Polyesterskjorten genanvendes med hjortetaksalt 

Polyester er en stor miljøsynder, fordi det hidtil har været svært at genanvende. Nu har forskere på Københavns Universitet fundet en løsning. 

Polyester er det næstmest brugte tekstil i verden. Det er en blanding af plastik og bomuld, og det har været svært for industrien at genanvende produktet. For hvordan adskiller man plastik- og bomuldsfibre? 

Du finder polyester overalt

Polyesterstof er nærmest overalt i vores dagligdag. Du finder det måske i dine skjorter, dine gardiner og din sofa. Hvert år bliver der fremstillet omkring 60 millioner tons af det populære materiale. 

Men produktionen af polyester er hård ved både klimaet og miljøet, da kun omkring 15 pct af al polyester bliver genanvendt, mens resten ender på lossepladsen eller bliver brændt og dermed bidrager til mere CO2-udledning.  

PET og polyester 

PET er ikke kun navnet på efterretningstjenesten; det er også navnet på den mest brugte type plastik i verden. Produktionen af plastiktypen PET, som vi især kender fra sodavandsflasker, ligger i dag på cirka 70 millioner tons og vokser hvert eneste år. En tredjedel af den globale PET-produktion går til at fremstille polyester og andre syntetiske tekstiltyper med. 

Den store udfordring i at genanvende polyester er at skille de plastik- og bomuldsfibre fra hinanden, som stoffet består af, uden at en af delene går tabt i processen. Med de konventionelle metoder, der bruges til genanvendelse af polyester, er det ofte kun plastikken, som bevares, mens bomuldsfibrene går til. Derudover er metoderne komplicerede og dyre og efterlader metalaffald, fordi man bruger metaller som katalysator i den kemiske reaktion. 

Hjortetaksalt og en tur i bageovnen

Nu har en flok unge kemikere på Københavns Universitet gjort et gennembrud og opdaget en overraskende enkel løsning på det presserende problem, som har potentialet til at gøre tekstilindustrien mere bæredygtig. 

Den nye metode kræver intet specialudstyr – blot varme, et ikke-giftigt opløsningsmiddel og en helt almindelig ingrediens fra bageskuffen.   

– Vi tager f.eks. en polyesterkjole og klipper den i små stykker, som vi smider i en beholder. Så putter vi en smule mildt opløsningsmiddel i, dernæst hjortetaksalt, som mange kender som hævemiddel i bagværk. Så varmer vi det hele op til 160 grader og lader det stå i 24 timer. Derefter bliver det til en væske, hvor plastik- og bomuldsfibrene har lagt sig i forskellige lag. Det er en billig og meget simpel proces, forklarer Shriaya Sharma, ph.d.-studerende i Jiwoong Lee-gruppen på Kemisk Institut, Københavns Universitet, og andenforfatter på studiet. 

Miljøvenlig løsning

I processen bliver hjortetaksaltet, som også hedder ammonium bikarbonat, nedbrudt til ammoniak, CO2 og vand. Det er kombinationen af ammoniak og CO2, som fungerer som katalysator og fremkalder den reaktion, der omdanner plastikken, mens bomuldsfibrene bevares. Isoleret er ammoniak giftigt, men i samspil med CO2 er den både miljøvenlig og sikker at bruge. Og fordi processen foregår med milde kemikalier, forbliver bomuldsfibrene intakte og i fortræffelig stand. 

Metoden er endnu kun afprøvet på laboratorieniveau, men er ifølge forskerne skalérbar. De er nu i kontakt med virksomheder med henblik på at teste metoden i industriskala. 

– Vi håber også at kunne kommercialisere denne her teknologi, der rummer så stort et potentiale. Det ville være et kæmpe spild at beholde den viden inden for universitetets mure, siger Yang Yang, der er medforfatter til studiet. 

Kilde: ku.dk