Posttraumatisk stress – en lidelse, der rammer krop og sjæl

Af: Malene Tonnung

Foto: AdobeStock

Normalt forbinder vi posttraumatisk stress – PTSD – med krig og soldater. Men lidelsen kan også ramme i fredeligere dele af verden. Og selvom det er en psykisk lidelse, skal noget af forklaringen måske findes i vores kost og næringsstoffer.

Selvom mænd oftere end kvinder udsættes for oplevelser og hændelser, der kan give posttraumatisk stress, er kvinder i lige så høj risiko for at få diagnosen. En af forklaringerne skal findes i, at kvinder er mere udsatte, når det kommer til stress.

Der er altså både psykiske og fysiske forklaringer på, hvem og hvorfor man bliver ramt af stress og PTSD. Men i modsætning til ’almindelig’ stress, kræver udviklingen af PTSD, at du har været udsat for voldsomme hændelser, der giver de langvarige psykiske belastninger.

Og alligevel er der ingen garanti for, at du bliver ramt på samme måde af den samme hændelse som andre. Vi har alle forskellig psykisk bagage, der spiller en rolle for, hvordan vi tackler forskellige oplevelser, men også indholdet i kroppen af næringsstoffer som f.eks. spormineralet selen, har vist sig at have en effekt på, hvor hårdt vi rammes.

Når stressen bliver siddende

Men først lidt om PTSD, og hvordan det opstår. Cirka en pct. af verdens befolkning lider af PTSD.

Alle mennesker kan under de forkerte omstændigheder risikere at få PTSD oven på ekstreme oplevelser. De fleste, der har haft en ubehagelig eller livstruende oplevelse, kan i tiden efter opleve f.eks. flashback. Det kan være i form af at høre lyden igen efter et alvorligt trafikuheld. Under normale omstændigheder vil oplevelsen fortage sig uden behandling.

Men hvis du har været ude for noget rigtig voldsomt, hvor f.eks. flashback-oplevelserne ikke fortager sig, kan du udvikle PTSD.

PTSD er en psykisk sygdom med både psykiske, men også ofte fysiske symptomer, som kroppen udvikler af at være i en konstant stress-situation.

Alle mulige hændelser kan være årsagen til, at PTSD udvikles. Fælles for hændelserne er, at de opleves som truende, skræmmende eller grufulde. Men ved gentagne traumatiserende oplevelser øges risikoen markant for at få PTSD.

Truet på livet?

Ifølge det amerikanske diagnosesystem DSM-5 er kravet til hændelsen, at man føler sig truet på liv eller førlighed eller udsat for et seksuelt overfald. Det kan enten være en selv eller andres ulykke, som man er vidne til.

Ved PTSD genoplever man  ofte hændelsen både i vågen tilstand og som mareridt. Mange med PTSD vil undgå situationer, steder eller ting, der minder om hændelsen. Ofte er den ramte plaget af søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, humørsvingninger og måske psykosomatiske smerter. Tilstanden er ofte langvarig og behandles med forskellige former for psykoterapi og antidepressiv medicin.

Depression er både en risikofaktor for at udvikle PTSD, og en mulig sideeffekt af at have PTSD.

En presset krop giver svagere psyke

Men medicin og samtale er ikke det eneste, der har vist effekt mod PTSD. Faktisk tyder lettisk forskning på, at der er en sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. I vores celler opstår oxidativ stress hele tiden, når vores kost skal omsættes, når vi udsættes for forurening eller i det hele taget påvirkes. Det er derfor antioxidanter spiller så stor en rolle for vores sundhed og vedligeholdelse af kroppen.

Hvis vores krop således er ekstra stresset, tyder det på, at vi også får flere symptomer i forbindelse med PTSD.

I Letland gav forskeren Vladimir Voicehovskis krigsveteraner med PTSD 200 mikrogram selen dagligt. Selen er en kraftig antioxidant og ligesom i de andre nordiske lande, har Letland ikke særlig meget selen i jorden, hvorved det er lettere for befolkningen at komme i underskud.

200 mikrogram organisk selen er en dosering, der bruges til forebyggelse og behandling af selenmangel. I forskningen bruges typisk den patenterede selengær SelenoPrecise i lægemiddelkvalitet, og de lettiske forskere fandt, at mængden var optimal i forhold til at sænke graden af oxidativ stress hos deltagerne.

Voicehovskis skriver i konklusionen, at sammenhængen mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress er pålidelig, og at man derfor kan reducere oxidativ stress samt forekomsten af PTSD og symptomernes sværhedsgrad ved at bruge selen som antioxidanttilskud under missioner.

Mindre inflammation og færre symptomer

Andre kosttilskud har også vist sig at kunne have en positiv effekt på psykiske følgevirkninger ovenpå traumatiske oplevelser.

I Japan gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til 110 patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer.

I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fik en blanding af planteolier med kun 3 pct. fiskeolie.

Af forsøget fremgik det, at EPA-fedtsyren – og ikke DHA – bedrede PTSD-symptomerne. I placebogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres symptomer.

Også i dette forsøg viste PTSD-patienterne tegn på oxidativ stress med forhøjet inflammation i kroppen. Og det er denne inflammation, som EPA-fedtsyren har reduceret. Forskning har endvidere vist, at høje doser af EPA kan mindske depression.

Det hjælper at sove

Når man har været udsat for et traume, kan søvn være en udfordring i sig selv. Mange – især PTSD-ramte – har svært ved at finde ro og falde i søvn. Desværre er søvnmangel en ond cirkel, der kan få risikoen for PTSD efter et traume til at stige, men samtidig forstyrrer de psykiske eftervirkninger vores produktion af hormonet melatonin, så vi ikke kan sove.

I USA har forskere forsøgt med melatonin som tilskud for at minimere sværhedsgraden af PTSD. Et tilskud før sengetid kan nemlig både understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktioner i kroppen. I forsøget blev der givet mellem en og seks mg. Den mest anvendte dosering af melatonin er tre mg før sengetid.

Veteraner udvikler demens

At der er en sammenhæng mellem oxidativ stress og risikoen for PTSD bliver understreget af, at krigsveteraner har en større risiko for at udvikle demens senere i livet, hvis de er diagnosticeret med PTSD.

En amerikansk registerundersøgelse af knap 10.500 krigsveteraner fandt en tydelig sammenhæng mellem PTSD og forekomst af demens senere.

Mens krigsveteraner, der var blevet såret i kamp og tildelt medaljen Purple Heart – men uden symptomer på PTSD – ikke havde en forøget risiko for demens, optrådte den øgede risiko kun hos veteraner ramt af PTSD. Dette tyder på, at det hverken er selve oplevelsen af kamphandlinger eller andre forhold i krigsdeltagelsen, der er afgørende for demensrisikoen.

Sammenhængen blev bekræftet i en stor, retrospektiv kohorteundersøgelse med mere end 180.000 amerikanske krigsveteraner. Her viste PTSD en ca. 77 pct. øget risiko for udvikling af demens senere i livet. Sammenhængen var til stede for alle typer af demens.

Styrk krop og sind

Anden forskning har vist, at udviklingen af demens meget vel kan være livsstilsrelateret. Nogle kalder ligefrem demens for diabetes 3.

Med vores viden om stress, PTSD og oxidativ stress, er der god grund til at undersøge og forske langt mere i sammenhængen mellem psykisk sårbarhed, risikoen for stress og PTSD og så graden af oxidation og inflammation i kroppen.

Der er i hvert fald mange forhold, der peger på, at en antiinflammatorisk livsstil både passer på kroppen og psyken – og at vi med de rette antioxidanter og næringsstoffer kan styrke vores mentale sundhed.


 

PTSD i Danmark

Herhjemme optræder PTSD hovedsageligt hos flygtninge, der f.eks. har været udsat for tortur, eller hos krigsveteraner. Forskellige jobs – politimand, brandmand m.m. – øger også risikoen for at blive udsat for hændelser, der kan føre til PTSD.

Da den udløsende hændelse i PTSD skal have så alvorlig en karakter, er det sjældent at helt almindelige danskere udvikler PTSD af oplevelser her i landet. Men selvom overgreb, ulykker og katastrofer er sjældnere, hænder det, at nogle kommer ud for oplevelser, der giver de invaliderende symptomer.

 


 

Forskning på selengær

Som tilskud er selen optimalt at indtage i form af selengær – der sikrer en ordentlig optagelse.

Meget af den forskning, som forestår rundt om i verden, laves derfor på den patenterede selengær SelenoPrecise, der er et af de mest velundersøgte tilskud på markedet.

 


 

Kilder:

Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91.

Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012.

McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9.

Sundhed.dk

Greenberg MS, Tanev K, Marin MF, Pitman RK. Stress, PTSD, and dementia. Alzheimer’s & dementia : the journal of the Alzheimer’s Association. 2014;10(3 Suppl):S155-65.

Qureshi SU, Kimbrell T, Pyne JM, Magruder KM, Hudson TJ, Petersen NJ, et al. Greater prevalence and incidence of dementia in older veterans with posttraumatic stress disorder. J Am Geriatr Soc. 2010;58(9):1627-33.

Yaffe K, Vittinghoff E, Lindquist K, Barnes D, Covinsky KE, Neylan T, et al. Posttraumatic stress disorder and risk of dementia among US veterans. Arch Gen Psychiatry. 2010;67(6):608-13.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*