Probiotika mod børneeksem

Min søn på 10, har som lille haft børneeksem, og har nu igen noget, der ligner, på hænder og arme. Vi smører med en fed creme flere gange dagligt. Jeg tænker at give ham en probiotikakur for at se, om det kan afhjælpe. Jeg har læst om Brottrunk og vil spørge, om jeg kan bruge det til min søn 

Mvh Pia 

 


 

Dejligt at du har fokus på, hvordan du kan behandle din søns børneeksem naturligt ved at få kroppen i balance. 

Det er helt rigtigt, at tarmens bakterier og fordøjelsen har stor betydning for eksem. Det har det, fordi 70 % af immunforsvaret sidder i fordøjelsen. Eksem er en overreaktion i kroppen. 

Studier har vist at probiotika kan have positiv effekt på eksem. Probiotika er tilskud af gavnlige tarmbakterier. Det findes til alle aldre med forskellige stammer og forskellig dosis. 

Brottrunk, som du spørger til, er en  økologisk, vegetabilsk og naturlig gærdrik. Den indeholder 5 millioner levende mælkesyrebakterier pr. ml. Mælkesyrebakterierne består af 12 forskellige, sunde og syreresistente mælkesyrebakteriestammer. Brottrunk kan altså derfor være fin at prøve for jer, hvis han kan lide smagen. 

Vær opmærksom på, at eksem også kan være et tegn på, at kroppen har brug for flere sunde fedtstoffer til at smøre huden indefra. Ikke mindst omega-3 fra fisk og GLA har stor betydning for huden. 

Zink-mangel kan også give hudreaktioner. 

En god kvalitets fiskeolie, en flydende kæmpenatlysolie og en god kvalitets multivitamin samt evt ekstra zink vil derfor også være min anbefaling til jer.  

Og selvfølgelig er basis en god sund kost med grøntsager og uden tilsætningsstoffer. 

Grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt fibre til fordøjelsen.
Når I undgår tilsætningsstoffer som konserveringsmidler mm, så er det nemmere for lever og fordøjelse at følge med.  

God bedring med eksemen. 

De bedste æblehilsner 

Anette Straadt, sundhedsplejerske, børnesundhedsvejleder og ekspert i børns naturlige sundhed 

www.æblebørn.dk 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*