine til mænd under 40

Næste artikelHar jeg virkelig for meget mavesyre?

Thomas la Cour

Journalist