For mange proteiner i maden kan være ligeså usundt som rygning, viser ny forskning. Men dit proteinbehov er meget afhængig af din alder, og behovet falder og stiger flere gange igennem livet.

Blandt de fleste ernæringstendenser er proteinerne kommet ind i varmen, mens kulhydraterne er kommet hen at stå i skammekrogen. Ganske mange slankekure er bygget op om masser af proteiner og så få kulhydrater som muligt, og mange skruer ned for kulhydraterne i kosten for at holde livvidden, hvor den er.

Det er en meget udbredt opfattelse, at de fleste kulhydrater feder, mens proteinerne giver os en relativt kalorielet og langvarig mæthedsfornemmelse. Det er der næppe noget forkert i, men den udbredte proteinbegejstring kan også have en bagside – i hvert fald når proteinerne kommer fra animalske kilder.

Proteinrig kost kunne øge risiko for kræft fire gange

Forskere fra University of Southern California har kigget på data fra mere end 6000 amerikanere over 50, som er blevet fulgt i et par årtier. Viden om deres kostvaner, motionsvaner, livsstil, sygdomme og eventuelle død er registreret, og forskerne har koncentreret sig om at se på, om en proteinrig kost har betydning for dødeligheden.

De delte deltagerne i undersøgelsen op efter deres forbrug af proteiner: Hvis mere end 20 pct af det daglige kalorieindtag kom fra proteiner, blev det kategoriseret som et højt proteinindtag, mens ti til 19 pct blev kategoriseret som middel og under ti pct som et lavt proteinindtag.

Når der derefter undersøgte dødeligheden og tog højde for andre faktorer såsom kroniske sygdomme, motion, rygning m.v. viste et højt proteinindtag at medføre en firedobling af risikoen for at dø af kræft. Selv de personer, der havde et mellemstort indtag af proteiner, havde en tre gange så høj risiko for at dø af kræft end dem, der spiste meget få proteiner.

0,8 gram proteiner pr. kilo kropsvægt

Men vi har brug for proteiner, så hvor mange bør vi få? De fleste ernæringseksperter er enige i, at knap 0,8 gram protein pr. kilo kropsvægt er tilstrækkeligt for de fleste. Det betyder, at en mand på 80 kg skal have 64 gram proteiner om dagen, men han kan klare sig med færre, hvis kvaliteten af proteinerne er høj. Høj proteinkvalitet findes bl.a. i linser, nødder, bønner og naturligvis fisk og kød. Hvis du eksempelvis spiser 150 gram kylling og 100 gram brune bønner har du fået 58 gram proteiner.

Proteinbehovet svinger ned og op

Men forskerne i det omtalte studie er kommet frem til, at proteinbehovet ikke nødvendigvis er det samme i hele voksenlivet. Man har haft en tendens til at dele livet op i tre dele, når man vurderer proteinbehovet: Barndom, voksenliv og alderdom. Men måske bør man skrue ned for proteinindtaget allerede når man når hen mod de 50 år. Hvad der er godt for en 30-årig er ikke nødvendigvis godt for en 50-årig. Til gengæld kan det være en god idé at skrue op for proteinindtaget igen, når man nærmer sig de 65. Proteiner styrer dannelsen af væksthormonet IGF-1, og omkring det fyldte 65-tyvende år begynder muskelmassen at nedbrydes, hvorfor væksthormonet atter får en vigtig funktion med at oprette muskelmasse. Men i årene fra 50 til 65 kan det tilsyneladende være en god idé at skrue ned for proteinindtaget, da et forhøjet IGF-1-indhold i blodet her er forbundet med en større kræftrisiko.

Studiet viste da også, at de mennesker, der havde et højt proteinindtag, mens de var i 50’erne, havde markant større risiko for at dø af kræft senere i livet, end de mennesker over 65, der havde et højt proteinindtag.

Så konklusionen må være, at det kan være en god idé at skrue ned for proteinerne, når du nærmer dig de 50, mens du roligt kan spise lidt mere kød, linser og bønner, når du går ind i den tredje alder.

Kilde: USC.edu